Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg har også set mange kampe med Roerslev og er ikke enig. Oftest spiller han meget solidt defensivt.
Hvilke spillere ser I etablere sig som faste i landsholdstruppen i løbet af det kommende år? Endelig har vi den træner, som vi skal have, hvilket betyder, at det er på tide at se fremad.

O´Riley? Roerslev? Dorgu? Kjærgaard? Mads Bidstrup? Conrad Harder? Grønbæk? Thomas TK?

Er der spillere, som måske er blevet overhalet, men som kan ske at gøre comeback og genfinde sin plads omkring holdet?

Daramy? ASO? Mathias Jensen? Dreyer? Mæhle?

Spørgsmålet er nok følgende: Hvordan ser landsholdet, både startopstilling og trup, ud ved udgangen af 2025?
Pointen er mere, at en træner, hvilken som helst, kan falde i venne-fælden, altså ikke se kvaliteten rent fordi der er så meget andet der spiller ind.

Hvilken vennefælde? Du skriver selv, at Roerslev beviste at udtagelsen var ok, så hvad er problemet?
Det er ikke meget landsholdsfodbold der bliver diskuteret i landsholdstråden efter en landskamp, hva? - ingen spontane udbrud, ingen analyser, ingen visioner fra hoften.

Det er muligt. Men der blev skrevet en del i dagene op til kampen - den del skal du da også være velkommen til at være en del af.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Jeg har ingen gode bud på nye i bagkæden, men:

Keeper: Schmeichel (Hermansen, Jørgensen)
Back: Bah, Dorgu (VK, NK, Roerslev)
CB: AC, Andersen (Jannik, Nelsson)
DM og CM: PEH, Hjulmand, O’Riley (Frendrup, Nørgaard, Eriksen)
AM og wing: Dams, Isaksen (Daramy, Grønbæk, Bruun Larsen, Jonathan Asp)
CF: Højlund (Harder, Chido)

Har sikkert glemt nogen. Håber der popper dygtige centerbacks frem, for hold da op vi er udfordrede der, når AC er skadet.
Dorgu spiller egt. wing for klubben, men tror vi får brug for ham som back på Riemers meget offensive landshold i fremtiden. Tror Mæhle bliver helt overhalet, desværre, men spiller han sig tilbage til 2021-niveau skal han selvfølgelig med.
VK er vel stadig vores eneste venstreben på VB, derfor tror jeg på ham trods virkeligt svingende præstationer. Han var god i Bologna og er stadig ung og lidt et hot head, som forhåbentlig bliver bedre med modning.
NK dækker også CB-positionen og er derfor vigtig, når vi mangler gode folk derinde.

Jeg tror, og det er selvfølglig kontroversielt, at Eriksen får en rolle som i Utd som indskifter længere tilbage på banen og måske starter i kampe mod lavtstående modstandere. Forestiller mig en flydende midtbane med Hjulmand og Højbjerg bag O’Riley, men hvor de tre kan supplere og dække af for hinanden. Hvis det kan fungere, får vi en ekstremt dynamisk og kraftfuld midtbane, som bliver svær at stå imod.
Dams bliver primær kreateur, Isaksen primær dribler, Højlund nr. 9 (han skal nok komme igen, kritikerne glemmer konteksten i klubben og undervurderer groft hans præstationer sidste sæson). Det ser virkeligt spændende ud på de offensive positioner, mens defensiven står svagere end i mange år. Derfor tror jeg, Riemers tanker om et mere offensivt og dynamisk udtryk med mere åbne kampe giver rigtig god mening.

Edit: Ser hverken Skov Olsen eller Lindstrøm tage det helt store skridt op, desværre. Bruun Larsen er med, fordi hans topniveau er meget højt, så undgår han skader, kan han meget vel bliver afgørende.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
2024

DK - Schweiz 0-0 (træningskamp)
DK - Færøerne 2-0 (træningskamp)
DK - Sverige 2-1 (træningskamp)
DK - Norge 3-1 (træningskamp)

Slovenien - DK 1-1 (EM)
DK - England 1-1 (EM)
DK - Serbien 0-0 (EM)
Tyskland - DK 2-0 (EM)

DK - Schweiz 2-0 (NL)
DK - Serbien 2-0 (NL)
Spanien - DK 1-0 (NL)
Schweiz - DK 2-2 (NL)
DK - Spanien 1-2 (NL)
Serbien - DK 0-0 (NL)

14 kampe
5 sejre - 6 uafgjorte - 3 nederlag (2 sejre i 10 betydningsfulde kampe)
16 mål - 11 mål indkasseret

Mål:
PEH 4
Eriksen 3
Yussuf 2
Isaksen 2
Vestergaard 1
Grønbæk 1
Dorgu 1
Daramy 1
Hjulmand 1

Dybden på CB er rigtigt nok ikke så god som tidligere, og de oplagte arvtagere er svære at få øje på, men jeg synes nu stadig det er tydeligt, at det er i den anden ende af banen, at vi er mest udfordrede. Ikke bare fordi Højlund løber forgæves, men fordi det offensive udtryk og ideerne virker mangelfulde. Jeg drømmer om flere afslutninger i det hele taget. I de sidste kampe var det nærmest kun Isaksen, der havde lyst til at skyde på mål.

