Jeg er nok mere på linje med Gravesen, som han udtrykker det i dagens interview i Tipsbladet.
Jeg kan ikke se, at enkeltudskiftninger eller formationsændringer gør meget fra eller til. Der er noget i landsholdet, der er gået i stykker.
Vi har tre spillere, der har spillet over 300 kampe tilsammen. Det kan man se som noget meget stærkt, der bevidner både stor individuel styrke og stærke relationer. Man kan også se det som et stagneret landshold, der ikke formår at videreudvikle sig med den naturlige progression som alder og peakform også er udtryk for.
Som alle andre danskere ELSKER jeg Christian Eriksen og det han har bragt landsholdet. Jeg anerkender også hans genialiteter, som der kommer ca 0,5 - 1 per kamp, men jeg ser også en spiller, som er meget anderledes fra tidligere, og en spiller som er meget symptomatisk for det her landshold og vores tilstand. Nogle gange virker han usynlig og uden tænding - sådan lidt Dolbergsk. Så er han eksekverende på en bunke dødbolde, der aldrig bliver rigtigt farlige - ikke sjældent når bolden ikke over muren eller rammer manden ved forreste stolpe. Men sparker alligevel hver gang. Han bidrager ikke med meget defensivt. Og så pludselig bang - en millimeterpræcis pasning gennem midtbane og forsvar og DK har scoret. Det er flot, men er det nok?
Og det er ikke bare de tre gamle, som selvfølgelig har en vis berettigelse som kulturbærere.
Hjulmand har skiftet ud og skiftet ud. Det anfægter jeg ikke, jf også min indledende pointe. Men det er som om at alle spillere trækkes ned i det ligegyldige dynd, landsholdet spillemæssigt befinder sig i - og det er synd.
Personligt så jeg gerne et trænerskifte efter EM - eller en assisterende træner med mere motivation og begejstring. Hjulmand har åbenlyst mange fremragende fodboldfaglige evner, men der er noget galt, når spillet gang på gang skuffer uanset modstanderen. Jeg er så gammel, så jeg kan også godt huske MO, Bosse og Richardo og ja dansk fodbold har bevæget sig meget og det har i perioder været næsten lige så dårligt som i går (Armenien i Parken, anyone) - men det er jo pinligt at læse eller høre previews med det samme budskab “nu vender det”, og så endnu en kamp, hvor alle spillere undtagen Højlund (+-) virker som om de ikke kunne være mere ligeglade. Samme groundhog day, hvor spiller uden at spille i størstedelen af kampen. Scorer et mål (måske) og så igen lader det være op til terningmanden om vi vinder, taber eller spiller uafgjort.
Jeg kan ikke se, at enkeltudskiftninger eller formationsændringer gør meget fra eller til. Der er noget i landsholdet, der er gået i stykker.
Vi har tre spillere, der har spillet over 300 kampe tilsammen. Det kan man se som noget meget stærkt, der bevidner både stor individuel styrke og stærke relationer. Man kan også se det som et stagneret landshold, der ikke formår at videreudvikle sig med den naturlige progression som alder og peakform også er udtryk for.
Som alle andre danskere ELSKER jeg Christian Eriksen og det han har bragt landsholdet. Jeg anerkender også hans genialiteter, som der kommer ca 0,5 - 1 per kamp, men jeg ser også en spiller, som er meget anderledes fra tidligere, og en spiller som er meget symptomatisk for det her landshold og vores tilstand. Nogle gange virker han usynlig og uden tænding - sådan lidt Dolbergsk. Så er han eksekverende på en bunke dødbolde, der aldrig bliver rigtigt farlige - ikke sjældent når bolden ikke over muren eller rammer manden ved forreste stolpe. Men sparker alligevel hver gang. Han bidrager ikke med meget defensivt. Og så pludselig bang - en millimeterpræcis pasning gennem midtbane og forsvar og DK har scoret. Det er flot, men er det nok?
Og det er ikke bare de tre gamle, som selvfølgelig har en vis berettigelse som kulturbærere.
Hjulmand har skiftet ud og skiftet ud. Det anfægter jeg ikke, jf også min indledende pointe. Men det er som om at alle spillere trækkes ned i det ligegyldige dynd, landsholdet spillemæssigt befinder sig i - og det er synd.
Personligt så jeg gerne et trænerskifte efter EM - eller en assisterende træner med mere motivation og begejstring. Hjulmand har åbenlyst mange fremragende fodboldfaglige evner, men der er noget galt, når spillet gang på gang skuffer uanset modstanderen. Jeg er så gammel, så jeg kan også godt huske MO, Bosse og Richardo og ja dansk fodbold har bevæget sig meget og det har i perioder været næsten lige så dårligt som i går (Armenien i Parken, anyone) - men det er jo pinligt at læse eller høre previews med det samme budskab “nu vender det”, og så endnu en kamp, hvor alle spillere undtagen Højlund (+-) virker som om de ikke kunne være mere ligeglade. Samme groundhog day, hvor spiller uden at spille i størstedelen af kampen. Scorer et mål (måske) og så igen lader det være op til terningmanden om vi vinder, taber eller spiller uafgjort.