Snak

@Nøgler

Det giver ikke mening at behandle skandalen i Qatar, som om den var en almindelig slutrunde. Det er på niveau med at behandle EM-kampen mod Finland, som om den var en almindelig fodboldkamp.

Ikke nødvendigvis uenig. Det var selvfølgelig nogle særlige omstændigheder. Derfor var min holdning efter Qatar også, at Hjulmand skulle have chancen for at bevise, at det bare var det. Det bekymrende er, at tendenserne i den grad er fortsat i de to seneste kampe. Det fortæller mig dels, at det ikke bare var omstændighederne i Qatar, og dels, at vi nok har et dybereliggende problem.

Hvordan skal man præstere optimalt som hold, når ens leder ikke er mentalt til stede?

Lidt fræk kunne man spørge: Hvordan kan man påtage sig opgaven, hvis man ikke kan være mentalt til stede? Det er selvfølgelig sat på spidsen, og der var tydeligvis også et forbund, som ikke gjorde Hjulmand nogle tjenester. Men hvis man som leder ikke evner at være tilstede under nogle specifikke forhold, må man jo forberede sig bedre til forholdende eller frabede sig ansvaret.

Edit: Jeg kommer sandsynligvis heller ikke til at svare mere på denne grundet tidsmangel.

Til Hjulmands forsvar.

Så skal man ikke glemme hvor hurtigt modgang man kan få ved at tage et par profiler ud af ligningen.

I fleste herinde følger Superligaen og man kan bare se hvor forandret et hold som FC Midtjylland er blevet ved at tage Evander og Dreyer væk.

AC var den bedste spiller til VM for Danmark og han var overlegen det lille kvarter han fik mod Finland.

Eriksen er den mest kreative spiller Danmark har. I størstedelen af Hjulmands kampe har han været Danmarks offensive bindeled.

Det er så Hjulmands job at finde alternativer. Thomas Delaney har også været en af de helt bærende kræfter, men hans niveau er kraftig i forfald, her virker det ikke til at Hjulmand har fundet den rette boks til boks spiller der ofrer sin krop og bidrager med mål og assists.

Ikke nødvendigvis uenig. Det var selvfølgelig nogle særlige omstændigheder. Derfor var min holdning efter Qatar også, at Hjulmand skulle have chancen for at bevise, at det bare var det. Det bekymrende er, at tendenserne i den grad er fortsat i de to seneste kampe. Det fortæller mig dels, at det ikke bare var omstændighederne i Qatar, og dels, at vi nok har et dybereliggende problem.

Jeg kan ikke tage udgangspunkt i Qatar-kampene, for jeg så dem ikke. Jeg har blot læst og hørt diverse referater og holdninger rundt omkring. Men jeg er ikke enig i, at det var den slags, vi så mod finnerne. Der så jeg et hold, der skabte rigeligt med chancer til 5 og 6 og 7 mål, og bagtil gav man ikke alverden væk. Det mål, man så gav væk, var til gengæld skidt arbejde af Nelsson men også af andre.

Jeg så et hold, der trods en besværlig modstander mosede på og fik sin fortjente belønning sent i kampen. Det fortæller mig ikke på nogen måde, at der er en udfordring af mental karakter i holdet. Jeg er på linje med Højbjergs glimrende analyse, han gav umiddelbart efter kampen, og jeg forstår egentlig fint, at han var ganske stolt. Så meget desto mere kunne jeg sidde søndag eftermiddag og fatte hat og brik af, hvad fanden der lige skete.

Lidt fræk kunne man spørge: Hvordan kan man påtage sig opgaven, hvis man ikke kan være mentalt til stede? Det er selvfølgelig sat på spidsen, og der var tydeligvis også et forbund, som ikke gjorde Hjulmand nogle tjenester. Men hvis man som leder ikke evner at være tilstede under nogle specifikke forhold, må man jo forberede sig bedre til forholdende eller frabede sig ansvaret.

Det er umuligt for mig konkret at svare på og forholde mig til. Den slutrunde var så gennemsyret af politik og skandaler, at jeg ikke tør påstå noget om, i hvor høj grad det var frivilligt, at landsholdets medlemmer var til stede. Der var andre end Hjulmand, der i interviews gjorde det ganske klart, at man egentlig ikke følte for at være der. Det er - som jeg forstår det - også kommet ganske klart til udtryk på banen.

