Man endte bag Tunesien og Australien, fordi man leverede to dårlige og uinspirerede præstationer. En del af årsagen var, at man havde udtaget en trup med alt for mange spillere, der ikke var klar til at bidrage. Man havde undladt at udtage spillere, der var i væsentlig bedre form, og man havde intet at skyde med, når man kom i problemer. Mentalt var man desuden ikke rigtigt tilstede.
Ja, her bliver vi nok aldrig enige. Men det behøver vi selvfølgelig heller ikke.
For mig at se spillede vi en rigtig fin 1. halvleg mod Australien, og en ganske OK 2. halvleg mod Tunesien.
For at tage kampene i lidt udvidet format (jeg ved ikke om det interesserer dig, men så får jeg da selv genset lidt).
Tunesien kampen er decideret frygtelig det første kvarter af kampen, hvor vi flere gange blive kyst af hårdt tunesisk spil. Vi får ikke sat spillet, og kommer i tempo og tuneserne har et par hæderlige forsøg fra distancen. Derfra spiller vi os langsomt ind i kampen, og får bl.a. en del dødbolde på OK positioner, dog uden det bliver rigtig farligt.
Der kommer så den her offside-scoring, hvor man kan kritisere Danmark for at give en friløber væk, men hvis man skal være lidt mere lyst seende, så trækker holdet jo offsiden til perfektion, ved at rykke koordineret frem til midterlinjen, så han netop ER offside. Den sidste halve time af 1. halvleg spiller vi mere direkte, og Eriksen har eksempelvis en glimrende spilning i dybden til ASO, som tæmmer den lidt skidt, og ikke får afslutning på. Vi får sendt et par forkølede afslutninger afsted, og så bliver vi snydt for et klokkeklart straffespark efter 40 minutter på Pierre-Emile Højbjerg.
Ikke så lang tid efter får Delaney første skrub, og Tunesien får en stor chance som Schmeichel redder. Hvis man nærstuderer chancen igen, så kan man dog igen se et forsvar stå ret skarpt i sin linje, og trække en offside.
Halvlegen afslutter med et glimrende frispark mod det lille felt, som med nød og næppe cleares af tuneserne.
Det var den dårligste af de to halvlege, hvor vi spiller en helt lige kamp med Tunesien.
De første 7-8 minutter af 2. halvleg er dog dårlige. Derfra kvæler vi kampen. Vi får scoret et mål, der annulleres for offside. Derudover får vi flyttet spillet meget bedre frem på banen, og kontrollerer kampen, med en del hurtige indlæg og situationer hvor vi kunne have kommet til afslutning. Kampens klart største chance tilfalder Corner efter 70 minutter - han er i øvrigt lige kommet ind for en småskadet Simon Kjær (to skadede profiler på 25 minutter).
Med ca. 10 minutter igen kommer Mæhle i en klassisk 1 mod 1 situation ved baglinjen. Han løfter bolden over sin modstander, og bliver fejet væk i feltet - klart straffespark. Ikke dømt. Til allersidst i kampen dominerer vi og smider bolde i feltet i håbet på at ramme Cornelius. Og lige pludselig får vi straffespark - korrekt, for hands. Desværre har Mathias Jensen dog lavet frispark et splitsekund for inden. Helt korrekt dom.
Isoleret set er 0-0 mod Tunesien i en VM åbnings kamp absolut ikke en katastrofe, eller en fiasko eller noget der minder om. Det er i værste fald skuffende - men når man ser kampbilledet og hvordan den kamp 8/10 gange ville være endt med en 1-0 sejr til Danmark, så kan jeg på ingen måder følge kritikken. Ja, vi kunne sagtens have spillet bedre og skabt en endnu bedre situation, men vi gjorde hvad der under normale omstændigheder ville være nok. Data bakker i øvrigt den påstand op med relativt fornuftige 1,6 xG, som dog bliver formøblet til 0,88 xGOT på elendige afslutninger (Cornelius bl.a.).
-----
Danmark - Australien
Med Simon Kjær og Thomas Delaney ude, mangler vi i dén grad ledere på holdet, men i 1. halvleg er det ikke til at se. Australien kommer relativt godt ud, men efter 3-4 minutter sætter Danmark sig tungt på spillet og har i løbet af de første 20 minutter et hav af tidlige indlæg, som lige akkurat ikke når frem til angriberen. Mæhle har eksempelvis en yderside fra venstre som til forveksling minder om Dolbergs EM-scoring, men desværre er Lindstrøm (tror jeg?) ikke hurtig nok.
Vi sværmer om deres mål, og der er eksempelvis en situation, hvor den australske keeper laver en art dobbelt fodparade med hver sin fod på et indlæg, der er mm fra at få lov at passere, eller give en retur til en fri Mæhle.
De næste 10 minutter skruer vi om muligt endnu mere op for intensiteten, og har flere farlige gennembrud, men dog ikke nær så effektivt i opsætningsspillet som før da. Defensivt har vi fuldstændig styr på australierne. Den sidste fase af halvlegen bliver lidt mere rodet, men vi har bl.a. en super fin 1-2 aktion mellem Mæhle og Lindstrøm, som sender sidstnævnte igennem til et fladt indlæg, som han dog misser og spiller ind til keeper. Ret stor mulighed.
