Snak

Mere indhold efter annoncen
Det er lidt sjovt af de såkaldte eksperter, mener man ikke leverede offensivt men samtidig stod rigtig godt defensivt, og så vidt enig, men når man kigger på statistisk, havde vi 3-1 i skud på mål og 5-3 i skud forbi mål. Blokeret skud 2-1 og i kontra angreb 1-0. Så rent skud mæssigt var man overlegen og boldbesiddelsen er 50/50, i forhold til 2.halvleg og det såkaldte pres, leverede man en god halvleg og efterfølgende trak sig mere tilbage, ikke af nødvendighed men Tadic er bare en stadig en rigtig god spiller, og mange vil have besvær med en spiller af hans niveau.
Juventus og FCK fan
Er der overhovedet nogen kampe, der passer Kasper Dolberg?

Bizart som kritikken er rettet mod Højlund. Selv i en uskarp version er han med længder vores farligste angriber.

Hvis Danmark havde udbyttet momentum i første halvleg, var glæden større men man håndterede paniksituationerne til sidst fornuftigt. Serberne kan ikke for alvor føle at de burde være gået videre.

En tendens i alle tre gruppekampe er den manglende kvalitet I bredden. Der har været for få gode indhop.

Nu ryger vi ud af turneringen lørdag (selvom tyskerne overvurderes en smule) så det får nok ikke den store betydning alligevel.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Er der overhovedet nogen kampe, der passer Kasper Dolberg?

Ja, den kommende kamp mod tyskerne, hvor der må forventes at være mere rum at bevæge sig i, med kombinationsspil og mindre fysik/provokation, tænker jeg faktisk ligger ganske fint til ham. Her kan han komme ind med sine små fikse vendinger dybt i banen og bryde kæder, eller komme ind og jagte halvhøje udadskruede indlæg.

Højlund starter sikkert inde, men jeg skulle jeg pege på modstandere der passer Dolberg ville jeg sige Tyskland, Holland, Portugal, Rumænien, Tyrkiet og Frankrig (sådan frit fra leveren). Han skal ikke ind i de der slagsmål. Det giver ingen mening.
Silkeborg IF
Fandme en blandet stemning at gå fra stadion i München med.
Optur at Danmark er videre, og bliver 2’er i gruppen.
Nedtur at det er efter 3 uafgjorte, og medfører at Tyskland er næste modstander.
Jeg er virkelig træt af Danmark ikke fik scoret et mål - særligt når det nu kunne have givet en førsteplads i gruppen.
Arh, den kamp er altså ikke så slem som folk prøver at gøre den til.

1. Halvleg foregår jo fuldstændigt på vores præmisser. Vi spiller os flot ud af deres pres, vi kontrollerer tempoet, og selvom Serbien ofte havde 11 mand på egen banehalvdel fik vi sat nogle gode angreb igang, og det var vel kun den sidste skarphed, der manglede. Ærgeligt at Jonas Wind havde sig en decideret offday i aftes.

Selvom vi spiller mere afventende og overlader initiativet til Serbien efter pausen er det alligevel os, der har de største chancer. Det var tydeligt, at Serbien satsede meget på tilfældige nedfaldsbolde, men defensiven virkede urokkelig, selv med 30,000 brølende Serbere i nakken. Respekt for det.

Før EM spurgte jeg, hvordan hirarkiet i forsvaret ville se ud nu når Kjær er røget på bænken. Det har vi nu fået svaret på. Jannik Vestergaard har været en åbenbaring på den centrale plads i trebackkæden, og har vel været en af vores bedste over de tre kampe.

Jeg er dog lidt skuffet over Skov Olsens indhop. Han virker tøvende, og for ofte piller han farten ud af vores spil. Lidt vildt, at det er over to år siden, han spillede en god landskamp. Og ærgeligt, at han virker til at være det bedste bud på en plan B.

Som SotD forstår jeg heller ikke udskiftningen af Højlund. Var han virkeligt så ringe? Bevares, målene har udeblevet, men han har spillet rigtigt godt med ryggen mod målet, og hans evne til at trække frispark kunne vi godt have brugt de sidste 10 minutter. Dolberg kunne jo slet ikke matche modstandernes fysik.

Men skide være med det. Vi er, som forventet, kommet videre ud af gruppen med en andenplads. Ubesejret, endda. Vi har været det bedste hold på banen i fem ud af de seks halvlege vi har spillet. Mål er der godt nok ikke så mange af, men dem vi har scoret har været af højeste kvalitet. Og mod Tyskland kan vi kun overraske positivt. De kan bare komme an.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Danskerne er et krævende folkefærd. Buhu, Danmark gik videre fra puljen og er stadig med i turneringen. Det er da godt nok træls..

For min skyld kan vi lave en Portugal og kun vinde en kamp i ordinær spilletid, men tage trofæet.

Jeg glæder mig til lørdag.

(Ikke møntet på tråden her).
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
moderator
Hvorfor i alverden tog vi ikke et par advarsler til sidst og endte 3 og en markant lettere vej mod finalen.
Dette er en signatur.
Jeg er faktisk imponeret over den fair-play, der fik både Slovenien og Danmark til at undgå at skovle advarsler ind, da det blev klart, at begge kampe kunne ende 0-0. Mon ikke UEFA havde forudset situationen, og sendt nogle kraftige signaler til begge landes fodboldforbund om, hvad konsekvenserne kunne blive, hvis de forsøgte den slags.
moderator
Overordnet set en godkendt præstation. De bageste 2/3 gjorde det godt og var i kontrol. Men offensivt kom der slet ikke nok ud af det. Jeg synes især vi lider af manglende fart. Højbjerg og vores wingbacks har det, men Wind er umådeligt langsom, ASO blev også overløbet og YP har ikke samme fart som han engang havde. Og Dolberg gør ikke noget væsen af sig på nogen parametre. Dét var i øvrigt en håbløs indskiftning. Han er ubrugelig mod så fysisk aggressive forsvar.

Men ok, en stærk og kontrolleret defensiv er stadig et stærkt fundament. Og mod tyskerne bør der blive mere plads til vores offensive spillere. Helt uden chancer vil vi næppe være.
https://kortlink.dk/sudv
Spørgsmålet om Dolberg var næsten retorisk.

En træt Rasmus Højlund er væsentligt bedre i alle spillets facetter end Kasper Dolberg. DK bliver næsten altid dårligere med Dolberg på banen - uanset kampforløb.

Pointen er dog ikke, at Hjulmand skal vælge andre spillere (hvem skulle det være?). Pointen er, at der en diskrepans mellem manges forventninger og holdets niveau.

Det vil der nok altid være, når der tales om landsholdsfodbold og VM i Qatar var langt under lavmålet, men at DK går videre som nr. 2 i en pulje med England, Serbien og Slovenien er da ganske solidt.

EM 21 og Nations League har boostet forventninger til mere end kvaliteten af holdet kan klare. Kasper Dolberg er netop et godt eksempel på det. Det er ikke tilfældigt, at han er endt i Anderlecht.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce