Redigeretfre 5. sep 23:04
Tillykke til gutterne. Det er ikke ofte, at man får en nullert til at føles som et nederlag.
Man kan altid være bagklog, men inden kampen gav det faktisk mening at starte med de angribere, der havde fået mest spilletid. I en 4-4-2 ville Biereth og Dolberg også være det logiske valg. Problemet var bare, at de ligner hinanden for meget i spillestil, og derfor ikke supplerede hinanden særligt godt. Det var til gengæld sværere at se idéen med at starte Dreyer på bekostning af Froholdt.
Skotland kom med en klar gameplan: stå kompakt, lukke rummene ned og true på omstillinger. Og præcis som sidst lykkedes det dem at ramme os dér, hvor vi var sårbare. De scorede godt nok ikke, men for satan, hvor gjorde vi det nemt for dem. Reimer har, ligesom Hjulmand før ham, problemer med at åbne en betondefensiv. Nogle gange må man skære ind til benet og spille mere direkte og simpelt, i stedet for at holde fast i en idé om det “pæne” spil.
Hvorfor spille med høje bolde, og så ikke udtage Cornelius?
Nåh, håber det bliver bedre mod Grækenland.
EDIT: Skal også lige tilføje at publikum var lige så skuffende som spillerne og træneren. Efter VAR episoden i det 70. minut burde Parken havde været en heksekedel. Det er noget, man stadig har at lære fra Balkan, sydeuropa osv..