Vi går til pause med 67% af spillet, OK med afslutninger, men først og fremmest en masse lige-ved-og-næsten i opspilsfasen. Udfordringen med slutrunden var jo hele vejen igennem at vi manglede den sidste kvalitet på både angribere og kanter. Kanterne var i modsætning til angriberne i rigtig fin form umiddelbart. Især Lindstrøm... Følelsen i pausen var, at den her kamp i værste fald ville ende 0-0, hvilket selvfølgelig var et lorte resultat, men der var absolut ingen fare på færde.
Australien kommer igen ud med noget vilje og power de første 2-3 minutter, og så sætter vi os igen på spillet. Intensiteten er faldet, men de der ca. 10-15 minutter inde i anden halvleg får vi igen sat noget fornuftigt sammen med gennembrud og en del folk i boksen ved kombinationsspil.
Da Tunesien så kommer foran, og meldingen kommer når man lige at få tanken "Sådan! Nu skal Australien frem!", og bum - så løber Leckie ned og scorer accompagnieret af to danske forsvarsspillere der løber ved siden af og kigger på. Derfra dør kampen, og vi sætter vel dårligt en fod rigtigt i den sidste gode halve time. Bolden bliver pisset udover side- og baglinje kontinuerligt over hele banen.
Og selvom man lige når at få den der "Kom så" følelse da dommeren kigger mod pletten, så var der bare ikke noget at komme efter. Den halve time efter scoringen er isoleret set det dårligste tekniske niveau jeg har set fra et dansk landshold - måske nogensinde. Men det er altså isoleret til den halve time, selvom resten af kampen ikke var fantastisk på nogen måder. På samme måde er det jo kun den sidste halve time af kampen mod Kazakhstan forleden der var decideret horribel. Resten vekslede mellem fint, OK, og intetsigende.
Beklager det blev langt - men det er ret essentielt for forståelsen af hvorfor jeg ikke ser det samme som dig.
Jeg kan dog sagtens følge argumentet for, at andre ´præstationer´ er større fiaskoer, selvom jeg ikke er enig. Det er nemlig ikke en entydig diskussion, og dr findes givetvis heller ikke et entydigt svar. Jeg får dog det indtryk, at du ikke opfatter Qatar som en kæmpe fiasko, og det har jeg helt oprigtigt svært ved at forstå.
Nej, det gør jeg ikke. Jeg opfatter det som en kæmpe skuffelse. Men for mig er en fiasko noget der gør at man entydigt ikke havde fortjent at være med - Altså EM 2000 f.eks. - ikke at man mangler ét mål i en kamp mod en ringere modstander. Det er sindssygt skuffende at vi ikke kunne score imod hverken Tunesien eller Australien, når vi kunne imod Østrig, Israel, Skotland mfl., men optakten var problematisk fordi vores spillere var/blev skadet, og/eller var i dårlig form. Dem der så kom ind, var ikke tilstrækkeligt inde i landsholdets mekanismer til at fungere ordentligt. Mathias Jensen og Jesper Lindstrøm f.eks., mens Andreas Skov slet ikke fungerede, Cornelius, Dolberg og Braithwaite alle leverede dårligt osv.
Jeg køber et stykke henad vejen at man kunne/skulle have udtaget et par andre spillere, men jeg har alvorligt svært ved at se hvem der skulle have mast de spillere ud, som endte med at spille mod f.eks. Australien. Det var altså spillere i rigtig fin klubform. Det klikkede bare ikke. Damsgaard var eksempelvis væsentligt bedre end Lindstrøm, hvilket jo taler direkte imod diskussionen om at tage endnu flere spillere med som var i form, men ikke kendte landsholdet. Daramy og Billing her senest viste jo også, at de ikke ligefrem kommer ind og løfter os, når der er brug for det.
Så skuffende ja - fiasko? Nej det synes jeg faktisk ikke når man ser på omstændighederne med formsvage profiler, skader til nøglespillere under slutrunden og kampenes forløb. Kampen mod Frankrig viste jo også, at vi ikke var et hold der blev spillet ned under brættet af nogen - vi var ganske enkelt bare ikke i stand til, med det materiale vi havde, at lukke betondefensive hold op, og score når vi så endelig havde dem ude af balance.
Nej. Det var Jussi og Bosse, der fabulerede over 2014 kvallen. Jeg har bare brugt et indlæg eller to på at forholde mig til den, derfor nævnte jeg den.
Helt fair. Jeg kunne jo have forvekslet et par årstal. Jeg synes 2016 var væsentlig mere kritisk end 2014.
Der er nu også forskel på at sige, at en træner/en spiller siger, at man kan vinde, at man skal nå semifinalen og at hele holdet taler om, at man vil vinde noget i Qatar. Jeg mindes ikke, at jeg tidligere har hørt så udtalte ambitioner om succes, men jeg kan godt huske, at Morten Olsen gjorde en dyd ud af at pointere, at vi var gode nok til at vinde.