Bevares, man kan bare sige op, hvis der er noget, man ikke føler for. Men helt så simpelt hænger virkeligheden jo ikke sammen. Og for at være helt ærlig tror jeg også, at det viste sig at være en langt dårligere oplevelse, end man havde forberedt sig selv på - også selvom man måske havde forsøgt sig med at forberede sig på "det værste". Armbåndssagaen udpensler fint den pointe, for den var i sig selv en kæmpe farce. Uanset er den samlede pointe, at jeg ikke synes, man bør betragte den slutrunde med de briller, som man betragter almindelige slutrunder med.

Eskapisten

Blot lidt fluekneppende nedslag, men alligevel:

Det ændrer en heldig sejr i Italien

Jeg tror altså, at du skal gense den kamp. Jovist, Jons sejrsmål er ikke decideret smukt sparket ind, men er resultatet af det kæmpe pres og den sejrsvilje vil lagde for dagen i Napoli, selv bagud med 2. Det er virkelig en fantastisk kamp, som jeg ikke synes det er retfærdigt at koge ned til ‘heldig’.

Bosse kunne ikke døje Gravesen

Den var ny for mig. Jeg husker det som at han gav HSV-spilleren debut mod Tjekkiet efter VM 98, at han dog ikke spillede en større rolle i kvalen mod 2000, men alligevel gjorde sig gældende under selve slutrunden - bl.a. med et følt skud på overliggeren mod Holland.

PH. C

Men i bund og grund scorede de to mål ved tilfældigheder - det ene et straffe, der aldrig skulle dømmes, det andet et langskud han formentlig aldrig kan gentage.

Det undskylder ikke kollapset, og det var da et kollaps, der skal analyseres. Men det er stadig kun en enkelt kamp. Og Qatar var en slutrunde under besynderlige omstændigheder.

Godt. Hjulmand skal selvfølgelig få det vendt og vise, at vi stadig kan spille godt og få resultater. Det er jeg sikker på, han gør resten af kvalen. Hvis ikke, kan vi diskutere om han er den rette. Men det er vildt så hurtigt set lækre, flydende spil og de mange mål mod bl.a. Østrig er blevet glemt. Jeg kunne godt lide Hareide, men jeg nød aldrig landsholdet på samme måde, som når de er bedst under Hjulmand. Og der skal mere til end en enkelt kamp i Astana og en vinterslutrunde i en ørken for at overbevise mig om, at Hjulmand har smidt arven fra Hareide på gulvet.

Det er, som om mange bare sidder og venter på en anledning til at gå amok. Det ene øjeblik udtager Hjulmand kun de samme, det næste for mange nye. Han spiller for naivt, men går heller ikke nok efter sejren. Han tager ikke ansvar, men taler også for meget om sine overvejelser.

Alle mine tanker kogt ind. Tak for den.

Eska og Grundlov

Bosse er citeret for at have kaldt ham ´psykisk uligevægtig´.

Ok, den havde jeg sgu glemt.

Det er jo lige niveauet over Hareides idiotiske hunde-analogi om Højbjerg.

Den er dog selvfølgelig noget mere direkte …

Eskapisten

Nej. Det var Jussi og Bosse, der fabulerede over 2014 kvallen.

Jeg har, så vidt vides, ikke skrevet et ord om 2014.

Skulle jeg endelig skrive noget om dén kvalifikation, synes jeg det er så ærgerligt, at MKD kun huskes for boldtabet til sidst og ikke den fremragende kamp, han ellers spiller.

Driblingen og oplægget til Bendtner. Ååååh …

@ Eskapisten

Helt fint, at stoppe den her. Jeg tillader mig at følge op på dine sidste skriverier - ikke for at det skal fortsætte, men for lige at sætte punktum.

Jeg husker det som, at vi spillede en anden halvleg mod Tunesien, der ikke var ligeså ringe som første halvleg. Og at vi spillede en ok 1. Halvleg mod Australien. Jeg kan godt genkende din beskrivelse af kampforløbet mod Australien, men jeg husker også, at vi kun i meget begrænset omfang sådan for alvor blev farlige.

I Fodbold FM fra i går fortæller Jon Pagh iøvrigt om, hvordan man på stadion mod Australien kunne se de danske spillere være fraværende og gå og kigge ned i jorden allerede i det første kvarter af kampen.

