Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
Braithwaite og Yussuf er efterhånden kørt ud på et sidespor, hvilket egentlig er positivt for det flydende angrebsspil. Førstnævnte har virkelig et skidt touch på bolden, og savner overblik. Yussuf skal efterhånden til at frygte for sin VM-plads, for han spiller ikke i Leipzig, og det er lang tid siden, han har gjort det godt på landsholdet. Han lider også under en horribel førsteberøring.

Ellers så fik Joachim Andersen vel cementeret sin plads som en del af midterforsvaret, ligesom Rasmus NK virker som bedre valg end Wass på højre back.
Den centrale midtbane er givet med Eriksen, Delaney og PEH. En god midtbane, der dog er kommet til kort i begge kampe mod Kroatien.

ASO virker til at have sat sig på højre kant, hvilket efterlader to pladser i spil; den venstre kant og nieren. Damsgaard, Lindstrøm og Braithwaite er vel i spil her, mens den centrale angriber er ret åben; Wind, Dolberg, Corner og Yussuf kan alle spille den plads afhængig af modstanderen. Højlund ser jeg ikke som en VM-spiller, og de fire øvrige er at foretrække.

26 mand til VM:

Schmeichel
Rønnow
O. Christensen

AC
Kjær
Andersen
Nelsson
Mæhle
NK
Wass
Stryger

PEH
Delaney
Eriksen
Nørgaard
Billing
Mathias Jensen

ASO
Lindstrøm
Damsgaard
Skov
Wind
Corner
Dolberg
Yussuf
Braithwaite

Det kan meget vel være, der er for mange offensive spillere med, og hvis Wind ikke kommer i omdrejninger, så bliver det svært at komme med.
Alexander Bah må ligeledes være en overvejelse som back i stedet for Stryger, men sidstnævnte dækker venstre back, hvorfor han nok foretrækkes.
Vil Hjulmand have en gardering i forsvaret, så kan Boile eller Vestergaard komme i spil, eller han vil prioritere en ekstra central midtbanespiller. Casper Nielsen fik ikke spilletid, så ham forventer jeg ikke at se til VM

Desuden er chancerne minimale for spillere som Falk, Sisto, Stage, Jønsson, Ingvartsen, Mads Valentin, Dreyer, JBL, Daramy m. fl.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Det var godt nok en mandfolkepræstation i går. Dejligt at se Eriksen på sit ypperste - det er virkelig god timing, hvis han kan holde den kørende indtil VM slutrunden!

I øvrigt er det nu sikkert, at vi ender som det 5. bedste hold i Nations League A, da vi med vores 12 point ikke kan indhentes af hverken Spanien eller Italien, som pt. er næstbedste 2´ere. Vi risikerer dog at stå og ærgre os lidt over kompositionen i vores gruppe, da vi meget vel kan ende med at være det 3. bedste hold pointmæssigt, og alligevel glippe Final Four.

Det er nu sikkert at England, Wales, Østrig og Tjekkiet/Schweiz rykker ned. Sidstnævnte spiller overlevelseskamp i Schweiz i morgen. Tjekkiet SKAL vinde for ikke at rykke ned.

I Lag B er det sikkert at Israel og Bosnien rykker op, mens hhv. Ukraine/Skotland og Serbien/Norge spiller finale i aften og i morgen. I begge tilfælde er gæsterne foran og kan sikre oprykning med en uafgjort.

Rusland tvangsnedrykkes, mens Sverige også kollapser og ryger ned i Lag C sammen med Armenien. Rumænien og Finland spiller om den sidste plads.

Tyrkiet, Grækenland, Kazakhstan og Georgien rykker op i Lag B.



----

Med resultatet som nr. 5 konsoliderer vi os som værende et af de 5 bedste hold i Europa for tiden, efter 3/4 pladsen til EM slutrunden. Det er dælme imponerende!
Silkeborg IF
Braithwaite og Yussuf er efterhånden kørt ud på et sidespor, hvilket egentlig er positivt for det flydende angrebsspil. Førstnævnte har virkelig et skidt touch på bolden, og savner overblik. Yussuf skal efterhånden til at frygte for sin VM-plads, for han spiller ikke i Leipzig, og det er lang tid siden, han har gjort det godt på landsholdet. Han lider også under en horribel førsteberøring.


Det er vel ikke mere på et sidespor end at de hver især er nr. 1 i køen bag ASO og Damsgaard til kanterne?

Jeg er helt enig i, at det er positivt for landsholdet hvis det kvalitative betyder, at de rykker bag i køen, jeg har måske bare lidt svært ved at finde noget der bakker op om påstanden. Yussuf spiller ikke fordi han har været skadet siden han udgik for os efter kort tid på banen i vores hjemmekamp mod Kroatien. Siden da har han været ude. Han er så småt ved at være tilbage igen, og har fået spilletid i begge de to sidste kampe mod hhv. Real Madrid og Gladbach.

Jeg tror ikke hans situation er anderledes end sidste sæson, hvor han var rotationsspiller. Martin Braithwaite er om muligt kommet tættere på holdet efter skiftet væk fra Barcelonas tribune, og kan han fortsætte den gode stime i Espanyol er han absolut en af dem vi må se på fremover også.

