Snak

Det er ikke fordi jeg er uenig i skadessituationen, men vi må heldigvis stadigvæk bruge 11 mand ;-)

Nå, jeg læste dit indlæg igen, og kan se jeg overså AC. Jeg må sige, at jeg tror Wind og Dolberg vil få det svært i sådan en opstilling, når hverken vores kreatører og gennembrudsspillere er inde (Skov-Olsen, Eriksen, Damsgaard, Lindstrøm, Daramy etc.). Hvis man kunne få plads til enten Lindstrøm, Dreyer eller Yussuf Poulsen for Vestergaard, ville jeg nok være mere tryg ved tilgangen.

Skaderne sætter sine begrænsninger, når hverken Eriksen, Højlund, Skov-Olsen eller Damsgaard kan spille, men jeg synes egentlig også vi har en bredde, der gør vi skal kunne matche Slovenien og minimum Nordirland alligevel.
Jeg er heller ikke helt sikker på, at det er helt skidt, at Eriksen er ude. Selvom han er vores bedste spiller, så kan det måske være med til, at nogle af de andre tager mere af det offensive ansvar. Dee kan godt være lidt af en tendens til at vi i perioder lægger for meget ansvar på Eriksen, og forventer han redder kampen med en eller flere genialiteter.

Jeg vil gerne se

Schmeichel
Stryger-AC-Andersen-Mæhle
O´Riley-Nørgaard-Højbjerg
Poulsen-Dolberg-Wind

Ift O´riley og Falk, så er det jo før set, at et landshold kan have brug for nogle af de her ´begejstringsspillere´ (mangel på bedre udtryk), hvor energien og begejstringen over at være på landsholdet, også giver noget liv og energi til de øvrige spillere. Skov-Olsen, Damsgaard og Højlunds er gode eksempler. Det samme med begyndelsen af Mæhles og Højbjergs landsholdskarrierer.

Om det så er den rigtige kamp for O´Riley at starte inde er et rimeligt diskussionspunkt, men han er trods alt delt topscorer - med 6 mål i 12 kampe - og delt nummer et på assist-listen i den skotske liga.. Jeg er med på, at det ikke er Premier League, men du finder ikke andre midtbanespillere i truppen med samme målstatistik. 6 mål og 5 assist i 12 ligakampe, og derudover to assists i fire CL kampe.

Jeg ser en del af Brentfords kampe, og Mathias Jensen er god. Kunne sagtens være sportsligt relevant for sub-topklubber i Tyskland eller Italien. Men jeg synes ikke han har kunne overføre det til landsholdet, hvor han udover at lave underligt mange fejl, også ofte bliver mere stationær end han er i Brentford, hvor han i højere grad virker til at deltage i spillet både defensivt og offensivt. Jeg ved ikke om det er pga. den rolle han har på landsholdet, eller om nogle af de andre spillere tager de rum han gerne vil løbe i, men der er i hvert fald noget der ikke rigtigt fungerer. Vi kan sagtens stille med Mathias Jensen uden at det vil være nogen skandale, men jeg vil også blive meget overrasket, hvis vi pludselig ser noget helt andet end i de foregående 25 landskampe.

Jeg kan ikke forestille mig at Vestergaard starter inde. Det ville godt nok komme bag på mig. Jeg tror mere på Stryger hvis det er, uden sådan at være helt skarp på hvem der er med. Mæhle er selvskrevet som han har spillet i denne sæson.

Man skal dog ikke underkende Slovenien. De har nogle store stjerner der på en god dag kan afgøre sagerne i begge ender.

Vildt spændende, hvem der starter på fredag med skaderne in mente. Hjulmand har lidt en tendens til at overraske, ikke mindst mod Kasakhstan for nylig, for selvom det ikke sådan rigtigt fungerede, var det lidt en våd drøm med Dolberg-Højlund-Wind.

Nå, heldigvis er landskampspausen næsten overstået, og ventetiden mellem terminerne går her blandt andet med læsning om landsholdet - den spritnye Dirigenten om Søren Lerby er en anbefaling værd, for hold kæft en spiller - men måske I andre kan fortælle, om følgende bøger er værd at dykke ned i? Tynd Luft er overliggeren, mindre kan og må gøre det, men flade “og så tog jeg til den klub og scorede det mål” er ikke så interessante.

Jeg lurer på erfaringer med:

Drengene fra Wembley
Frankie Boy
Ambassadøren
Mit liv som Elkjær
Drømmeland
(Andre?)

Jeg var selv glad for ´De orange danskere´, selvom den ikke direkte omhandler landsholdet.

Jeg har kun læst ambassadøren, kan ikke huske om jeg fik læst hele bogen, men der er nogle spændende betragtninger fra Laudrups (hårde) fodboldopvækst i Italien.

Og nu du Rigsrevisor (!) snakker vilje og fight, så er er gennemgående tema vist, at Laudrup var en gudsbenådet boldspiller, men han manglede fighter instinct og killer instinct. Han var ikke ond. Han lugtede ikke blod. Cruyff snakker om, hvordan de allerbedste ikke bare er de bedste spillere med bolden, men også har en dræbervilje i sig, har en vilje til at gøre ondt værre for modstanderen.

Og om hvordan Michael var lidt konfliktsky, så det var ikke altid nemt at navigere i for trænerne. Det er sådan nogle af erindringerne, blandt andre, fra da jeg læste den for en 15-20 år siden.

Mht. til dit Rigsrevisors (!) indlæg om kampene nu her, så er jeg enig i, at manglen på Eriksen giver et stort problem kreativt på den offensive midtbane. Hvordan Hjulmand løser det, bliver spændende, og tør han spille Vestergaard fra start, hvis man kan løse den kreative udfordring oppe foran ved en 3-5-2 afart?

Personligt håber jeg på en 3-5-2 (hvis ikke 3-4-3 a la Kazakhstan-kampen for nylig), da den simpelthen er mere spændende offensivt, men jeg kan godt blive "bange" for at Hjulmand kører med en "sikker" 4-3-3, når nu både Eriksen og Højlund mangler offensivt.

Puslespillet er ikke blevet nemmere for Hjulmand, men måske lidt mere spændende for os spåmænd og mandagstrænere.

Jeg kan ikke forestille mig at Vestergaard starter inde. Det ville godt nok komme bag på mig. Jeg tror mere på Stryger hvis det er, uden sådan at være helt skarp på hvem der er med. Mæhle er selvskrevet som han har spillet i denne sæson.

Det er nu heller ikke noget jeg drømmer om, jeg har bare en snigende frygt for, at Hjulmand kunne finde på at erstatte den udprægede duelspiller Kjær med en anden udpræget duelspiller, Vestergaard. Jeg håber, Hjulmand går med den oplagte fire mand i bagkæden: Andersen og AC centralt.

Det skal selvfølgelig med at Vestergaard har gang i vel sin bedste sæson nogensinde, ud fra hvad jeg kan forstå, og brænder Championship af sammen med Leicester, så det ville være helt berettiget og nok ikke så risikabelt igen, hvis vi starter 3 CB´s i bagkæden, med Vestergaard som en direkte udskiftning for Kjær.

Men det ville jo kræve at vi kunne få et insiderlook i Hjulmands hjerne.

Så udskiftningen Kjær -> Vestergaard ligger lige for, og jeg vælger også at tro, at Jannik har så uendelig meget mere ro og erfaring i sit spil nu, så det ville gå helt fint, hvis det er den vej, Hjulmand og Wigge går.

Men ... vi kan selvfølgelig ikke helt vide det.

Igen, personligt, håber jeg på noget andet end 4-3-3, da jeg selv er kørt lidt død i den seermæssigt.

Men en 3-5-2 bliver svær uden Eriksen og nogen Wind kan spille bolden op på (Højlund).

Så vi er ikke SÅ dårligt stillede, selvom at de slovenske og britiske medier vil udlægge teksten som, at vi "mangler vores 2 vigtigste spillere".

It´s time to shine ... for the reserves.

Jeg ser en del af Brentfords kampe, og Mathias Jensen er god. Kunne sagtens være sportsligt relevant for sub-topklubber i Tyskland eller Italien. Men jeg synes ikke han har kunne overføre det til landsholdet, hvor han udover at lave underligt mange fejl, også ofte bliver mere stationær end han er i Brentford, hvor han i højere grad virker til at deltage i spillet både defensivt og offensivt. Jeg ved ikke om det er pga. den rolle han har på landsholdet, eller om nogle af de andre spillere tager de rum han gerne vil løbe i, men der er i hvert fald noget der ikke rigtigt fungerer.

@Rigsrevisor

Der var en analyse om Mathias Jensen i Premier League på et tidspunkt. Han blev kaldt en af PLs bedste omstillingsspillere. Han er enorm god til at sende bolde i dybden når man erobre bolden på egen banehalvdel. Han også god til at sparke indlæg.

Mathias Jensens evner kommer virkelig i scene på et kontra og dødboldshold og det er nok også derfor han ikke helt har fungeret på det Danske landshold.

Hej Rigsrevisor og Tenver, tak for tip. De orange danskere fik jeg for skade at låne ud til svigerfar, inden jeg selv fik læst den, for vel to år siden, så ham må jeg lige have fat i

En lidt sjov statistisk. Mæhle har kun scoret et mål færre i 41 landskampe som Dolberg. Braithwaite har i øvrigt brugt 28 kampe mere til, at opnå samme antal mål.