Ret skal dog være ret, jeg har ikke genset kampene. Men jeg kan ikke følge dine konklusioner på kampene. Selv hvis jeg køber din opfattelse af kampen, ser jeg det egentlig ikke som formildende omstændigheder. En ok halvleg og en rigtig fin halvleg er stadigvæk gennemført elendigt/en kæmpe fiasko i min optik.

Jeg synes du skal overveje at gense 1. halvleg mod Australien. Jeg kan slet ikke genkalde det som Jon Pagh melder om. Jeg kender ham i øvrigt så udmærket da han er en af de sportsjournalister der kommer direkte fra min folkeskole/fodboldtid (Jesper Simo, Kenneth Jensen bl.a. også).

Jeg tror man skal passe på med at bruge for meget krudt på hvad journalister skriver, for det er ofte ekstremer der sælger bedst. Og 1. halvleg var altså langt fra et billede på det Jon kommer frem til efter min mening. Man kan finde spillere der slår ud med armene, ryster på hovedet eller kigger ned i jorden i alle kampe. Billedet i 2. halvleg var ekstremt opgivende, især efter 1-0 målet.

Spørgsmålet om fiasko/skuffelse bliver lidt semantisk for mig. For mig er det to sider af samme sag. Det gider jeg ikke ind i, men jeg noterer, at der er en ret afgørende forskel for dig.

Helt fair. Der er dog temmelig stor forskel for mig.

Startopstillingen mod Australien var den rigtige. Startopstillingen mod Tunesien var ikke den rigtige. Problemet i trupsammensætningen var, at især Yussuf, Cornelius, Nørgaard, Dolberg og Wass var udtaget uden at være i stand til at spille/være tiltænkt en rolle/i form. Vi havde alt for lidt at skyde med fra bænken. Det var et gigantisk problem, da Delaney gik i stykker, at den eneste reelle reserve ikke kunne spille. Det var et gigantisk problem, at ingen af vores angribere (udover Braithwaithe) kunne gøre noget som helst, og at vi ikke havde et eneste alternativ. Og det var dumt at tage Wass med, når han hverken var alternativ på backen eller den centrale. Trupsammensætningen er for mig den første del af fiaskoen.

Jo måske, men konklusionen mod Kazakhstan var i nogen grad den diametralt modsatte. For stor udskiftning, for få ledere. Det er svært at konkludere at noget er rigtigt eller forkert, når begge forhold giver elendige resultater.

Det undrer også mig at Wass ikke fik spilletid, men Hjulmand har jo altid valgt Mathias Jensen som den første reserve når Christian Nørgaard ikke kan. Så på den måde undrer det mig faktisk ikke. Vi havde immervæk både Eriksen og Højbjerg derinde, så om det var Wass eller Jensen der spillede er vel næsten hip som hap. Det er i hvert fald ikke der jeg ville slå ned og sige at der er tale om en fejl. For hvad er alternativet? Morten Hjulmand, som ikke engang fik spilletid i den her samling? Det kræver jo at der findes nogle spillere som landstræneren er tryg ved, og det er han helt åbenlyst ikke med Hjulmand, C. Nielsen, Stage etc. som man kunne have bragt i spil som alternativer. Og Philip Billing fik om noget vist, at han ikke er en mand man sætter ind når der er en mental nedgang i holdet.

Så jeg køber egentlig gerne præmissen om, at man på nogle enkelte positioner kunne/burde have valgt anderledes, f.eks. at udtage enten Højlund el. Ingvartsen som han gjorde denne gang, men jeg er langt fra der hvor jeg køber præmissen om at det havde ændret udfaldet.

Yes. Og Danmark var bredt betegnet som den største outsider. Ikke favorit, men outsider. Jeg mener, vi var 9. seedede flere steder.

Det er bare lidt sjovt, at den første artikel du fremhæver som jeg klikker på har dem som nr. 10 bag Holland og lige foran Senegal. Vi kan vel hurtigt blive enige om at der skulle ske temmelig ekstraordinære ting for at Senegal skulle blive verdensmestre, så at vi ligger i samme pulje som dem anser jeg som værende det samme som at sige at vi ikke er en reel outsider.

Igen, er vi ude i noget der kan være lidt semantisk, men når man ligger som nr. 10-12 ud af 32 mulige, så er man vel ligeså meget en del af midterfeltet, som man er outsider.

Ikke til alle tider naturligvis, men i Qatar - og vel at mærke forud for første kamp - ja. Men det var også med en tro på, at den udtagne trup var klar til at spille.