I 2025 håber jeg vi får Maurits Kjærgaard, Conrad Haarder og måske Mika Biereth at se omkring landsholdet. Chido og Asp har stadig til gode at vise noget på seniorniveau, hvilket jo kræver noget helt andet.

Støt dit lokale fodboldhold
Ja, det er jo ikke en facitliste, blot bud.
Asp har dog fået debut for og forlænget med Bayern, hvilket trods alt viser, de tror på ham. Chido er med på råt potentiale, lad os nu se - virker som om de har forhåbninger for ham i Utd. Gik den vej, fordi jeg synes det var mere spændende end Biereth og mange andre.

Ift. udfordringerne - det er jo ikke et øjebliksbillede, men en fremtidsvision. Og her synes jeg det er tydeligt, at potentialet i offensiven overgår defensiven med længder.
Rigmor - problemet er ikke som sådan udtalt andet end som en mulig blindgyde jeg af en eller anden grund så kunne blive aktuelt - Roerslev var god, ja - fire spillere fra Riemers tid i Brentford var indkaldt, to i startopstillingen, én indskiftet… Altså, at Damsgaard skuffede mig ift hans varemærke: god teknik i de snævre rum, hurtig i tanke og handling (- han virkede indimellem tøvende, ubeslutsom), det er klart ikke grund nok til at anfægte hans startplads - dog, han fyldte ikke nok på den midtbane, bedre da han blev kant.

Men altså, for mig er den lukket - blev noget overrasket over inklusionen af Mads Bech, indrømmet
- det med ikke “at fylde nok” var nok den egentlige grund til at Danmark klaskede sammen i første halvleg - Dolberg, Isaksen Poulsen, Damsgaard, Eriksen som de forreste fem var en fejl kun rettet op af en skade til Poulsen -

Skulle Riemer have handlet allerede i første halvleg? Ja! Det ville Knudsen have gjort :) Og såmænd også Hjulmand.
Hvis Sebastian Otoa i AaB kan få styr på bentøjet, så kan der potentielt gemme sig en kommende A-landsholdsstjerne der. Udover skaderne, kan han godt være noget nonchalant i sit spil, grænsende til det naive, og har selv i 1. division haft en tendens til at undervurdere situationer med eks. en mand i ryggen og har på den måde lavet mange "dumme" fejl.

Det er blevet bedre i superligaen, men irriterende skader bliver ved med at sætte en stopper for et kontinuerligt forløb der giver ham de erfaringer der kan fjerne "børnesygdommene" fra hans spil.

Rent fodboldmæssigt synes jeg han har hele pakken for en moderne forsvarsspiller. Fysisk stærk, hurtig, boldsikker, god pasningsfod og kan sagtens finde ud af at føre spillet frem i banen. Enten med de skærende afleveringer igennem kæderne, eller de Morten Olsen/Beckenbauer agtige raids til modstanderfeltet, hvis muligheden og pladsen er der. Luftspillet kan være bedre, hvor han på trods af sin fysik ikke er nogen klippe. På samme måde kan han også miste overblikket ved tilbageløb i kontrasituationer, hvorfor han nok aldrig bliver nogen stor forsvarsgeneral.

Han er 20, bliver 21 til sommer, så der er stadig plads til udvikling. I det store hele synes jeg hans pakke er blandt de mere interessante vi har set fra unge superligaforsvarer med dansk pas de seneste mange år. Som spillertype tror jeg dog han passer noget bedre til et tophold i en given række, hvor hans offensive kvaliteter bedre kan komme til sin ret, end et hold der kæmper om overlevelse og hvor feltet ofte er under belejring.

Anyway, det er i hvert fald mit hot-take på en spiller der kan udnytte det spinkle udbud på positionen.

I øvrigt er det lidt ironisk, at vi står til at se historisk svage ud på en position, hvor vi ellers har været velsignet med klasse de seneste +25 år, samtidig med at vi i angrebet, hvor vi omvendt altid har haft problemer, har 4-5 potentielle topangribere i Højlund, Wind, Mika Biereth, Conrad Harder og Obi Martin. Man kan nok ikke få det hele på en gang, men alligevel.
Annonce