Snak

Mere indhold efter annoncen
@SotD

Haha det er sgu´ vildt nok.
Spøg til side så har jeg skam også respekt for hvad Hareide opnåede.
Jeg var dog mere tilfreds med de første 2 år end de sidste 2. Det virkede som om projektet stagnerede og resultaterne var ret konsekvent bedre end spillet hvilket nærmest garanterer at der på et tidspunkt kommer en "negativ" ketchupeffekt hvor resultaterne begynder at svigte. Derfor var det i min optik det helt rigtige med trænerskiftet.

På samme vis kan man sige at der var tider i 2021 hvor resultaterne måske kom lige lovlig let. Israel kamp 1 var besværlig og vi fik held med en Braithwaithe scoring der tippede den til vores fordel. Moldova var naturligvis en must-win, men de kollapsede totalt og det udnyttede vi. Østrig kampen var vel egentlig meget lige indtil vi fik et godt kontra-mål og de kollapsede. Skotlandskampen kunne på en dårlig dag sagtens have fået en Kasakhstanudvikling. Jo længere vi kom i den her stime med X-0, jo mere bange blev vi også for at ødelægge stimen og det *måtte* jo gå galt til sidst - hvilket det også gjorde.

Det er igen ikke for at tage noget fra hverken Hjulmand eller spillere, men når marginalerne er med en og der er massiv medvind i begge halvlege, så tror jeg bare det kommer til at koste på udviklingskontoen og man vil betale for det på et tidspunkt. Det er måske det vi ser nu. Lige nu er det besværligt, bøvlet og tingene lykkes ikke helt. Det er sgu´ meget sundt, selv om jeg da hellere vil se en 2022 kval ;)
Der var jo også den sidste gruppespilskamp vi tabte. Vi stod jo mellem at være top 1 og top 2 seeded til VM.

Men kampen mindede også om Australien og Kazakhstan. Manglende mentalitet som Hjulmand selv er inde på.

Nations League havde vi også flere kampe til at afgøre første pladsen. Der er nogle kritikpunkter der går igen under Hjulmand.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Til et par indlæg tilbage:

Jeg synes heller ikke Damsgaard var så ringe. Han var tæt på et par gange - både med afleveringer, og en afslutning.

Sådan nogle kampe som, hvis de aktioner giver et enkelt mål, bliver bedømt som over middel for en offensivspiller.

Winds første halvleg mod Kazakstan synes jeg var eminent. Der er så meget god fodbold i ham, han placerede sig godt, nød godt af at have en ægte nier som makker, og han placerede sig godt og viste både god spilforståelse og teknik.

Anden halvleg -not so much. Han burde have været ud før, han virkede helt opbrugt.

I
A good friend will help you move. A really good friend will help you move a body.
Rygterne går i disse dage om potentielt store klubskifter til et par landsholdsspillere. Men hvor tænker vi det er realistisk, at der bliver taget et reelt skifte? Prøver at liste lidt herunder, så må I gerne stemme i, hvis der er nogle jeg overser. Jo højere "karakter", desto højere ser jeg sandsynligheden for et skifte:

---------------

Højlund - 8/10: Hele Danmarks darling og international starboy. Oplagt salgsemne uanset om Atalanta misser CL eller ej. Om det er godt for udviklingen skal jeg ikke kloge mig på. Afhænger nok af projektet han køber ind på. Som rygterne ser ud lige nu kan det være hvad som helst i toppen af enten BL, PL, Serie A eller La Liga.

Lindstrøm 9/10: Bliver disse dage rygtet til Arsenal og Liverpool. Skader har desværre taget toppen af en ellers flot opfølgersæson. Uanset hvad virker det til, at han skal til næste hylde efter sommer. Lad os håbe på spilletid først og fremmest. Evnerne lader til at være der.

Nørgaard 6/10: Har været suveræn på et Brentford hold, der spiller væsentlig over evne. Hvis en engelsk topklub har brug for hans kompetencer, bør han være til at betale. Også selvom kontrakten for nylig blev forlænget.

Hermansen 9/10: Brøndbys målmandssamlebånd leverer igen igen. Det trækker op til et sommersalg, og mon ikke Bundesligaen igen står klar med åbne arme. Brøndby vil nok helst sælge til PL, hvis det er en mulighed, men lad os se om der er en åbning.

Nelsson 9/10: Sevilla stor klar ved kasse 1 i løbet af sommeren. Ser man tilbage, skulle de nok bare have betalt, for Nelsson kunne nok have stabiliseret deres defensiv, som i den grad var amputeret efter en par sommersalg. Kan være de står klar igen - ellers har et forventeligt tyrkisk mesterskabt og en alder på kun 24 næppe gjort ham mindre agtet i det europæiske fodboldlandskab.

Mæhle 7/10: Har kontrakt til 2025, men er i flere omgang blevet rygtet væk fra Atalanta. Er i høj grad hot/cold i Gasperinis øjne. På sine bedste dage hører han til i en top4-klub, andre dage i en midterklub. Skal han skifte, bør det være til en klub der tænker at spille med offensive wingbacks. Tidligere har Juventus været nævnt. Ved ikke om skiftet er for stort, men i en kamp mod Kostic, De Sciglio og Cuadrado er det ikke fuldstændig umuligt at få spilletid.

