Jeg skulle først gense kampen, før jeg gik i seng.
Jeg undrer mig også, at folk ikke er begejstrede over denne sejr. På de sociale medier er Portugiserne pissesure. Især Martinez står for skud, hvor man mener, at hans taktik blev udstillet, og hvor Danmark dominerede samtlige parametre. Udekampen bliver svær, men jeg mener, at Riemer godt kan tage Portugal på sengen igen.
Noget som jeg hæfter mig ved er hvordan Riemer forløste Eriksens rolle, hans fysik taget i betragtning. I den defensive fase så jeg often en 4-4-2 opstilling hvor Lindstrøm gik et par meter tilbage i banen for at spille venstre midt, mens Eriksen lagde sig op ved siden af Biereth. I den offensive fase havde han en mere fri rolle, og det passede ham fint. I min optik spiller Eriksen en af sine bedre kampe, omend han nok kunne have stået med et hattrick havde han haft lidt mere held/kvalitet i afslutningerne.
Planen så ud til at være at få Portugiserne ud tid siderne, hvilket var godt set, da vel nok alle deres indlæg var ufarlige. De var bedst når Mendes blev sat i scene, hvilket -- takket være en mandfolkeindsats af Isaksen og RNK -- ikke skete tit. Vi skal også prise os lykkelige, at Ronaldo fylder så meget hos Portugiserne, fordi han virker til at være en hæmsko for dem. Den chance han får i 46. minut ville den gamle Ronaldo nok havde puttet ind.
Isaksen stjæler alle overskrifterne, men for mig leverer Hjulmand også en pragtpræstation på den centrale midt. Han tager veltimede løb for at skabe overtal i boksen, han lægger nogle flotte kædesplittende afleveringer, og han udstråler simpelthen så meget selvsikkerhed, at det smitter af på medspillerne. Det var EM-niveau vi så fra ham, og man savnede slet ikke Pierre Emile.
Og jeg kan heller ikke få armene ned over det mål. En høj bolderobring, og så sker der noget magisk. Fem spillere, seks sekunder, syv boldberøringer, og så ligger blafrer nettet. Det er kombinationsspil af absolut højeste klasse -- fodbold, når det er bedst -- og det vildeste er at de får det til at se så simpelt ud.
Kampens detajle er iøvrigt Vestergaards bag-om-benet finte hvor han sætter en mand.