Snak

Mere indhold efter annoncen
Det går stærkt i fodbold. For nogle måneder siden havde vi en verdensklasse defensiv, en god midtbane og et haltende angreb. Nu er vi mest bekymrede for defensiven, har en verdensklasse midtbane og en lovende offensiv.


Bekymrede for defensiven? Hvorfor?

Vores keeper står fast i Nice. Den ene centerforsvar er skiftet til Barcelona, den anden er tilbage fra en frygtelig skade, en tredje spiller sublimt i Premier League og en blev rygtet til Sevilla for få dage siden. Kun Jannik Vestergaard er i reel tilbagegang, og i min optik er han den jeg helst vil undvære.

På backs har vi sendt to spillere fra mindre klubber til hhv. Leeds og Benfica, og begge får pænt med spilletid. En tredje er sendt fra en reservetjans i Udinese til de tyrkiske mestre, hvor han spiller fast. I boblerøjemed har vi sendt en SIF spiller til belgisk fodbold for 22 mio kr.

Tilbage står vi med Joakim Mæhle der i snit spiller 35 min pr. kamp, men i foråret spillede han altså kun 22 min pr. kamp i snit. Så selvom det er bekymrende, så er det jo ikke en ny tendens.

Vores midtbane er selvfølgelig blevet bedre med Eriksen retur, Damsgaard tilbage fra skade, Højbjerg på samme høje niveau, mens Delaney måske er faldet lidt. Tilgengæld er Billing og M. Jensen på et langt højere niveau og vi har også Hjulmand der er anfører i Serie A.

Tilgengæld synes jeg ikke vores offensiv er så lovende som den har været. Dolberg, Cornelius, Wind, Yussuf og Braithwaite er ikke i fulde omdrejninger, eller har skiftet nedad i karrieren. Robert Skov og Andreas Skov Olsen står umiddelbart noget skarpere end for relativt kort tid siden dog, mens vi måske kan hænge vores hat på Højlund i fremtiden, men jeg synes vi stod noget skarpere rent offensivt til f.eks. EM slutrunden, end vi gør lige pt.
Silkeborg IF
@Repos

Jeg tror desværre ikke Hermansen kommer med. Han er skadet og forventes at være tilbage fra skade midt i oktober, så han misser muligheden for at komme med til Nations League kampene, og VM skydes igang mod slutningen af november. Jeg forestiller mig, at de 3 keepere der udtages til NL kampene er så tæt på sikre i VM truppen som man kan blive.
Silkeborg IF
@sotd

Det var måske også lidt et stretch, særligt ift. angrebet, pointen var blot, at tingene virkelig kan ændre sig hurtigt. Ift. defensiven synes jeg nu, at du fortæller en halv sandhed. Kasper er under hård kritik for sin indsats i de første kampe, AC var igen syg og vistnok på bænken i seneste kamp? Alene det, at vi kan sætte spørgsmålstegn ved Kaspers form er da bekymrende. Og AC er afgørende for, om vi har et forsvar i verdensklasse. Men ja, til gengæld har de næste taget nogle skridt frem, ville være helt ok med Joachim A, Victor N og Kjær i bagkæden.

Med Eriksen tilbage og bedre end længe, PEH i sit livs form og Nørgaard som en af de bedste 6’ere i PL synes jeg vitterligt, midtbanen er gået fra rigtig god til verdensklasse. Så må vi se med angrebet, håber Højlund går amok.
moderator
Det er ærgerligt med Hermansen. Han er dygtig, og kommer til at stå fast.
Så må det blive Gribben i stedet.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
@repos

Fair nok, jeg havde ikke set at Schmeichel var genstand for kritik, men jeg må indrømme at jeg synes det er noget belejligt, når de primære udfordringer helt åbenlyst sker fremad banen. Med 4 mål scoret i 6 kampe er det i hvert fald svært at klandre keeperen for at der kun er kommet én sejr i land.

Det kunne være de skulle have brugt lidt mere fokus på at få Dolberg i gang, og så i stedet sætte nogle af de kantspillere af holdet som gerne vil det hele selv.

AC er jeg ikke bekymret for. Som du selv siger har han døjet med sygdom i starten af sin Barca tid, men inden da startede han da inde i de første to kampe. Holdet er kommet rigtig fint fra land, og selv hvis han skulle få lidt spredte pauser (som han jo også gjorde i Chelsea), så ser jeg det bestemt ikke som realistisk at han ikke står knivskarpt til VM. Hellere at han får nogle pauser end at han igen får nogle skader.

Jeg er helt enig i, at når vores midtbane er intakt så er den verdensklasse. Vi har efterhånden også fået så meget kvalitet i bredden at den aldrig svækkes så grelt som det desværre var tilfældet for få år tilbage.

