Snak

Mere indhold efter annoncen
Altså, mit svar var sarkastisk ment til et indlæg, jeg regner for ironisk.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Jeg blev ellers helt rolig af at høre, at de faktisk måske er bedre end Mikronesien. Nu er jeg bekymret igen
Mikronesien - er det ikke ham den århusianske idéhistoriker med et horn i siden på Hjulmand?
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Dolberg og Dreyer med mål i aften og Schmeichel på mål.
Dolberg er i flot form. Tag det nu med ind i næste fase - tak.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jussi, er du nu "Prins Henrik" igen? —
Vi ser stærkere og stærkere ud centralt - men hvor efterlader det formen på siderne?
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Jeg opfatter det egentligt som, at vi har afskaffet kanterne, i vores idealopstilling, så længe at Wind ikke er skadet i hvert fald. Eller Højlund.

Den 4-3-3, vi kørte mod verdens "ringeste" landshold, ser jeg egentligt kun som en amputeret reserveopstilling.

Jeg antager stærkt at vi kommer til at køre en afart af 3-5-2 mod Slovenien, og så burde der være rigeligt med mulige wingbacks i form af både backs og wings, der kan dække den, nogle i begge sider. Jeg tror San Marino-kampen og -opstillingen kun handlede om at spare spillere/prøve Jelert (og give Daramy lidt spilletid), men jeg kan ikke forestille mig, at det er en opstilling, vi kommer til at bruge resten af EM-optakten eller til selve slutrunden. Jeg synes, at Hjulmand sidste gang, i hvert fald på pressemødet ved udtagelsen, lagde op til at vi skifter mere eller mindre permanent til 3-5-2. Og så vil vores sider/backs/kanter bestå af Mæhle + 1.

Jeg synes, det er yderst spændende, hvad der sker på vores midtbane, måske ikke så meget i de seneste kvalifikationskampe, men især med henblik på EM. Vores midtbane har i lang tid været en af vores stærkeste aktiver, sammen med midterforsvaret. Men nu er karrieren for de tre hovedpersoner på vej i den forkerte retning.

Eriksen har tabt en betydelig mængde udholdenhed, dels på grund af alder og dels på grund af skader. Ifølge United kan han ikke spille fulde 90 minutter uden at det får konsekvenser for Uniteds evne til at forsvare sig mod slutningen af kampene. Derfor fungerer han for det meste som en indskifter i øjeblikket. Dette er måske ikke så kritisk for landsholdet på kort sigt, men det udgør en udfordring i lyset af EM, hvor vi (forhåbentligt) har mange kampe med korte mellemrum og mulighed for forlænget spilletid i flere af dem.

Højbjerg sidder også på bænken i Tottenham, selvom han heldigvis greb chancen i Bissoumas fravær forleden og leverede en fremragende præstation. Det er dog bekymrende, at vores bedste spiller de seneste to år ikke længere er fast starter for sin klub. Der går rygter om et muligt skifte til Juventus, men jeg håber inderligt, at Højbjerg forbliver i Tottenham og kæmper sig tilbage til startopstillingen.

Delaney har været ude med et brækket kraveben siden den 24. oktober, og ifølge Anderlechts fanside forventes han tidligst at være tilbage primo november. Dette giver ham kun få kampe til at komme i form igen inden landsholdssamlingen. På den anden side er det ikke bentøjet, der er problemet, så det er måske en mulighed at få en hel kamp eller to spillet, inden landsholdsterminen.

Der er heldigvis flere alternativer til rådighed, men de har ikke nødvendigvis grebet chancen, når den har budt sig:

Nørgaard fungerer som anfører i Brentford og præsterer stabilt i hverdagen, men har ikke for alvor imponeret på landsholdet for nylig og har ikke haft succes med at erstatte Delaney 1:1.

Mathias Jensen er en gåde, når det kommer til hans præstationer i landsholdstrøjen. Han virker som en af dem, der er mest påvirket af narrativet om landsholdets mentale tilstand efter Qatar. Han spillede glimrende som indskifter under EM sammen med Nørgaard, men nu oplever vi en markant forskel, når Højbjerg eller Delaney bliver skiftet ud.

Der er også nye ansigter eller dem, der har været på sidelinjen i lang tid:

Philip Billing ser ud til ikke at passe ind i vores nuværende system, på trods af hans dynamik, kreativitet og evne til at score mål i verdens bedste liga.

Morten Hjulmand spiller fast på et godt hold på højt niveau og besidder endda fighterinstinkt og ledelsesegenskaber. Alligevel har vi kun set ham i en enkelt landskamp hidtil.

Matt O´Riley ser ud til at være den mest hypede dansker på markedet lige nu, bortset fra Højlund. På Celtic fanfora beskrives han som en dynamisk, kreativ og intelligent spiller, der også arbejder hårdt for holdet, især når tingene går skævt - og han scorer også en masse mål i øjeblikket.

Så mulighederne for fremtidens midtbane er til stede. Spørgsmålet er, om det er nu, de skal integreres, eller om vi fortsætter med det eksisterende setup, som ikke længere er lige så pålideligt, frem mod EM.

@edit: stavefejl
Jeg kan sådan set godt forstå behovet for at gøre midtbanen mere dynamisk og give spilletid til andre end bare Højbjerg og Eriksen, men jeg tror at Hjulmand sætter de to højt, når det gælder om at opretholde en fast base på landsholdet og på midtbanen. Hvem der skal være det naturlige 3. hjul, ved jeg ikke, Delaney/Nørgaard/Jensen er selvfølgelig de oplagte, jeg ved ikke så meget om Riley, men der skal jo helt sikkert være konkurrence også på midtbanen.

En årgang var Delaney det sikre 3. valg, og det kan også være, han er det, når han er klar igen. Men jeg synes at der mangler nogen, der konsistent brænder igennem som 3. position dér.

Og man kan godt få fornemmelsen af at vi er ved at gro lidt fast centralt, men Hjulmand virker til holde meget fast i sin gamle garde.
Annonce