Snak

Hvis vi spiller uafgjort imod Kroatien, så er de bedre indbyrdes end os. Og det tæller før målscore.

Kenneth Perez minder mig om Frank Arnesen.

Haha, jeg kan også se ligheder. Det skal dog siges jeg intet har imod de to personer. Jeg er mere træt af at høre på Thomas Kristensen. Jeg har svært ved at sætte ord på præcis hvad det er, men han irriterer mig bare, når han kommentere fodbold...

De minder nemlig slående om hinanden i diktionen.

Jeg har ikke været glad for Perez siden han spillede for AB - jeg synes dog ikke hele tiden han er ved siden af i hans analyser, men jeg kan måske godt lide folk der er gode til at fremhæve de gode momenter også. Det andet kan komme til at virke overdrevet kritisk og det er bare træls at høre på

Vi vidste på forhånd, at vi i Qatar ud over Frankrig skulle op imod endnu én af vores gamle venner fra gruppespillet i 2018. Det blev så stik imod forventning ikke Peru men Australien, om muligt i endnu mere fodboldforarmet udgave end det mandskab, som vi med nød og næppe hev uafgjort hjem mod i Samara dengang.

Det var et resultat, som ærgrede mig voldsomt, fordi det reelt var en grim plet på Hareides regeringstid, at man ikke klart kunne slå et så ringe mandskab som Australien. Danskerne virkede ligesom i åbningskampen mod Peru fysisk tyngede, hvad jeg aldrig helt har fået en god forklaring på.

Denne gang er der ingen undskyldning: Formkurven for de to mandskaber er på de fire år gået i diametralt modsatte retninger. Alle meldinger går på, at Australien - på trods af kvalifikationen til VM - er langt fra fordums storhed med Premier League-profiler, og holdets største profil er vel stadig Aaron Mooy, der i dag render rundt i Shanghai.

Frankrig kan umuligt kløjes så meget i endnu en turnering, som det har været tilfældet i denne udgave af Nations League, og de kan meget vel have givet os et nederlag i anden kamp ved VM. Hvis vi har slået Tunesien inden da, skal kvalifikationen til ottendedelsfinalerne sikres ved at klaske australierne noget så grusomt i den sidste gruppekamp - hvad vi ikke magtede i 2018.

Hvis vi spiller uafgjort imod Kroatien, så er de bedre indbyrdes end os. Og det tæller før målscore.

Ahh ja okay - Jeg havde læst det som målscore som første kriterie efter point. Min fejl.

Så har du selvfølgelig ret.

Vi må "bare" sørge for at slå Kroatien så - så er vi home safe.

Det eneste hold der ligger bedre til i forhold til at gå i Final Four er vel Holland, som jo kan tåle at tabe relativt stort til Belgien. Alle andre har finaler på min. samme niveau som os.

Og så skal man selvfølgelig heller ikke glemme at Kroatien tabte 0-3 hjemme til Østrig der formentlig kæmper for overlevelse i den sidste kamp.

Danskerne virkede ligesom i åbningskampen mod Peru fysisk tyngede, hvad jeg aldrig helt har fået en god forklaring på.

God pointe, når man nu fremkalder kampene.

Jeg kan selvfølgelig kun skrive for mig selv, men mine forhåbninger var lagt an på hjemmesejren over Polen og selvfølgelig ude mod Irland - i den af de kampe mod dem, som var værd at se.

De takter var desværre ret få under Hareide, hvorimod man i dag har en langt bredere vifte af gode spiloplevelser at hænge sin hat på.

Spiller vi dårligt, som ude mod Østrig, er der alligevel et forrygende sejrsmål at huske tilbage på.

Australien er bestemt ikke blevet bedre nej, men de sejlede dog alligevel sammen med Japan, som de eneste let og elegant igennem kvalgruppen med 8 sejre ud af 8 mulige.

I 3. rundes gruppespil så de dog absurd svage ud i gruppen med Saudi Arabien og Japan. Sikre sejre hjemme mod de dårligste hold i gruppen, men håbløs på udebane. Dernæst en heldig (af hvad jeg har ladet mig fortælle) sejr over FAE i 4. runde/playoff/whatever inden de så faktisk var bedre end Peru i aftes.

Det er dog ret bemærkelsesværdigt at deres KLART bedste resultater mod bare nogenlunde hæderlige modstandere siden VM er:
Australien 0-0 Peru
Australien 1-1 Saudi Arabien
Australien 0-0 Uzbekistan

Det må simpelthen ikke kunne lade sig gøre ikke at slå dem.

Det var et resultat, som ærgrede mig voldsomt, fordi det reelt var en grim plet på Hareides regeringstid, at man ikke klart kunne slå et så ringe mandskab som Australien. Danskerne virkede ligesom i åbningskampen mod Peru fysisk tyngede, hvad jeg aldrig helt har fået en god forklaring på.

Den fysiske del er én ting, men jeg synes også at den slutrunde er et godt billede på Hareides tid som landstræner. Resultaterne kan ingen tage fra ham, men fraset en god halvleg hist og her var spillet meget usammenhængende, lagt an på enkeltmandspræstationer og man sad konstant med hjertet i halsen.

Under Hjulmand har landsholdet fået mange flere strenge at spille på, og det er vel en skuffelse, hvis ikke vi kværner et hold som Australien.

@Kejseren

Jeg synes nu også, at både Dolberg (især), Wind og Corner virker som ret kølige afsluttere.


Måske gør jeg Junker uret, for jeg kan godt høre, han bidrager med noget analytisk indimellem. Jeg er nok farvet af mit indtryk af ham under EM, hvor jeg synes, han bl.a. mansplainede Josefine Høegh.

Perez må gerne perez´e af. Er Hebo virkelig for intellektuel til hovedkanalens studie?