Snak

Helt igennem elendigt. Mod verdens dårligste landshold har vi tre skud på mål og vinder 2-1 med hiv og sving. Det her bør aldrig blive en kamp, hvor San Marino overhovedet drømmer om at tænke på, at de har chancen om et resultat, men især slutningen af kampen bliver rigtig grim med frispark, gule kort og konstante spilafbrydelser. Det bør aldrig nogensinde være det, der sker.

Jeg har i årtier set danske landshold, hvor vi skulle spille til mere end spillermaterialet var for at hive gode resultater hjem. Nu er vi der, hvor vi spiller ringere, end hvad spillermaterialet burde være til. Spillet fungerer ikke, og har ikke gjort det længe, selvom Hjulmand har prøvet et hav af spillere og opstillinger. Det er ikke godt nok.

Resultaterne er kommet hjem, sådan da, og vi skal nok komme til EM, men hvad så når vi møder andre forstærke hold, der har kvalificeret sig lige som os? Lige nu ligner det tre kampe og hjem. Vi kan ikke længere tale om et formdyk. Det er et helt år, hvor spillet ikke har fungeret. Skuden skal vendes inden EM, og det er helt på sin plads at diskutere om Hjulmand er manden, der kan gøre det.

Det er en generel betragtning, ikke kun baseret på i dag. Men det sagt; selvfølgelig kan en top-træner da frembringe en relativt habil analyse af kampen, umiddelbart efter den er spillet. Det gør de fleste superligatrænere uge efter uge. Men landsholdet er forvandlet til en fragil enhed, som hverken selv kan tale eller tales til, på anden vis end i vage vendinger, hvor alt det konkret kritiske, gemmes til et par dage senere - for den rationelle kommentars skyld, må man forstå - for dog aldrig rigtigt at blive taget op igen.

Jeg gad godt at se, hvad der skete for holdet, hvis Kjær og Schmeichel blev skadet inden næste samling. De fylder sindsygt meget, og alle virker til at spille med frygt (undtagen Højlund). Måske er de stadigt vigtige for holdet, men det er bare uforklarligt, at et hold med så gode spillere, kan vise så lidt.
Og Hjulmand har jo forsøgt alle mulige spillere, så forklaringen kan ikke alene være spillervalg.

@Geddar

Enig i, at Hjulmand leder temmelig hårdt efter det samme, som gav ham og holdet det fremragende udtryk dengang.

Jeg skal dog ikke gøre mig klog på, hvad der skyldes den manglende champagnebold, med mange mål til følge, når nu holdet alligevel vinder - og ligger til at kvalle.

Det er nok en kombination af et manglende generationsskifte og dén balance der er, i at få kørt nye spillere ind der har/viser niveauet.

Og den er vel svær i et fodboldland som Danmark, tænker jeg.

Jeg er dog stadig fortrøstningsfuld pga sejrene og tabellens virkelighed.

Men jeg forstår til fulde, at andre er skeptiske ift Hjulmand og fremtiden. Der er jeg bare anderledes indstillet som det er lige nu.

Det er ikke nok at kvalificere sig. Vi skal have større ambitioner. Materialet skal udnyttes mere optimalt og vi skal have en berettiget tro på gode resultater til slutrunder.

Lige nu kan vi ikke forvente andet end at at ryge ud på røv og albuer. Jeg forstår ikke hvornår det så ellers er okay at skifte træner eller lave andre drastiske ændringer.

@pindhunden

Har tænkt det samme. Jeg er med på, at der sjældent findes et perfekt tidspunkt til et generationsskifte, men gad vide hvad det kunne fremdrive af gejst og energi, hvis Hjulmand sagde pænt farvel til de “gamle”.

Jeg må sige, at selvom jeg til enhver tid bakker op om landsholdet og dets træner, og til trods for min begejstring for Hjulmand, er kampen i aftes et lavpunkt, som sår ubehageligt stor tvivl hos mig. Jeg lider meget lidt af outcome bias, så for mig er det næsten en lige så stor nedtur, som hvis det var blevet 1-1 - hvilket jo var utroligt tæt på og havde bragt hele kvalen i fare. Danmark spillede simpelthen ikke meget bedre end San Marino, bortset fra et par individuelle aktioner, og det er det mest bekymrende, jeg har set i mange, mange år. Som David Nielsen også nævnte, vidner det om, at holdet er ramt mentalt, uanset hvad de ellers påstår. Jeg kan i hvert fald ikke se andre forklaringer på, at de kan falde så dybt.

Jeg gik glip af store dele af kampen, men nåede dog lige at se San Marino score, samt noget af 2. halvleg. Det indtryk jeg har er, at det ikke kun var en dårligt spillet kamp, men også en grim kamp. Frustrationen lyste ud fra flere spillere -- man undrer sig, om de har problemer med at håndtere det forventningspres, der er blevet skabt af tidligere præstationer -- og nogen af dem tabte simpelthen hovedet. Det var ikke så heldigt at Højlund provokerede sanmarineserne ved 2-1 målet. Ikke kun at det virkede lidt tarveligt (behøver man virkeligt at shit talke verdens ringeste fodboldhold?), men det udløste også nogle hævnaktioner der var med til at ødelægge kampen.

Landsholdet er i den grad i en særegen situation. Efter 8 kampe sidder vi på en delt 1. plads i vores gruppe og er snublende tæt på en EM-billet. Som kan sikres på hjemmebane. Men alligevel tvivler man på hele projektet. Hjulmand har haft nogle fantastiske vilkår -- en bred spillertrup krydret med profiler fra store ligaer, en mildest talt overkommelig pulje, og stærk opbakning fra folket. Desværre har holdets eneste bedrifter i det sidste år været at spille sig ned til modstanderens niveau, samt finde nye måder at skuffe os på. Hvornår har man sidst skammet sig over en 2-1 sejr?