Angrebet er klart det kritiske punkt, men det problem har vi jo desværre haft siden Bendtner var bedst.
Silkeborg IF
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Barcelona havde endnu ikke registret Kounde, da AC startede inde i to kampe. Så blev AC syg, og Kounde er startet inde. Godt nok på højre back, men han kan også spille i midten, og man kunne godt forestille sig, at de vil give længere snor til en mand, der har kostet dem €50 mio euro, end en, de har hentet på fri transfer. Jeg er ikke sikker på, at det er et godt skifte for AC.
En fisselatte, tak.
Er der nogen der ved hvad Dennis Rommedahl laver den dag i dag? 😀
@Faberge

Ja, ACs valg af klub lader til at være temmelig uheldig. Han kommer ikke til spille særligt mange betydningsfulde kampe for Barcelona.
Knæskaller knaser kakofonisk
Altså, han spillede vel hele CL-kampen forleden?

Selvfølgelig mod FC Urquell, men det gør den vel ikke mindre betydelig.

Og så er det bare fedt med Højbjergs stabilitet. Jeg synes ikke, han er så rugbrød som han nogle gange beskrives.

Oplægget til Richarlison var altså smukt - det samme var ditto til Cornelius mod Frankrig.

Og så kader det til, at Mathias Jensen endelig træder i karakter. Det er i hvert fald sjovt at læse lidt tilbage i fan-tråden og følge udviklingen:

https://griffinpark.org/forums/threads/mathias-jensen.132201/page-101
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
@Repos

Et foreløbigt bud herfra på en VM-trup:

Målmænd:
Schmeichel
Rønnow
Hermansen

Forsvar:
AC
Kjær
Joachim A.
Nelsson
Mæhle
Vestergaard
Rasmus NK
Wass
Jens Stryger

Midtbane:
Eriksen
Højbjerg
Delaney
Nørgaard
Lindstrøm
Jensen
Skov
Damsgaard

Angreb:
Dolberg
Braithwaite
ASO
Corner
Yussuf
Wind


Et konservativt, men godt bud. Jeg tror ikke, at Vestergaard kommer med. Der er tre sikre til den plads, og det er AC, Kjær og Joachim Andersen. Victor Nelsson kommer formentlig også med, da han får godt med spilletid og er en Hjulmand favorit. Det er fire stoppere - skal vi spille med tre dernede, tror jeg mere på, at Jens Stryger vil agere femte mand i rækken, da det vil være usandsynligt at vi skal så langt ned i reserverne, og han samtidig kan være reserve på backen.

På de to backs/wingbacks er det vel Stryger og Wass der er mest i fare for at miste pladsen. Wass kunne godt være truet af Alexander Bah, men med Hjulmands ønske om stor taktisk fleksibilitet, er jeg ikke sikker på, at han kan finde på at udtage både Nissen og Bah til den samme plads, da de som typer minder lidt for meget om hinanden. Her tænker jeg, at Wass har en fordel over Bah, da han kan spille wingback på en helt anden måde, såfremt det bliver nødvendigt - selvom Bah måske efterhånden er den bedre spiller af de to.

Robert Skov kunne også være en bejler til begge wingbacks, og ham har du også med, men han kan ikke gå ind og spille i forsvaret i de perioder, hvor vi spiller med en firebackkæde. Omvendt vil han kunne spille på kanten, hvis vi justerer og spiller med tre i front. Jeg tror nok ikke helt på Robert Skov i truppen, for med Braithwaite tilbage og Lindstrøm, Damsgaard og ASO som sikre valg i truppen, så vil Robert Skov udelukkende være relevant på en wingback, da de fire står foran ham til de offensive pladser på siderne - og jeg tror ikke, at det er nok at være med som reserve udelukkende til én position. Hjulmand kan, som nævnt med Jens Stryger, godt lide at reservespillerne er mere alsidige i forhold til at ændre et system og at bringe noget andet taktisk til kampen ved en indskiftning. Det ser jeg ikke Robert Skov gøre, og så tror jeg simpelthen ikke, at hans niveau er højt nok til at kompensere for den mangel. Her tror jeg mere på, at man vælger en central midtbanespiller mere med nogle andre kvaliteter - som en Phillip Billing måske.

I angrebet tror jeg ikke nødvendigvis på Yussuf. Hjulmand elsker ham, men han har været skadet længe, og han var allerede på vej ud i kulden i Leipzig inden skaden. Jeg ville blive overrasket, hvis han nåede tilbage i god form inden VM. Når han ikke at komme i omdrejninger, så er der måske en plads til Rasmus Højlund, som også har hurtigheden til at løbe dybt på en anden måde Corner, Wind og Dolberg.

Selvom jeg siger mig uenig i, at Vestergaard og Skov kommer med, så har jeg måske ikke helt et svar på, hvem der så kommer med i stedet for. Men hvis man skal lave en liste over boblere, hvordan ville den så lyde?

Bah, Vestergaard, Stryger, Wass, Skov, Maurits Kjærgaard, Højlund, O´Riley, Casper Nielsen, Billing, Morten Hjulmand, Bruun Larsen, Oliver Christensen, Jens Jønsson, Rasmus Falk og Mohamed Daramy.

Af den bunke er jeg dog temmelig sikker på, at Morten Hjulmand, Jønsson og Daramy ikke bliver udtaget.

Andre?
Annonce