Jeg må have befundet mig et andet sted end dig i den periode, for jeg synes vitterligt ikke det var mere udtalt end i de andre perioder hvor vi har haft dygtige og succesfulde landshold.
Det tager ikke mange minutter at lave en googlesøgning og finde medier, der udråber Danmark som outsidere. F.eks.:
https://ukdaily.news/world-cup-2022-favorites-outsiders-what-if-qatar-crowns-a-new-world-champion-207194.html
https://lastwordonsports.com/football/2022/06/30/denmark-can-win-world-cup/
https://www.goal.com/en/news/world-cup-2022-winner-odds-favourites-contenders-outsiders-qatar/bltbfa10ea3f830e2e9
Jeg syntes, det ligner efterrationalisering, at Danmark ikke skulle være outsider. Selvom jeg selvfølgelig medgiver, at Argentina ville være en udfordring. At vi på forhånd skulle have betraget Mexico eller Polen som 50/50 opgør er jeg helt uenig i.
Som sagt. 1/3 af deltagerne er jo nærmest outsidere. Hvis vi følger dit første link, så er hele præmissen for den første del, at man kigger nærmere på hold der ikke allerede har vundet VM. Der nævnes så Portugal, Holland og Belgien, og så kommer vi så i den efterfølgende pulje under dette citat:
There are also those who start from further away, but nothing says that they will not arrive higher.Her ligger vi så med Kroatien og Senegal.
Så det passer vel meget godt med at de fleste havde os til at ligge der i laget 9-12, hvilket er 1/3 af alle deltagere. For de har jo allerede skrevet Brasilien, Argentina, Tyskland, Spanien, Frankrig, England og Uruguay ud af ligningen, som alle (med undtagelse af Uruguay) var større favoritter. Så de har os lige udenfor top 10 af favoritter/outsidere.
Ville du godt nok vurdere Danmark som store favoritter mod Mexico eller Polen til en VM slutrunde? Det ville jeg altså ikke. Særligt ikke i den situation vi var i. Måske hvis vores bærende profiler havde været med, og vi havde haft en mere fit trup. Men jeg kan ikke svinge mig op til ret meget vildere end måske en marginal favoritværdighed på 55/45.
Og det er måske nok også der jeg befinder mig med prædikater som Succes/Fiasko. Det bliver sådan noget underligt sort/hvidt unuanceret noget. Som når et Superligamandskab der gerne vil i top 6, men måske ligger og balancerer på kvalitet, ser det som succes/fiasko om man lige kommer på den ene eller den anden side.
Her kan du selvfølgelig argumentere for at vi endte sidst i puljen, men med 3 kampe har jeg svært ved at synes "fiasko" er en nuanceret term. Kampen mod Kazakhstan var en fiasko. 2. halvleg mod Australien var en fiasko - men gør det alt det andet til en fiasko?
Tak for indrømmelsen.
Ret skal være ret...
Jeg kan godt huske 2008. Det var - også - forfærdeligt. Og jeg kan egentlig godt se fornuften i, at der ligger en underliggende større fiasko i slet ikke at kvalificere sig end i at fejle til en slutrunde.
Jo, men det er sådan set ikke så meget det at misse slutrunden der gør det til en fiasko. Det er mere det at man slet ikke var reelt tæt på - og at man efter 12 runder, ender side om side med Nordirland og ikke kan slå dem én gang ud af to. Var vi kommet i playoff, eller endt side om side med Sverige på 2. pladsen, så er vi tilbage ved hvorvidt "fiasko" er ordet, eller om det er marginaler, skuffelser osv., men når man totalt fejler på alle parametre og slet ikke er tæt på, så er det en fiasko i min optik. VM var immervæk ikke mere end fiasko, end at hvis vi havde fået det første mål mod Australien, så var vi med MEGET stor sandsynlighed gået videre, fordi australierne kun havde omstillinger som våben. Og et mål mod Tunesien ville have givet samme fordel, fordi det så var Australierne der skulle åbne kampen.
Så bitte små nuancer, kan jeg simpelthen ikke tippe over til fiasko.
Men jeg syntes, vores spillermateriale i efteråret var markant stærkere end det, du lister op.
Ja, hvis man ser bort fra skader, men det synes jeg ikke man kan.
Bevares, der var mange gode spillere, men flere var på vej ned i niveau. Og vi ender bag Spanien, som var et markant bedre hold og Sverige, som jeg også vil mene, var bedre end os (spiller for spiller)
Afgjort, Spanien er og har altid (næsten) været bedre end os. Det kan aldrig blive en fiasko at ende bag Spanien i en kvalifikationspulje.
Umiddelbart vil jeg mene, at min top tre fiasko er:
VM i Qatar (Vi bør være stensikre toere som minimum)
EM 2016 kval (Det er en mindre skandale, at vi slutter bag Albanien)
VM 2006 kval
Og det er fair nok. Det bliver vi aldrig enige om :)