Snak

For mig er det egentlig ret simpelt. Landsholdet er meget mere end sejre, succes og flot spil. Det er i medgang og modgang. Jeg er lykkelig når vi smadrer igennem i en VM kval eller, helt utroligt, kommer foran 1-0 i en semifinale på Wembley mod England.

I den anden ende, når det går mindre godt, hvor tingene ikke spiller, er jeg som udgangspunkt, loyal overfor landstræneren, hans stab og spillere. Jeg ser dog ikke mig selv, som en naiv fan og jeg støtter ikke et setup på vej mod afgrunden.

Men jeg får sgu ikke mig selv til, at finde høtyve frem og følge massehysteriet, når man har vundet 4 kampe i træk og ligger til at komme til slutrunde for 3. (?) gang i streg. Til det mener jeg folk glemmer landsholdshistorikken som helhed, samt hvorfor man egentlig står på lægterne.

Et landshold der har tydelige problemer, men trods alt, stadig vinder, har mere end (måske) nogensinde før, brug for nationen og fansenes opbakning.

Det er nu, vi fans skal vise støtte til spillerne og træneren, hvis du spørger mig. Vi befinder os i en svær, men overhovedet ikke håbløs situation. Det skingre Hjulmand-raus hysteri tjener intet.

Når vi skal debattere hvad der egentlig er udfordringen i øjeblikket på det danske landshold, synes jeg der er rigtig mange gode bud i denne tråd. For dette fænomen er, efter min mening, utrolig svær at blive klog på og kræver utrolig mange nuancer, hvor der sikkert også, er ligeså mange komplicerede forhold og relationer på spil.

Jeg tror ikke bare det er en træner, eller et par spillere, der skal udskiftes og så kører maskinen (igen) som smurt. Dog kan dette, som fan, synes det nemmeste og mest håndterbare at gøre.

Jeg synes ikke man læser et flervalg af Hjulmand raus, men mere en undren over hvad der skyldes en dårlig VM gruppespil, samt til tider hakkende spil mod overkommelige modstandere til denne EM kvalifikation, med et landshold der ret beset ikke har været bedre nogensinde, og hvad mulighederne er for at løse netop disse problemer. Alt er vel tilladt, at blive diskuteret, trænere såvel som spillere, uden det skal forstås som nogen skal fyres eller smides helt af holdet. Generelt synes jeg der er en god konstruktiv kritik og et forsvar af holdet så det ikke ender som i artikelforummet man virkelig får dårlig nerver, af at besøge og læse efter diverse landsholds artikler.

Når det er sagt, så er der ting der skal løses på det nuværende hold men ideerne er mange og løsningen endnu svære at få øje på, det er jeg også sikker på Hjulmand ser. Måske en lidt løsere tilgang til tingene og lidt mere tro på de nye spillere kan fungere i hans åbenbart stramme koncept og lidt mindre ansvar til de bærende kræfter. Men det er blot en af mange løsninger der er blevet nævnt.

Jeg vil sige, én ting er mentalt, noget andet er også det fodboldmæssige taktisk — har vi de rigtige folk på banen i den rigtige formation?

Men eftersom jeg ikke havde forventet guld og grønne skove med Hjulmand ift. Olsen og Hareide, så er jeg heller ikke særlig skuffet. Det er jo nok også bare fordi Hjulmand kom ind og leverede noget af det bedste fodbold, vi har set i 20 år, ved EM 2021. Og så kom vi til at antage, at sådan ville det være resten af Hjulmands periode også. Men hverdagen rammer selvfølgelig. Det er op på hesten igen. Men der skal nok laves små justeringer mentalt og fodboldtaktisk.

My 2 cents.

Det er jo nok også bare fordi Hjulmand kom ind og leverede noget af det bedste fodbold, vi har set i 20 år, ved EM 2021. Og så kom vi til at antage, at sådan ville det være resten af Hjulmands periode også. Men hverdagen rammer selvfølgelig. Det er op på hesten igen. Men der skal nok laves små justeringer mentalt og fodboldtaktisk.

Meget enig med ovenstående skriv.

