Jeg stiller mest af alt dette spørgsmål i frustration over, at hverken journalister eller eksperter rigtigt kommer til bunds i det - måske er der klogere mennesker herinde, der kan bidrage:
Hvorfor skal Eriksen partout spille fra start?
Uddybning:
Det åbenlyse svar er, at han kan noget, ingen andre kan. Det har man sagt lige siden hans debut, og det var rigtigt i mange år. Men selv da det var rigtigt, kan det argument vel ikke stå alene? For der er altid opportunity costs ved et valg - når du vælger Eriksen, fravælger du samtidig andre.
Grunden til, at argumentet kunne stå uanfægtet i alle de år var naturligvis det åbenlyse faktum, at hans kompetencer ikke kun var unikke, men også helt afgørende for landsholdets succes. Eriksen forøgede simpelthen chancen for at score mål markant uanset hvem, der var landstræner.
Under EM2021 skete der så to ting. For det første blev vi tvunget til at spille uden Eriksen. For det andet trådte Damsgaard ind på scenen. Siden da er det af gode grunde gået ned ad bakke for Eriksen, selvom han stadig er en vidunderlig fodboldspiller, mens vi til gengæld har fået flere dygtige centrale midtbanespillere. Både Højbjerg og Hjulmand er habile boldspillere, og med dem samt to centrale forsvarsspillere, der også kan sætte spillet og slå præcise lange bolde, kan noget af tabet ved at sætte Eriksen af opvejes (jeg siger ikke, det er det rette, men blot at man så også skal huske, hvad man får ved at gøre det). Og nu, hvor Damsgaard er tilbage, har vi endda en med et næsten lige så skarpt blik for spillet, en lige så god afleveringsfod og en række andre kompetencer, Eriksen ikke besidder. Damsgaard er i mine øjne en bedre dribler, langt hurtigere og langt, langt bedre presspiller. Hans værdi for holdet er bare meget højere end Eriksens nu.
Eriksen er stadig god, og han bidrog både til mål og vores generelle spil mod Portugal. Til gengæld brændte han også fire virkeligt store chancer, hvoraf Dams som minimum havde scoret på den ene - når man tager Eriksens kølige overblik i betragtning, er det faktisk uforståeligt, men det er bestemt ikke første gang, at han er udfordret i afgørende øjeblikke. Det trækker selvfølgelig op, at han kommer til de chancer, men det tror jeg nu også, Dams havde gjort.
Jeg er med på, de kan spille sammen, og det er sikkert fint i nogle kampe, især som dem til efteråret mod hold, der pakker sig. Men næste gang, vi møder et storhold, vil jeg hellere se Damsgaard som offensiv midt i en fleksibel 433/442.