Snak

Mere indhold efter annoncen
@Jussi, hvis man kan blande frit fra 1998 og frem ville jeg have taget Peter Schmeichel (på holdet), 2xLaudrup (på holdet), Gravesen (fra 2005) ville være et seriøst bud, men ikke sikker starter, det samme med Christian Poulsen (længere periode). Martin Laursen (2008) og René Henriksen ville også være gode, men også kæmpe med det vi har af muligheder nu (Personligt foretrækker jeg Martin Laursen over Simon Kjær, men jeg kan sagtens forstå hvis man er til Simon Kjær). Jeg elsker René Henriksen, men qua Andreas Christensens adresser, må man nok nøgternt sige han vinder der.
Fin læsning om den sagnomspundne Dan Petersen:

https://www.tipsbladet.dk/artikel/dan-petersen-den-forsvundne-stjerne
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Jeg er helt med på at Schmeichel og 2x Laudrup på papiret er klart overlegent, men jeg synes man er nødt til at have for øje hvor de var i deres respektive karrierer.

Michael Laudrup spillede på daværende tidspunkt i Ajax efter at have tilbragt et års tid i Japan (Vissel Kobe). Det var ret tydeligt for enhver at han formentlig deltog i sin sidste turnering. Dermed ikke sagt, at der ikke stadigvæk var genialitet gemt i ham, men det var mere sporadisk end 2-3 år forinden.

Brian Laudrup havde ikke spillet nogen stor sæson for Rangers, og skiftede umiddelbart efter turneringen til Chelsea, hvor han ikke slog igennem - for så at skifte til FCK - igen uden at slå igennem.

Peter Schmeichel var heller ikke helt deroppe hvor han var da han var bedst - men selvfølgelig stadigvæk langt over hvor Thomas Sørensen nogensinde nåede til (og han var også god).

Det var tre superstjerner, men tre superstjerner der alle i et eller andet omfang sang på sidste vers klubmæssigt. Ret skal dog være ret. Det var på ingen måder til at se på landsholdet at Brian Laudrup ville ende i forfald. Han var i decideret hopla under den slutrunde og leverede vel en håndfuld mål/assists, hvis jeg ikke husker galt. Det har måske været mental træthed der gjorde at han ville stoppe på toppen sammen med sin bror, for ret beset burde han have haft 3-4 gode år efter VM ´98.

Inden man bruger alt for meget krudt på Helveg vs. Colding, så var Helveg altså også med til VM i 1998. Han blev bare brugt som defensiv midt, fordi det anker gav plads til en kombination af Laudrup, Jørgensen og Wieghorst/Nielsen.

Jeg køber i øvrigt heller ikke præmissen at Laursen/Henriksen i 2002 var nævneværdigt bedre end kombinationen af Høgh/Rieper i 1998. Jes Høgh spillede så godt i det tyrkiske, at Chelsea stod klar med en kontrakt i sommeren 1999. Han var 33 år på det tidspunkt, og på ingen måder en naturlig handel, men han var god. Og enormt rutineret.

Marc Rieper havde spillet virkelig flot i West Ham - men som jeg husker det havde han døjet lidt med skader op til slutrunden.

Hvis man skal sige noget negativt, så var det selvfølgelig at deres alder ikke var med dem - omvendt havde de jo en sindssyg rutine, som Martin Laursen jo i hvert fald ikke kunne matche i 2002, hvor han (i sin første sæson for Milan) var rotationsspiller. René Henriksen var dog en forbilledlig centerforsvar der nærmest spillede fejlfrit hver gang. Samlet set synes jeg dog ikke at Laursen/Henriksen i 2002 var markant bedre end Høgh/Rieper i 1998. Måske lidt.

Angrebet i 1998 med Laudrup, Møller og Sand (+Molnar) synes jeg ærlig talt også mindst er på niveau med 2002 hvor Ebbe Sand og Jon Dahl (+Madsen). Jeg synes mange har en tendens til at glemme, at VM 2002 kom en postgang for sent for for alvor at få glæde at Ebbe Sands storhedstid, som lå i 1999-2001. Fra 2002 til 2004 scorede han 6 mål i 25 landskampe, hvoraf de 5 var i træningskampe og den sidste var i en kvalkamp mod Luxembourg. Det eneste slutrundemål Ebbe Sand nogensinde har scoret (hvor vildt det end lyder) er hans mål mod Nigeria i 1998 efter 8 sekunder på banen. Han har spillet 13 slutrundekampe...

Men sammenligningen er selvfølgelig svær, for vi spillede ikke på samme måde med dynamiske kanter i 1998 som vi gjorde i Morten Olsens første tid, så Grønkjær og Rommedahl (og delvist Løvenkrands) kunne man jo på ingen tænkelig måde matche i 1998 VM truppen. Det var vel kun Brian Laudrup der kunne have løst en sådan position.
Silkeborg IF
Fin læsning om den sagnomspundne Dan Petersen:

https://www.tipsbladet.dk/artikel/dan-petersen-den-forsvundne-stjerne


Spændende læsning. Jeg kan overhovedet ikke huske ham.

Jeg må indrømme, at jeg lige så Dan Sørensen for mig et øjeblik og nåede at tænke - Han er sgu da ikke forsvundet. Han er ansat på TV Midtvest hehe.
Silkeborg IF
at Brian Laudrup ville ende i forfald

Forfald og forfald - han spillede da fremragende for Ajax i sæsonen 99-00
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
@SotD, hvis man ser på kanterne var dem vi havde i 1998 mere boldspillende end dem der kom senere. Jeg synes til enhver tid at Martin Jørgensen og B.Laudrup slår Rommedahl og Grønkjær (selv om jeg er helt vild med begge sæt). Specielt når midten er Allan Nielsen (Tottenham) og M.Laudrup (Ajax) istedet for Gravesen (Everton) og Tøfting.
Jeg har lige set startopstillingen for DK Frankrig i 2002 hvor der blev spillet med Jørgensen og Rommedahl på kanterne, så det eneste vi behøver at bedømme er om Rommedahl er en bedre spiller end B.Laudrup
Forfald og forfald - han spillede da fremragende for Ajax i sæsonen 99-00


Nja, tjo... Han startede ud som lyn og torden med 9 mål og 7 assists i de første 10 kampe (+ 2 mål og 2 assists i 3 UEFA Cup kampe), resten af Ajax-tiden var mildt sagt ikke noget at råbe hurra for.

Sammen med Ajax faldt det helt sammen herefter. Han spillede 24 ligakampe, scorede 4 mål og lavede 2 assist. De røg ud af 1. runde af pokalen, røg ud til Mallorca med 0-3 i UEFA Cuppen og tabte til Feyenoord i Super Cup´en. I ligaen gik man fra at ligge head to head med PSV til at tabe over 20 point til dem, og ende nr. 5. 1999 og 2000 er den dårligst periode i 57 år for Ajax. Vi skal tilbage til 1965 for at finde dårligere resultat.
Silkeborg IF
Jeg har lige set startopstillingen for DK Frankrig i 2002 hvor der blev spillet med Jørgensen og Rommedahl på kanterne, så det eneste vi behøver at bedømme er om Rommedahl er en bedre spiller end B.Laudrup


Hvorfor er det en relevant slutning? Brian Laudrup spillede jo aldrig den brede kant, som Rommedahl gjorde - det samme kan vel siges om Jørgensen vs. Grønkjær.

Martin Jørgensen var - trods han startede som kant, langt mere playmakertype som Damsgaard end Grønkjær der er langt mere klassisk kant. Brian Laudrup var langt mere angriber end Rommedahl.
Silkeborg IF
Annonce