Jeg køber egentlig, til en vis grad, ind på teorien omkring at landsholdet, periodevis, lider af et symptom eller sygdom. Det her med at man spiller på det jævne, kreerer ikke de store chancer og at viljen og ilden i øjnene forsvinder.

Denne udfordring har også fundet sted under Olsen og Hareide fx, hvor vi spiller elendigt til tider, men stadig får resultater.

Man bør som institution kigge ind på hvilke årsager der kan ligge bag. Lave en grundig analyse af hvad vi som landshold og stab kan optimere på internt. Lære af de dårlige perioder og kigge på hvad der egentlig går galt. Det bør sgu være muligt i disse moderne tider, at finde en eller anden analyse-skabelon til masser af penge og så sætte igang.

Er det manglende udskiftning af ledende figurer pga alder, rotation, staben, kommunikationen i medierne, taktikken der efterses, får de nok psykologhjælp osv osv.

Der er mange, mange flere aspekter at kigge på (i know) og de gør det sikkert, i et vist omfang, allerede nu.

Men hvis præmissen er, at landsholdet får en tilbagevendene symptomer med sygdom, så har man ihvertfald ikke fundet kuren endnu.

Meget enig med Tjeeving, Juvefella og Tenvers sidste indlæg - og også ret enig med Morten Bruuns "Hvem var det der vandt i dag" indlæg på Tv2. Jeg er bestemt ikke i panik over vores situation lige nu.

Jeg tænker en del af forklaringen er at Hjulmand gerne vil leve op til hans tidligere "Samba-bold" og derfor udtog nogle vævre teknikere mod San Marino til lige netop den opgave - det er bare svært at drible og komme frem til noget med teknisk spil når modstanderen bare står med 11 mand i eget felt - med missionen om at ødelægge spillet. Det er bare så let at sige efter kampen - jeg kunne selv virkelig godt lide opstillingen på papiret inden

Interessant klumme med Morten Bruun, tak for henvisningen.

— Men kampen: jeg forstår faktisk slet ikke Hjulmands opstilling mod San Marino. Jeg synes, han bevidst vælger dårlige spillere til at spille landskampen fra start. Altså, jeg mener, jeg synes, tilgangen bliver: "vi skal spare vores gode spillere, og så spiller vi med "de dårlige", og det går jo nok, fordi San Marino er jo endnu dårligere end vores "dårlige" spillere" — altså, i orden, hvis man skal spare spillere, hvilket vi nok skulle efter Kasakhstan, hvor vi vores brugte alle kræfter på at sikre en (sikker) sejr i en vigtig kamp i gruppen. En kamp som lægger os lige, hvor vi skal ift. at tage førstepladsen i slutspurten næste gang.


Men den tilgang, som jeg følte var Hjulmands bevidste eller ubevidste tilgang til kampen mod San Marino, er bare ikke en særlig fed tilgang, uanset om man er spiller eller tilskuer, og giver grobund for dårlige kampe på alle måder.


Man kan jo vælge en "B-kæde", og det skal man også, og det gør Man. City også engang imellem. Eller veksler rundt og får rotationsspillere eller direkte reservespillere eller unge talenter ind her og der engang imellem, sådan skal alle hold, både landshold og klubhold. Det er ikke som "FM", hvor man bare kan køre de samme spillere hver gang (sådan hypotetisk i hvert fald ift. FM).

Men jeg synes, at det er tilgangen til det, og det bliver sådan mental-fodboldtaktisk negativ og ond spiral, hvor et dårligt setup til kampen giver grobund for en dårlig mentalitet, som igen går ud over selve spillet.

Så jeg havde nok valgt at prøve at stille stærkere op fra start mod i hvert fald San Marino, selvom jeg er med på at der var spillere, der skulle spares, og vi ikke bare kunne køre en kopi af opstillingen i kampen før, uanset hvor meget Hjulmand måske også selv ville det.


Men jeg forstår ikke helt, at man nærmest "vælger" at stille dårligt op i et eller andet forsøg på at komme "billigst" igennem kampen, fordi det er ikke særlig fedt som tilskuer, og det er ikke særligt motiverende for holdet.

