Snak

"Man kan sige at hele narrativet omkring flot spil har spillet fortabt. Igen. Det var en urealistisk, naiv og barnagtig drøm til at starte med."

Det synes jeg på ingen måde. Det lykkedes jo sådan set glimrende de første år. Det spil vi har levet under Hjulmand harjo ikke bare været én størrelse - selvom mange af uforklarlige årsager lader til at udlægge det sådan.

Jeg har altid haft den holdning, at eksperter skal lytte til almindelige mennesker og omvendt. Når det gælder fodbold, er vægten i forholdet mellem de to blot helt anderledes end på de fleste andre felter - her agerer alle eksperter, og medierne behandler alle derefter. Thomas Graversen, Flemming Povlsen og Johnny fra bodegaen tillægges nærmest samme indsigt og troværdighed som de dygtigste trænere og iagttagere.
Kasper Hjulmand er bredt anerkendt som Danmarks dygtigste træner. Selv dem med større succes på klubplan lader til at mene, at KS er i en liga for sig. Mit ego er simpelthen ikke stort nok til at bilde mig ind, at jeg har bedre forudsætninger end dem til at vurdere det, og derfor har jeg hele tiden bakket Hjulmand op - samtidig med at jeg også selv kunne se projektet i hans første år.

Mit bedste bud er, at Qatar ødelagde alt for ham. Han er et holdningsmenneske styret af moral (på godt og ondt), og det var gift for ham, at DBU overlod den politiske stillingtagen til ham og spillerne. Det er utroligt ærgerligt, for ellers tror jeg, han havde udviklet landsholdet og båret sit projekt videre.

Hvem så? Jeg har set Zorniger nævnt, og det er måske ikke et dårligt bud. Hvis landsholdet mangler ny energi, som KS selv siger, kan en mand med AZ’s indpiskermentalitet kombineret med veneration for Danmark og en kompromisløs spillestil, der lettere end Hjulmands lader sig implementere på et landshold, måske løfte os igen?

Udfordringen er bare at hans stil forudsætter fart og mobilitet, hvilket vi ikke har en overflod af. Det ville i hvert fald kræve, at man i nogle tilfælde vælger nogle spillertyper, for hvem det øvrige kompetencesæt nok vil mangle noget.

"Mit bedste bud er, at Qatar ødelagde alt for ham. Han er et holdningsmenneske styret af moral (på godt og ondt), og det var gift for ham, at DBU overlod den politiske stillingtagen til ham og spillerne."

Den politiske stillingtagen er slet ikke noget DBU-anliggende - og Danmark har jo taget politisk stilling, i og med at vi samarbejder internationalt med Qatar (og andre autokratier, vi mener er hjælpsomme for os). Alle mennesker er i øvrigt influeret af moral og etik, men der bør ikke opstå for stor konfluens mellem egne standpunkter og éns arbejde (medmindre at man arbejder som politiker eller lignende).

Alle mennesker er i øvrigt influeret af moral og etik, men der bør ikke opstå for stor konfluens mellem egne standpunkter og éns arbejde (medmindre at man arbejder som politiker eller lignende).

Personlighed er afgørende for, i hvor høj grad man kan lægge det til side i sit arbejde. Nogle bliver mere påvirket af egen moral end andre, men hvis VM 2022 blev afholdt i Rusland, ville de fleste nok kunne forstå dilemmaet. Det er let nok at sige, han bare skulle lægge det til side, men problemet var ikke Hjulmand. Problemet var Qatar og det dybt korrumperede FIFA samt den manglende reaktion fra Danmark og DBU. Uanset hvad burde andre i DBU have taget ansvar for det politiske, da det blev tydeligt, at det ellers ville blive lagt på KS og spillerne.

Edit: Ift. Qatar handler det ikke kun om menneskerettigheder, selvom stadionbyggerierne alene burde diskvalificere dem. Jeg synes ikke, at alle lande uden for Vesteuropa skal bandlyses, men Qatar har både et diskriminerende, grænseløst ulækkert system, manglende fodboldkultur (som trods alt burde være en forudsætning i et vist omfang) og et klima, der betyder, at slutrunden måtte afholdes på det værst tænkelige tidspunkt for fodbolden som helhed. Det er så eklatant latterligt, at jeg slet ikke forstår holdningen, at Danmark bare skulle deltage som ved enhver anden slutrunde uden i det mindste at kritisere FIFA.

Udfordringen er bare at hans stil forudsætter fart og mobilitet, hvilket vi ikke har en overflod af. Det ville i hvert fald kræve, at man i nogle tilfælde vælger nogle spillertyper, for hvem det øvrige kompetencesæt nok vil mangle noget.