Hvad der overordnet er gået galt kan jeg kun gisne om. Er det skader? Formdyk? En række uheldige omstændigheder? For meget pilleri ved taktik og spillervalg der medfører, at holdet mister sin identitet? Who knows. Jeg efterlyser bare noget selvransagelse hos spillerne og trænerteamet. Næste kamp er formentligt årets vigtigste, og det er vist på høje tid at holdet viser os, hvem de virkelig er.

Hvornår har man sidst skammet sig over en 2-1 sejr?

Malta i Parken 2001 - den der kamp med Gravesens kvælertag på Mifsud og Sands forkølede sejrsmål.

Bekymringen om Hjulmands manglende motivation af spillerne er selvfølgelig relevant, men sådan en startopstilling i går og med de klubadresser der render rundt, der burde man jo vinde komfortabelt selv uden træner til at sætte taktik og skrige motivation ind i skallen på dem.

Det efterlader så indtrykket om Hjulmand gør mere skade end gavn.

Puh.

Hvis vi tager et kig på landsholdet i den sidste tid under Morten Olsen, så virkede det som om vi altid var lidt dårligere end dem vi mødte. Selv når vi mødte mindre hold var vi på hælene og efter noget tid begyndte resultaterne at afspejle det. Spillet var langsomt med mangel på kreativitet og pondus.

Vi så det samme under Hareide i hans sidste par år i spidsen for landsholdet. Den sidste kamp i EM kval 2020 mod Irland (igen igen igen igen) blev mere spændende end den nogensinde burde have lov til at være. Jeg frygter i øvrigt rigtigt meget kampen mod Nordirland hvis ikke vi nupper alle 3 point mod Slovenien. Spillet under Hareide blev mere og mere famlende og det handlede i høj grad mere om ikke at tabe end om at vinde og udvikle holdet.

Er vi ved at være der igen? Altså spillemæssigt?
Resultaterne er indtil nu bedre end under Hareide i EM kval 2020, selv med Schweiz fraregnet, men der skal ikke mange gram flyttes rundt før det er meget det samme. Nordirland kunne let have været onside. Kasakhstan kunne let have scoret til 3-2 i parken og antændt den kamp. San Marino kunne sagtens have trukket en 1-1 med hjem.

Det er skræmmende.
VM 2022 var forfærdelig, men var VM 2018 så meget bedre? Tabellen siger ja, men spillet hælder til nej. Vi har helt ekstremt heldige mod Peru og forholdsvist uheldige mod Tunesien. Vi kunne meget let have smidt point mod Peru og mod Frankrig var begge hold tilfredse med 0-0 i en verdens mindst interessante kampe. Vi kæmpede en uafgjort hjem mod Australien i 18, mens vi tabte på en omstilling i 22. Jeg vil vove den påstand at havde rækkefølgen i 22 været lig den i 18 - altså at vi skulle møde Frankrig i 2. kamp frem for 3., ja så var den blevet tabt og virkeligheden kunne se helt anderledes ud.

Det er en lang snak om alt og ingenting, men det jeg prøver at nå frem til er at der syner sig et mønster. Vi vil rigtigt gerne finde et quick fix, men jeg er ikke sikker på der er et. De fleste forslag går på at fyre Hjulmand eller at smide "de gamle" på porten. Ift. første forslag er det jo ikke et problem skabt af Hjulmand, men snarere et problem han har arvet og ikke virker til at kunne løse. Det kan skam være diskvalificerende i sig selv, men før man smider om sig med fyresedler bør der jo være en plan for hvor vi skal hen - især når nu resultaterne rent faktisk ikke er så dårlige endda (pointmæssigt snarere end målmæssigt). Det andet forslag - at droppe de gamle - kan ofte virke besnærende, men de nye (med få undtagelser) nægter jo kategorisk at tage chancen. De 3 friske pust i gårsdagens kamp var jo miserable. Jelert med en af de dårligste debuter jeg lige kan huske, modstanden taget i betragtning. Lindstrøm der intet lykkes med og Daramy der lavede en fin assist og spillede sig en anelse op i 2. halvlegs start, men stadig lavede 2-3 boldtab på steder der mod mere kvalificeret modstand kunne have endt katastrofalt.

Og det er jo ikke ligefrem nyt. Den ene efter den anden nye spiller er blevet forsøgt og de fleste af dem ender enten som leverpostej eller dumper med et brag. I sidste ende er det trænerens ansvar at udtage de rette spillere, finde den rigtige spillestil og sætte holdet op til kampene...men er der noget mere grundlæggende galt? Skal vi tilbage til tegnebrættet og starte forfra? Hvordan i alverden gør man det i DKs position? Det er meget lettere at starte forfra når man ikke kvalificerer sig eller hvis man taber størstedelen af kampene. De små indgreb Hjulman foretager på et øjensynligt meget skrøbeligt dansk landshold er jo nok til at slå os ud af kurs.

Hjulmand skal konstant hente resultater. Alle kampe er must-win i en overraskende tæt pulje.

Jeg ved ikke hvad de underliggende problemer er, men det lader til at være et mangeårigt problem for holdet. Der er et mismatch imellem hvordan holdet gerne vil spille og hvad holdet har evner til. Tror jeg.
Vi mangler rugbrød. I lang tid ønskede jeg Yussuf Poulsen ud på bænken. Nu sidder jeg og håber på han snart bliver skiftet ind.