Dolberg 10/10: Vender retur til Nice til sommer. Spørgsmålet er om det nye trænersetup kan betyde en ny chance i det franske? Ellers står den på ny adressen igen igen. Tror dog næppe han er i Hoffenheim-truppen, når 23/24-sæsonen sparkes i gang.

Delaney 10/10: Ligesom Dolberg ender lejeopholdet til sommer, hvorefter den står på Sevilla igen. I en nylig artikel lød det som om, at han havde mod på at give det endnu et skud, efter Sampaoli er røget på porten. Lad os sige det sådan her - Sevillas kommende sæson kan næppe blive lige så sløj som den igangværende. Og forhåbenlig betyder et år med færre skader, at Delaney kan få chancen.

Daramy 10/10: Han gør hvad han kan for at spille sig på holdet i Ajax fra sin plads i Parken. Om det er nok til at slå ældre stjerner af holdet er svært at sige. Omvendt kan det være, at en skuffende Ajax-sæson giver dem anledning til at ryste posen. Uanset hvad tvivler jeg på, at Daramy er at finde i FCK efter sommerpausen.

Kjærgaard 4/10: Tidligere på sæsonen virkede han som én, der var ved at spille sig varm til en top4-liga. De seneste måneder har han dog startet mere på bænken, hvorfor en ekstra sæson i Salzburg virker sandsynligt.

ASO 5/10: En sæson præget af meget op og ned for ASO og Brügge. Da han var bedst, var de også bedst. Efter VM en tur på bænken, efterfølgende trænerskifte og lang skadespause. Muligvis klar til en større liga, men hænger muligvis sammen med hvor Brügger ender i ligaen. Hans aktie er desværre ikke lige så varm som tilbage i oktober.

----------------------

Uanset hvad kunne det godt tyde på, at vi snart har endnu flere spillere i europæiske topklubber, hvilket bare er skønt. Mange af ovenstående er stadig i deres start/midt-tyvere, så der er tid at gå på. Kun skønt de allerede nu banker på til nogle af europas største adresser.
Jeg tror, at Højlund tager en sæson mere i Atalanta, og det ville nok gøre ham godt.

Mæhle er slet ikke god nok til Juventus, og han skal stadig forbedre sig defensivt. Jeg tror dog, at han skifter, men ikke et skridt op.

Delaney har toppet og er på vej ned, og jeg tror ikke på, at han er god nok til Sevilla uanset at Sampaoli er væk.
En fisselatte, tak.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Mæhles defensive problemer vil langt fra være lige så udtalt, hvis han spiller reel wingback. Det er jo heller ikke fordi Cuadrado og Kostic er kendt som defensive masterminds. Derudover er han en spiller, som Juventus har råd til. Om det er det smarteste skifte ved jeg ikke, men synes umiddelbart det kunne være en okay mulighed.

Ville heller ikke klage over en ekstra sæson i Atalanta til Højlund. Omvendt vil både spiller og klub have en interesse i at smede mens jernet er varmt. 300-500 mio. (som prisen rygtes til at være) er gigantisk beløb for en klub som Atalanta. Tror ganske enkelt pengene bliver for store.

Synes folk er alt for hurtige til at dømme Delaney færdig. Jeg ser ham i hvert fald have 2-3 år på topniveau tilbage i tanken.
Det er rigtig fint, at Joachim Andersen spiller på et højt niveau i England, men er det bare mig eller kunne man håbe, at han snart ville få et skifte på plads til en større klub.
Tror desværre den seneste sæson har været for svingende, og så har skader heller ikke gjort ham godt. Han startede sæsonnen som lyn og torden, men siden er det gået en del ned ad bakke formmæssigt. Måske seneste trænerskifte kan hive ham op igen. Omvendt har Palace papir på ham frem til 2026. Tænker han bruger endnu et år dér. En potentiel nedrykning kan dog rykke ved det.
Hans niveau under VM faldt også med holdet.

Den der uprovokerede aflevering ud over sidelinien mod Australien giver mig stadig isninger i lillehjernen.

Apropos midtstoppere var der jo en del ramasjang ved Zankas indkaldelse sidst, og lige på dén position så vi godt nok noget stærkere ud for et par år siden, særligt med Vestergaard som i hvert fald breddemæssigt gjorde os stærkere. (han er i øvrigt slet ikke i truppen under den nye træner i aftenens kamp)

Stærkere ser vi vel til gengæld ud på målmandsposten?

Schmeichel spiller mig bekendt på højt niveau trods sladderpressens karaktermord, og Rønnow, Gribben og Iversen står vel efterhånden fast.

Jeg læste noget kritik af Hermansen, så så lidt highlights, hvor han da disker op med et par virkelig gode redninger.

For så lille et land vil der nok altid være op- og nedsving på de forskellige områder af banen.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Gennemsnittsniveauet for vores fem bedste målmænd er egentlig absurd højt. Så Iversen i går, og selvom han måske kunne have læst Villas første mål bedre, stod han fint med blandt andet en flot fodrefleks. Leicester ser bedre ud med ham i målet, men de begår to utilgivelige fejl, der bliver straffet. VK gjorde det ok efter en shaky start. Spændende om en ny træner får banket mere selvtillid og disciplin i det hold.

Enig i at det ser mindre godt ud i midterforsvaret end tidligere, men mon ikke det bliver rigtig godt, når Nelsson, AC og JA finder hinanden?

Ift. Mæhle: Han spillede på så højt et niveau, også teknisk, over en række landskampe, at jeg tror, han kan komme derop igen med den rette træner.

Annonce