Rigtig god første halvleg. Fedt udtryk vi kommer ud med. Ærgerligt at Sverige får udlignet så hurtigt. Suveræn stemning i Parken.
Anden halvleg slap vi kontrollen fuldstændigt det første kvarter, inden der gik venskabskamp i den.
Alt for langt mellem midtbane og angreb. Højlund er ofte for alene, når Wind er søgt ned i banen og wing backs ikke kommer hurtigt nok frem. Rodet defensiv indsats, hvilket må forventes med en helt ny sammensætning. Er bekymret for Kjær og Nelsson ift. at komme med til Tyskland. Højbjerg rigtig god i momenter, men vil stadig alt for meget og kan ikke finde ud af at skære kagen når han spiller med Nørgaard. Gode dødbolde af Eriksen. Rigtig gode, endda. Super sidste 10 minutter, hvor der kom godt gang i spillet igen. Mæhle snydt for straffe. Og så en lækkerbisken fra Eriksen, der viser at han stadig kan lave mål - så vigtigt!
Sverige er alt for gode til at spille i lag C (!) i Nations League, og de er også bedre end Slovenien og Serbien, spiller til spiller. Så jeg er optimistisk frem mod Norge-kampen.