Det kan jo blive så galt at vi ikke kan mønstre 3 gode midtstoppere, evt. sekundære midtstoppere som NK, men der går jo så nok nogle år endnu. Forhåbentligt kan AC komme sig over sine problemer med akillessenen. Han er fuldstændigt altafgørende, hvis vi vil lege med de store drenge (og komme langt til slutrunderne).
Jeg har stadig et håb om at vi kan hæve os op som hold til det niveau, som jeg mener vi bør være på, og ikke levere "skuffende" resultater, hvor vi føler at vi ikke helt slog til, som f.eks. ved det nyligt overståede EM. Det er ikke fordi jeg tror vi kan vinde EM, men det kunne være sjovt med en semi-finale mere eller en finale, og på samme måde kunne det da være sjovt bare at drille spanierne lidt ved NL, bevare spændingen til sidste kamp. Og ryge ud med ære ved VM, selvom det er sådan et bastard-VM som det i Qatar.
Men det kræver jo nok at vi tager Pep Guardiola til fange og kun lukker ham ud til vores landskampe. Eller så må vi genoplive Ricardo.
Og jo fordi vi ved de fleste slutrunder jo rent faktisk har et pissegodt materiale, vi har jo fandme gode spillere i forhold til nogle af ret magre år under Olsen f.eks.
Vi behøver jo ikke engang at udtage nogen fra Superligaen længere. Vi kan fylde en hel trup med ganske habile udlandsprofessionelle. Jeg ville ønske at vi blev dem, der bed de store i haserne — ikke bare et "now and then"-hold. Men fodbold er jo selvfølgelig op og ned fra år til år, for klubber såvel som for landshold.
--------------------------------------
(Advarsel: nu kommer der lige en masse ævl)
VM 2018: Vi endte jo mod Kroatien i ottendedelsfinalen, hvor vi vist spillede en okay kamp eller i hvert fald en god halvleg, som jeg husker det (nu er vi lidt tilbage i det mentale arkiv). Kunne vi have fået mere ud af den slutrunde? Ideelt set, ja. Men selvfølgelig så når Kroatien — med en Modric i storform — går i finalen også, så kunne vi nok reelt ikke have fået mere ud af det. Frankrig tog 1. pladsen i gruppen og vandt VM, Kroatien blev vores endestation ved ottendedelsfinalen og mødte Frankrig i finalen; reelt set var der nok ikke mere at komme efter. Og det var jo sådan set heller ikke derfor at Hareide røg, resultaterne var fine, det var spillet, der var gået i tomgang.
EM 2021: Kunne vi have fået mere ud af det? En semifinale, og et måske-måske ikke straffe til Sterling? Nej, nok ikke, det var toppræstation.
Så i de to slutrunder kunne vi nok ikke have fået mere ud af det. Det er nok urealistisk at sige at vi skulle have vundet over Kroatien ved VM, så det var nok maksimum vi fik ud af de to slutrunder. Selvom det havde været pænt med en kvartfinale.
VM 2022: Ørkenhelvedet. Her vi stiller vi op med et landshold (under Hjulmand), som på den ene side er fuldstændigt mæt af succes og derfor ikke særlig motiveret og på den anden side er halvskadet og ude af form hvad gælder angriberne. Det ender værst tænkeligt og selv Højbjerg og Eriksen spiller, som om de lige er rykket op i Serie 1 og aldrig har spillet på højere niveau. Hvad Hjulmand i stedet skulle have gjort, var at droppe de halvskadede spillere og dem ude af form og så tage nogle fra næste lag med, som var klar og scorede i deres klubber (som Marcus Ingvartsen eller lignende; spillere som måske var lige over Superligaen eller på Superliga-niveau). Disse motiverede, friske kræfter, som nu for engangs skyld fik chancen (i mit hoved), ville bære os igennem gruppen til en andenplads og vi ville lide et ærefuldt men uundgåeligt nederlag til Argentina i ottendedelsfinalen. So far so good.
EM 2024:
Nu fik jeg ikke set så meget af gruppespillet, grundet helbredsproblemer, men det der i hvert fald i mit hoved skulle være sket, var at vi i forberedelserne til EM, dvs. i kvalifikationen og i testkampene, skulle have øvet en 3-4-3, som den vi spiller nu. Vi gik efter Slovenien i kvalifikationen over til den 3-5-2, som var grundlaget under EM, og den skulle vi have gået over til og kørt ind på holdet tidligere i kvalifikationen. Så skulle vi under kampene i kvalifikationen og i testkampene før EM have øvet at omstille os til 3-4-3 hen i anden halvleg og faktisk score mål mod modstanderne, vinde kampene også. I testkampene i marts f.eks. skulle vi have startet i den 3-5-2, som vi gjorde og holdt nullet med, men i anden halvleg skulle vi have gået over til 3-4-3 og vundet kampen, blandt andet fordi vi så havde øvet det i kvalifikationen også. Imod Færøerne efter Schweiz-kampen, der jo endte 0-0, skulle vi ikke have stillet i en 4-3-3, som jo godt kan virke mere offensiv end en 3-4-3, men vi skulle have kørt en ultraoffensiv 3-4-3 i stedet for og have kørt Færøerne ud på røv og albuer, sådan at vi næsten ikke kunne være det bekendt mod vores brødre (altså vundet 5-0 eller 6-0).
Jeg så ikke testkampene mod Sverige eller Norge, det var sgu for kedeligt.
Under EM skulle vi så have vundet en kamp i gruppespillet, på en eller anden måde taget 1. pladsen i gruppen over England (det er logisk nok at vi kun spiller uafgjort mod England i gruppen; jeg så ikke kampen, men jeg kan læse mig til at det var en taktisk genistreg), og med 1. pladsen i gruppen, skulle vi have vundet over Slovakiet i ottendedelsfinalen (vi havde nogen chance, hverken på papiret eller i virkeligheden, mod Tyskland). Så ville vi rende ind i Schweiz i kvartfinalen, her skulle vi også have vundet. Så ville vi møde Holland i semifinalen, her kunne vi jo så ryge ud evt. Hvis ikke vi også skulle slå Holland i semfinalen og tabe til Spanien i finalen, vi havde jo under alle omstændigheder tabt til Spanien i finalen, hvis vi kom så langt. Andreas Christensen havde problemer med sin akillessene, men der skulle jo være roteret med Simon Kjær også, vi skulle have roteret og vundet kampene, skiftet til 3-4-3 i gruppespillet, ikke kun den defensive, kedelige 3-5-2. Så kunne vi måske have gået hele vejen (Højlund var ikke ødelagt af skader endnu).
Vi skulle have øvet den 3-4-3, som vi bruger nu, både til sidst i kvalifikationen men også i testkampene før EM 2024, og på den måde havde lært at vinde kampe udover at forsvare godt. Og roteret mere, dermed, under EM 2024, sådan at spillerne, der ikke fik spilletid overhovedet, også havde fået spilletid.
Var det gået således, så er jeg overbevist om at Hjulmand havde holdt kontrakten ud og ført os til VM 2026 også, hvor han så ville få en værdig afsked som en fantastisk dansk landstræner.
(slut på ævl)
-----------------------------------------------------
Knudsen, anyone?!