Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
Haha!
https://kortlink.dk/sudv
Der er en del aspekter ved Højlund, som giver mig tro på, at han er langtidsholdbar. Når man har hurtighed, fysisk styrke og tydeligvis er modig og aggressiv nok til at smide sig ind i bolden for at score, så tror jeg, at han bliver svær at holde nede. Han har tydeligvis også en mere åben personlighed end fx Dolberg, hvilket bare er et plus i en verden, hvor man konstant er i fokus. Samtidig er han fra en fodboldfamilie med, tror jeg, sunde værdier, så sandsynligvis pisser han ikke sit talent væk ligesom Bendtner.

Han vil selvfølgelig også gå gennem perioder, hvor han ikke scorer, og hvor han næsten ikke er med i kampen. Men han vil altid være et plus for holdet, fordi han kan løbe og skabe plads for andre med sin fysik.

På et landshold med få træninger sammen er det også nemmere at spille med en 9´er med tydelige spidskompetencer. De ved, at de kan spille ham dybt, og at tidlige bolde i feltet altid vil være farlige.
Jeg er en gammel stodder, når det kommer til fodboldens unge stjerneskud. Jeg tager en stor nydelse i ikke at lade mig rive med af folkestemningen og mane til besindighed, når vi nok engang har fundet "den nye Elkjær" eller andre reinkarnationer af fordums storheder.

Alligevel er jeg nødt til at stemme i koret og erkende, at det var voldsomt, hvad vi var vidner til i går. Det er i sig selv nok at score et hattrick for landsholdet som 20-årig i sin tredje landskamp, men hele præstationen - ærgerrigheden, hurtigheden, modet, teknikken - var et niveau over, hvad man så i Nations League-kampene i sommer.

Jeg vil stadig tillade mig at mane til besindighed, når det gælder den unge fyr. Finland var alligevel ikke bedre, han er endnu ikke helt etableret i Serie A, og meget kan sker herfra - men Rasmus Højlund gav alligevel i går en oplevelse, som man sent glemmer.
Chelsea siden 2002, Manchester City siden 2007, Paris Saint-Germain siden 2010 & Newcastle siden 2020.
David Nielsen i studiet talte om at Mæhle kan være et problem på venstre back i forhold til hvordan Højlund skal fodres.

Han fortalte at det er simple indlæg ind i boksen som Bahs indlæg og han ser en venstre fodet venstre back være en klar fordel hvis man ender med at bygge holdet op omkring Højlund som Danmarks første angriber.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
moderator
Nu skal alt jo så heller ikke handle om hvordan Højlund skal fodres, da spillet også kan blive for éndimensionelt. Derudover er det et spørgsmål om formation. I 3-4-3 ser jeg ingen komme i nærheden af ham. I en 4-3-3 kan man dog overveje, om der kommer nok ud af Mæhle. Der er nogle mekanismer med ham, Jensen og Dams der skal løses. Men jeg mener der er potentiale til at skabe nogle spændende setup derude med især Mæhle´s evne til at skære ind i bane og Dams´ evner i de små kombinationer. Når Victor Kristiansen er fit igen kan han naturligvis afprøves, men jeg ser stadig Mæhle som det klare førstevalg.
https://kortlink.dk/sudv
Mere indhold efter annoncen
Annonce
David Nielsen i studiet talte om at Mæhle kan være et problem på venstre back i forhold til hvordan Højlund skal fodres.

Han fortalte at det er simple indlæg ind i boksen som Bahs indlæg og han ser en venstre fodet venstre back være en klar fordel hvis man ender med at bygge holdet op omkring Højlund som Danmarks første angriber.

Og det er en helt klar pointe - i hvert fald sådan som Mæhle spiller pt.

Mæhle i EM form, havde det jo ikke været et problem for, når man eksempelvis husker tilbage på hans assist til Dolberg. Den type indlæg havde jo også været guf for Højlund.

Jeg tror man skal passe på med ikke at bruge Højlund som en messias, hvor hele opstillingen skal tilrettelægges efter at fodre ham fra højre og venstre. Så bliver det for nemt at dæmme op for.
Silkeborg IF
https://www.youtube.com/watch?v=2EMOnlqphS8

Kampens highlights, med en yderst passioneret kommentator.

God weekend D´Herrer.
IDKFA
Tak for gennemgang og link, Sotd og taco.

Havde glemt et par ting, bl.a. Mæhles skud på overliggeren, men ellers er det meget, som jeg også husker kampen, om end min nervøsitet altid overdriver modstanderens chancer. Vil tilføje til tråden, at den kritik, Damsgaard får af nogle ude i folkedybet, også er helt hen i vejret - i går havde han (frit fra hukommelsen) en meget kvalificeret halvflugter med kort aftræk, en meget farlig dribleaktion inde i feltet og en stikning, der burde have givet ham en assist. Selv i sin nuværende form, først lige tilbagevendt fra langvarige skadesproblemer, har han større evner i de små rum end nogen andre på holdet - nu skal Hjulmand bare få presspillet til at sidde, for der er Dams også virkeligt dygtig.
Jeg tænker egentlig også at problemet i forholdet mellem Mähle og Højlund, i højere grad er højre back positionen. Da Mähle var bedst spillede Wass højre back, og man brugte ham til at fastholde spillet i højre side for så at lave hurtige sideskifte ud til Mähle. I første halvleg af Ruslandskampen prøve Danmark at bygge spillet op i venstre side, og det var på ingen måde en succes (hverken for Mähle personligt eller holdet). I løbet af efteråret brugte man i højere grad NK og Bah på højre back og Mähles præstation faldt mærkbart.

Ovenstående er ikke et håb om at Wass skal tilbage på landsholdet, men nærmere at Mähles position måske snart kommer i spil, hvis ikke man formår at rette spillet til. Læs at opspillet i højere grad skal ske centralt og mod højre side
Mæhle ser ud til at være bedst i et 3 mands forsvar. Det er også det Atalanta spiller.

Damsgaard spiller på midten hos Brentford.

Damsgaard laver en rigtig fin stikning til Højlund, men det gjorde han fra midten. Når Damsgaard befinder sig helt ude i venstre side har han været usynlig.

Det talte også eksperterne om i den situation hvor Højlund tager et raid og spiller en sukkerbold til Damsgaard hvor vi har en meget farlig angrebssituation. Men Damsgaard har ikke farten eller evnerne til at gå ind og udfordre 1v1. Så stopper han op, tempo ryger ud af angrebet og finnerne kommer på plads fordi Damsgaard prøver at afsøge spillemuligheder.

Havde det været Mæhle havde han gået direkte og nok endt i et mål. Men fordi vi spiller i en 4 back kæde har Mæhle ekstra defensive forpligtelser og vi ser ikke de raids mere, det er op til Damsgaard men det er han ikke god til.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Annonce