Måske, men når man ser, hvad andre og dårligere hold kan opnå med intensitet og højt pres, synes jeg, tanken er værd at gøre sig

SotD, som David Nielsen og Dan Hammer også har udlagt teksten (ja, vel snart sagt alle ...), så fik vi rigtig godt styr på defensiven og organisationen, men vi savnede den forjættede sejr, som vi rigtigt nok heller ikke fik under Qatar, og det var jo nok dét, der fik kamelens ryg til at knække i sidste ende (det famøse strå...).

En sejr havde altså gjort underværker.

Det blev i sidste ende hans fald, at vi igen står med et hold, som nok kan spille uafgjort, men ikke rigtigt vinde.

Så hvem kan få Danmark til at vinde igen? Jeg håber på en dansker, men tænker det sagtens kan blive en udlænding igen, da Frank etc. må være optaget.

Wauw, den havde Jeg ikke set komme. Gad vide on han har snakket med Southgate før han tog beslutningen.

Tak for alt, Hjulmand. EM 21 og den følgende VM-kval var en fornøjelse, og bød på det bedste spil Jeg har set fra landsholdet I årtier.

"Personlighed er afgørende for, i hvor høj grad man kan lægge det til side i sit arbejde."

Hvis man anerkender at et begreb som ´personlighed´ er en fast størrelse - og ser bort fra at man som menneske og arbejdskraft kontinuerligt udsættes for påvirkninger, der influerer på éns udsyn og handlinger, kan denne simplificering måske godt se farbar ud.

"Det er let nok at sige, han bare skulle lægge det til side, men problemet var ikke Hjulmand."

Det er aldrig, hvis man altså foretager sobre analyser, en enkelt person/faktor som er ´problemet´. Der er Hjulmands egne holdninger, beslutninger, bevidstgørelser etc. - og så er der samspillet med DBU o.a., som ligger bag derouten i Qatar. Og underneden foreligger jo den vanskelige balancegang, som både DBU og Hjulmand er prisgivet, nemlig at én moral gælder når det er gunstigt for Danmarks politiske beslutningstagere, mens en anden foreligger når det modsatte synes at være tilfældet.

Den politiske stillingtagen er slet ikke noget DBU-anliggende - og Danmark har jo taget politisk stilling, i og med at vi samarbejder internationalt med Qatar (og andre autokratier, vi mener er hjælpsomme for os).

Politisk stillingtagen fungerer efter min mening sådan at det er lettere for organisationer end individer at udstikke en retning. Og der er det gået galt helt i toppen, hvis man kan sige det sådan: for slutrunden i Qatar burde aldrig være spillet. Den fandt sted pga korruption. Om det er Infantino, Platini eller Blatters værk er underordnet, vi har set rigelige eksempler på, hvordan tingene fungerer i de store fodboldforbund. Det korte af det lange er, at den største organisation, FIFA, fejler.

Dernæst påfalder det så de enkelte forbund ikke at ville deltage i den absurditet af en slutrunde, man er stillet i udsigt. Et problem, javist, for det får sandsynligvis betydning for fremtidig deltagelse. Men stadig ikke umuligt.

Selvfølgelig skal DBU tage stilling. De er i hvert fald bedre rustet til at gøre det end Hjulmand og den enkelte spiller.

Som en sidenote kan man sige: who cares om vi ikke deltager? For hvis vores VM-slutrunder er til salg til højestbydende alligevel, så er begivenheden så devalueret at det næppe er værd at være med alligevel. Hvorom alting er, så er DBU i hvert fald gået forrest med en nosseløs mangel på stillingtagen, og det man gemmer sig bag er en halvbagt undskyldning om at "nå, naaarhmen man blander jo ikke politik og sport sammen, jo, så det er ikke vores bord." Gu fanden er det da deres bord.

Alle mennesker er i øvrigt influeret af moral og etik, men der bør ikke opstå for stor konfluens mellem egne standpunkter og éns arbejde (medmindre at man arbejder som politiker eller lignende).

Det her må siges at være en grundlæggende misforståelse af, hvordan moral og etik skal forstås. Moral og etik er ikke et eller andet man kan besøge i privaten en onsdag aften, når fruen er gået i seng. Etik og moral bør for ethvert voksent menneske være fundamentet for ens eksistens. Det moralske og etiske standpunkt et menneske har, kan vel siges at være definerende for alt, selve ens udgangspunkt - i alle henseender. Det gælder på arbejdet, det gælder derhjemme, det gælder altid.