Velsagtens kan unge talenter og upcoming stjerneskud gøre det godt som "upolerede diamanter", og motivationen kan være større hos de uprøvede end de erfarne (det så vi jo blandt andet i vikarlandsholdets kamp, hvor de kæmpede som gale), men jeg synes bare, at, i hvert fald i kampen mod San Marino, man kommer til at stille dårligere op, end man behøver, og det har en negativ effekt på motivationen.

Men jeg er nu sikker på at Hjulmand også spiller EM med os i Tyskland til sommer, men de røde advarselslamper begynder altså for alvor at blinke, hvis ikke vi spiller bedre (og sjovere) fodbold simpelthen, og vi ikke også kommer videre fra gruppen (som 2´er antageligvis).

Og som Morten Bruun beskriver det, så var sejren over San Marino en form for pyrrhussejr, der egentligt mere føltes som et nederlag end en sejr, eller som en meget dyrkøbt sejr.

Jeg forstår ikke overvejelserne om taktik og opstilling og spillere til kampen mod San Marino. Vi skal kunne vinde komfortabelt og uden spænding over dem, selv hvis vi stiller uden nogen fra de sædvanlige startopstillinger og selv hvis Hjulmand har haft ebola og ikke har kunne lægge taktik.

Fadæsen mod San Marino viser at det er mentalt og hos spillerne.

Dermed ikke sagt at Hjulmand ikke har ansvaret, jeg så gerne en ny landstræner. Jeg synes et år er for lang tid at leve med problemer når man har vores materiale. Selv om vi trods alt har fået point og nok kommer til slutrunden, så er det da ikke en god forfatning at møde op i og man har ikke fornemmelsen af at holdet under Hjulmand kan få det til at køre til en slutrunde, mentalt eller ej.

Enig med mange af de ting der bliver skrevet her.

Jeg synes også det er værd at huske at selv om holdet er inde i en spillemæssig bølgedal, er man stadig klare favoritter til 1. pladsen i gruppen og kvalifikation direkte fra gruppen.
Det er noget som DK ikke har været forvent med historisk (tag f.eks. de fejlslagne 2016 og 2008 kvalifikationer) og er noget som lande som Sverige og Norge kun kan drømme om, selv om i hvert fald Norge har materialet til at være blandt de 24 bedste i Europa.
Et andet eksempel kunne være Kroatien, som har problemer mod på papiret overkommelige modstandere, oven på deres 3. plads ved VM og 2. plads i Nations League.

Resultaterne er der, sådan nogenlunde, og vi kvalificerer os sikkert og tager muligvis også førstepladsen.

Men det er også som førsteseedet i gruppen og en historisk nem gruppe. Og igen: hvad skal vi bruge kvalifikation og førsteplads til hvis vi så kommer til slutrunde og spiller låst og nervøst osv? Det er jo for sent at reagere så. Det er ikke nok at kvalificere sig med det nuværende materiale. Vi skal også have en selvskabt god følelse af en mulighed for at gøre det godt til slutrunden og det har vi da slet ikke nu. Og ja, alle hold har bølgedale men hvornår er en bølgedal for lang og for dårligt håndteret?

@pinkfloyd

Enig i første del, uenig i anden.

Havde det nu været Albanien eller Luxembourg, men San Marino… jeg har ikke spillet fodbold udover skolen og indimellem som hygge, men burde Daramy, Lindstrøm, ja selv Nørgaard, ikke kunne afdrible 3-4 af dem med begge hænder på ryggen? Jeg forstår det simpelthen ikke.

Ift. Hjulmand mener jeg som nævnt, at han skal diskuteres oven på en så eklatant fadæse efter en svag periode generelt, men han er jo ikke pludselig blevet en elendig træner og leder. Og hvis man ellers køber, hvad stort set alle i toppen af fodbold-Danmark mener, inkl. hans trænerkolleger rundt omkring, så er han den dygtigste, vi har. Så er spørgsmålet kun, om han eller spillerne kørt træt.

Endelig: Tilfældigheder er afgørende i fodbold. Havde Khazakstan ikke haft en 1:100.000.000 kamp, var vi måske ikke så mentalt ramt osv. Uanset hvor dygtig træneren er, kan tilfældigheder ødelægge meget.