Jeg er simpelthen helt uenig. For mig at se ligger vi netop i samme pulje som Mexico, Polen, Senegal, Ecuador, Kroatien, Schweiz, Uruguay og Ghana hvor det er omsonst at begynde at pege på en forhåndsfavorit, fordi det er så lige.

Jeg køber ikke din sammenligning med top seks i Superligaen. Det er betingelserne for et VM. Du har tre kampe til at skabe en umiddelbar succes. Vi var ubetinget favoritter til at tage andenpladsen. Det var vi ret langt fra at gøre. Det er mere rigtigt at sammenligne med, at FCM skal i top seks, og det er vel også en fiasko, at de er fejlet hermed.

Igen, her bliver vi nok ikke enige. FC Midtjylland var nr. 2 på bookmakernes liste over Superligafavoritter, at de bliver nr. 8 er en fiasko ja. For det er en gigantisk nedgang. Det var jo ikke bare succeskriteriet at opnå top 6, men meget mere. Danmarks succeskriterie var jo netop at gå videre, for derefter at kunne acceptere at ryge ud til Argentina. FC Midtjylland kunne jo ikke acceptere at blive nr. 6 heller.
Derfor tænker jeg langt bedre man kan sammenligne med Randers, AGF, OB.

Jeg er helt enig i at det var et gigantisk problem at vi trupmæssigt ikke havde nok at skyde med - men jeg tilskriver det spillernes form, skadeshistorik og niveau, og ikke at truppen var forfejlet. Jeg synes det er omsonst at gisne om at dårligere spillere i bedre form havde gjort det bedre, når vi nu har set imod Finland og Kazakhstan at det ikke ligefrem er garanteret. Endda selvom man har en mand der scorer 5 mål på 2 kampe.

Og det her med at vi var langt fra at tage 2. pladsen er jo hele humlen. Det er simpelthen forkert. Det var vi ikke langt fra. Det havde krævet noget så simpelt som at det mål der blev scoret i Australien-kampen, som målt på data var meget lige faldt til den dominerende part og ikke den forsvarende part. Mere skulle der ikke til.

Eller at man havde scoret imod Tunesien, som alt data tilsagde burde være tilfældet, og så undlade at indkassere en omstilling (som ikke gav mening at give) til Australien.

Du ser det som at vi var langt fra, men i min verden er det virkelig de små ting der afgjorde at det ikke tippede vores vej. Det er skuffende at det ikke gjorde, og det er skuffende at vi ikke undlod at komme i en situation hvor det var de små detaljer der afgjorde det. Men en fiasko? Det er for sort/hvidt, fordi man udelukkende kigger på bundlinjen og ikke vejen dertil.

For vi kan da nemt sammenligne slutrunden med den fra 2018. Hvis vi igen tager udgangspunkt i data, for at gøre det nøgternt.

Faktiske resultater:
Danmark 1-0 Peru
Danmark 1-1 Australien
Danmark 0-0 Frankrig

Data resultater:
Danmark 1-2 Peru
Danmark 1-0 Australien
Danmark 0-1 Frankrig

https://www.timeform.com/racing/content/libraryimages/Football/ArticleContent/world-cup-xg-table.png

Jeg er med på, at du vil argumentere for at vi var bedre i 2022 end vi var i 2018, hvilket jeg også anerkender et stykke ad vejen, men jeg synes det er en forfejlet præmis at vi skulle være meget bedre. Forventningerne var bare skruet urealistisk højt op nogle steder.

Så at bortforklare målene med freak-accidents og dommerfejl, synes jeg simpelthen viser en eklatant mangel på fodboldteknisk forståelse. Ja, det kunne da være gået til held, uden de specifikke situationer, men det kunne da også meget vel være gået galt i andre sekvenser, hvor det gik godt. F.eks. den redning Schmeichel havde.

Hvis det er mit indlæg, du henviser til, vil jeg bede dig læse det igen. Jeg skriver udtrykkeligt, at det ikke undskylder noget, og at fejlene skal analyseres. Min pointe er kun, at vi mod en modstander af den kvalitet i de fleste tilfælde med det kampforløb slipper med skrækken - og at folks doom and gloom i så fald havde været noget mindre udtalt og aggressivt.

Synes egentlig ikke der er nogen grund til at tale om mangel på fodboldteknisk forståelse her.

Nu var det så heller ikke dig jeg henviste til, men mere horden af artikeltosser der enten drukner sig selv i den ene eller den anden grøft.