Men det virker helt oplagt, at Hjulmand hellere vil have spillere som Damsgaard, ASO, Lindstrøm på banen. Så vi må jo sætte vores lid til at der ikke forekommer så mange skader.
Silkeborg IF
moderator
Når Yussuf har været skadet, fået begrænset spilletid, og ikke været med til den seneste samling inden VM, så er han i hvert fald ikke på hovedsporet.
Han skal såmænd nok komme med, men fra at være relativt sikker i startopstillingen, så er det vanskeligt at se ham som andet en reserve.
Braithwaite har ikke spillet en god landskamp længe, og falder ikke så godt ind i kombinationerne som konkurrenterne. Igen, han kommer med til VM, men næppe i startopstillingen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Fair nok. Jeg misforstod måske hvor du var på vej henad med det jeg citerede. Jeg troede det var en generel betragtning. Hvis det kun er møntet på VM, så er vi nok ikke så uenige, men hvis det er generelt, så ser jeg dem ikke være mere på vej ud af holdet end de har været i al tiden under Hjulmand.
Silkeborg IF
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Braithwaite var ikke god i går, men spillede fint mod Kroatien, synes jeg. Nu skal vi ikke gøre ham dårligere teknisk, end han er - han spiller trods alt i Espanyol og scorer mål. Derudover har han selvtillid som en kronhjort i brunst, så han kan smides ind i kampe, hvor vi er på hælene, og give noget tro på tingene.

Ift. Eriksen:

Han satte en eller flere franskmænd med skarpe vendinger og finter tre eller fire gange i går. Det kan jeg ikke huske, hvornår han sidst har gjort, og det er en mangel, jeg har undret mig meget over. Herligt hvis hans nyfundne frigjorthed forløser den del af hans spil!
Om 1,5 måneden vågner ikke bare Danmark, men hele verden op..

Jeg er ikke et sekund i tvliv at vores forsvar har vist sig verdensklasse i flere år nu.. Men noget af det vi så offensivt igår var skræmmende højt niveau igår..

Det fint vi kendt som det gode kollektiv nu:
Jeg tror på der fødes stjerner snart:
Eriksen
ASO
Dams
Dolberg

Tror det bliver skræmmende!!
@repos

Ja det er mere eller mindre den trupudtagelse som er fastlagt. Som jeg ser det er der reelt kun 3 positioner som er til diskussion, og de yderste 3 mandater er Billing, Skov og Yussuf.
For at skære det lidt firkantet op, så tror jeg at Billing kæmper med Bah om en plads. Det virker ikke til at Hjulmand har den store tiltro til Billing og der er i øvrigt ikke andre midtbanespillere som er spillet ind. Det er vigtigt at midtbanen er helt indforstået med systemet og relationerne så derfor henter man heller ikke en Hjulmand, O´Riley ind fra siden. Det er for risikabelt.
Bah er fristende at tage med når han kommer med så meget power og selvtillid og så kan Wass bruges som gardering på midtbanen. Desuden har man også AC og Lindstrøm som kan dække en plads. Så det er ikke fordi man kommer til at mangle ved at kun at udtage 5 reelle midtbanespillere.

Jeg tror at valget bliver mellem Skov eller en venstrebenet midterforsvar. Hvis Hjulmand ønsker at spille et 3-5-2 system så er det nok nødvendigt at have 5 midterforsvarer. Skov kan både dække fløj eller wingback hvilket også er nyttigt, men vi har masser af offensive strenge at spille på og jeg tvivler på at Hjulmand tør benytte ham til defensive opgaver. Mæhle og Stryger er begge solide og så kunne alternativet være Boilesen. I yderste nødstilfælde er Delaney klog nok til at udfylde rollen som venstre(wing)back.

Til sidst er det valget mellem Yussuf eller Højlund. Yussuf er ideelt set ikke Hjulmands foretrukne spillertype men han har været en vigtigt brik for landsholdet de seneste mange år, han kender relationerne og så er han en stor kulturbærer. Højlund derimod er stadig usleben som vi har set i de her kampe, men han kommer med en umiddelbarhed og frækhed som kan give lidt fornyelse til landsholdet. Den her kamp afgøres på form. Hvem af dem har spillet mest og set mest skarp ud i hjemme i klubberne.

De andre navne du nævner og som er en del af Hjulmands 50 mands bruttotrup! er for mig kun med i overvejelserne hvis der skulle opstå skader.
Diskussion fremfor konklusion
Nations League runden i dag har fastlagt lidt seeding til EURO 2024 kval er der trækkes 6 Oktober.

Pot 1
Danmark
Belgien
Italien
Holland
Kroatien
Ungarn
Spanien
Polen
Portugal
Schweiz og Tjekkiet kæmper om den sidste plads, hvor den ene ryger i pot 2

pot 2
Frankrig
England
Israel
Østrig
Wales
Bosnien
Skotland
En af Schweiz og Tjekkiet får pladsen
To af Norge, Serbien og Ukraine får pladsen, en af dem ryger i pot 3

Pot 3
Sverige
Island
Albanien
Armenien
Finland
Rumænien
Montenegro
Slovenien
Irland
En af Norge/Serbien/Ukraine

Pot 4
Tyrkiet
Georgien
Kazakhstan
Færøerne
Luxembourg
Grækenland
Bulgarien
Azerbaijan
To af Nordirland/Kosovo/Nordmakedonien/Cypern hvor 2 af dem ryger i pot 5

pot 5
Letland
Estland
Litauen
Moldova
Gibraltar
Hvid Rusland
Slovakiet
Malta
To af Nordirland/Kosovo/Nordmakedonien/Cypern

Pot 6
San Marino
Liechtenstein
Andorra



Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Her er mine tanker.

Fra pot 2 skal vi undgå Frankrig og England som overraskende røg i det seedingslag

Fra pot 3 skal vi undgå Sverige og så en af Norge/Serbien/Ukraine

Pot 4 jeg ved egentlig ikke hvad der er sket med Tyrkiet.... De tabte til Færøerne..men de var med til EM sidste gang og har 80 millioner indbyggere så jeg vil helst undgå dem.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Annonce