Snak

Snork.

Så fik jeg set (trænings)kampen. Den var ikke så slem som folk får den til at lyde. En komfortabel sejr der snildt kunne have været større, med masser af chancer, tekniske detaljer og til tider flot spil. To landsholdsdebuter -- begge godkendte -- og ingen skader. Der er nogle perioder hvor spillet er lidt trælst, men OK, der er også en vigtig kamp på Søndag, så det giver mening at man sparer på kræfterne. Men måske er det bare populært at skide på landsholdet og Hjulmand nutildags

Det største lyspunkt må være Eriksen, der har vist god form på det seneste. Jeg var ikke sikker hvor mange minutter han ville få idag, siden han har spillet meget på det seneste, men han kontrollerede løjerne uden at blive træt. Og hælafleveringen var jo en detajle i særklasse.

Jeg var også glad for Hjulmands indhop, og det direkte spil han bidrog. Jensen har en flødefod og er rigtig god til kombinationsspil, men det er også for meget til siden og baglæns. Lidt skuffende når man har set hans niveau i Brentford.

Mæhle spiller også en af sine bedre kampe i lang tid. Lindstrøm og Wind satte også deres præg på kampen.

Hjulmand har dog stadigt et problem i højresiden. Skov Olsen har ikke de samme relationer med hverken Bah eller Stryger, og glider lidt for nemt ud af kampen. Det er ærgeligt at Rasmus Nissens karrierenedtur fortsætter, fordi det virkede som om at han gjorde Skov Olsen bedre.

Samlet set er mit indtryk, at vi kommer til at stille med et meget bedre hold mod Finland i Helsinki end vi gjorde i hjemmekampen tilbage i Marts. Så i modstrid med næsten samtlige artikelskribenter er jeg optimistisk over at vi kan sikre os et godt resultat.

Jeg var ret positivt overrasket over Vallys i går. Han har selvfølgelig været stærk i Suppen, men det var overraskende hvor naturligt han gled ind i går, læste med- og modspillere og tog initiativ.

Enig. Et (Val)lys i mørket. Til gengæld kunne vi godt have brugt noget VARlys også - forstod ikke den offside

Jeg synes Vallys illustrerer meget godt hvor vigtigt det er at være i god form med meget spilletid.

Jeg tør godt at sige Damsgaard som Vallys afløste ikke havde leveret et nært så godt indhop.

Damsgaard har ikke spillet godt for landsholdet i lang lang tid og han blev udtaget med 52 minutter i benene for Brentford.

kan vi ikke godt diskutere elefanten i rummet ? Braithwaite og Poulsen. Mod klodens ringeste landshold lykkes alligevel intet for Braithwaite. Jeg fatter ikke hvorfor han bliver udtaget ? Og Yussuf heller ikke. jeg er med på han er god til presspil, som må være et minimumskrav for en professionel fodboldspiller, men han er wing og lægger op til intet eller scorer selv. Han har ikke scoret i 2 år på landsholdet ?

Jeg synes ikke rigtigt, at det er værd at diskutere eller konkludere noget som helst oven på den her kamp. Dertil var modstanderen i alle facetter simpelthen for ringe og kampen var den rene badebillet. Det var tre point i banken og inden skader. Opgaven er bestået. Videre.

Jeg kan personligt sagtens se Yussufs berettigelse på det her landshold. Han har noget som andre ikke har - at han så måske ikke passede så godt til kampen i går er en anden sag.

Braithwaite må jeg dog indrømme jeg ikke helt forstår. Hverken i går eller mod Finland. Han spiller pt. i den næstbedste spanske række - og ikke engang fast (primært pga. brok omkring transfer selvfølgelig), og han bidrager ikke rigtigt med noget som andre - og bedre - spillere ikke også kan. Både Højlund og Lindstrøm har samme fart, men er væsentligt yngre og dygtigere.

Hvis man nu spillede imod bedre hold, hvor man havde brug for en angriber der arbejdede meget 2 veje, så kunne jeg måske forstå at man startede med Braithwaite og Yussuf på hver sin kant, eller den ene oppe foran. Men de kampe har vi ikke lige pt. Yussuf kan noget qua sin fysik og han falder ret naturligt ind som support rolle.

Braithwaite falder ret naturligt ind i en negativ hovedrolle, hvor han forsøger at suge spillet til sig. Det er en smule uhensigtsmæssigt når vi spiller på en måde der ikke gør ham bedre. Han udfordrer væsentligt ringere end ASO og Lindstrøm, han har egentlig heller ikke samme fart over kort distance, og han er ikke særlig målfarlig eller assistsskabende. Han udfordrer meget, men har en sindssygt høj fejlprocent, og når han så lykkes, så er slutproduktet virkelig ikke ret godt - og oftest med skyklapper på.

Hvis han nu havde en voldsom betydning for holdet udenfor banen, så forstod jeg det, men det er egentlig ikke min opfattelse at han er sådan en type som mange søger. Slet ikke på samme måde som f.eks. Yussuf og Delaney i hvert fald.

Mon ikke også at både Skov Olsen og Lindstrøm er mindst lige med de andre to dér.

Braithwaite er vist mest med som reserve.

Det er svært at konkludere ret meget på kampen, som Faberge skriver det, men vi drømte jo om et festfyrværkeri, nu hvor modstanderen ikke skulle levere det store offensive modstykke, men det føltes lidt som en halvflad fuser.

I tillæg til Braithwaite-snakken kan det nævnes han nu har spillet 15 landskampe i træk uden at svære. Og med alderen og det daglige niveau, er konklusionen ligetil. Han må og skal være fortid på landsholdet.

I øvrigt Daramy for Vallys. Ved sgu ikke helt. Måske det er Daramys x-faktor og fart Hjulmand søger efter. Omvendt lignede Vallys en god spiller i det mere relationelle spil. Man kan vel argumentere for begge. Hvad tænker i?