Endnu en gang virker talkombinationerne misvisende. På papiret stillede vi i en 4-3-3, men store dele af kampen var formationen alt andet end det. I presset lignede det en 4-4-2, og i opspillet stod vi ofte med tre bagi, hvor Nissen trak ind som højre midterforsvarer, mens Mæhle/ASO tog plads som brede spillere i anden kæde. Jeg synes, det er mere rammende at sige, at vores ideelle startopstilling bygger på to centrale forsvarere og én frontangriber – alt efter hvem der er til rådighed.
Jeg synes også, de sidste to kampe har vist, at holdet har større behov for Isaksen end for Eriksen. Damsgaard er en fuldt kompetent afløser/arvtager for sidstnævnte. Og Froholdts løbepensum og dynamik giver midtbanen en helt anden dimension. Tidligere har man gerne villet se Dams og Eriksen sammen på banen, men det er svært at se, hvem der i givet fald skulle vige pladsen.
Til gengæld er der et tydeligt kvalitetstab på højrekanten, når det ikke er Isaksen. Skov Olsen havde måske flere defensive pligter i går, men han virkede tilbageholdende i duellerne mod Grækenlands venstre back. Her savnede man virkelig Gustavs kompromisløse aggressivitet.
Fra min sofa var Biereth ikke så dårlig, som mange gør ham til. Offensivt blev det ikke til meget, og han kunne have forvaltet enkelte chancer bedre, men han var stærk i det høje pres og når han faldt ned i banen for at holde spillet i gang med ryggen mod mål.
Til sidst synes jeg, Riemer fortjener anerkendelse. Det er fair at stille spørgsmålstegn ved hans dispositioner i den søvndyssende affære mod Skotland, men han ramte plet mod Grækenland, og sammenholdt med hjemmesejren over Portugal viser det en imponerende taktisk sans. Han virker stadigt til at være den rette mand til jobbet.
Seks point i de næste to kampe virker meget realistisk. Så kan vi eventuelt stå i den gunstige situation, at et point I Glasgow vil være nok til at vinde gruppen.
Jeg synes også, de sidste to kampe har vist, at holdet har større behov for Isaksen end for Eriksen. Damsgaard er en fuldt kompetent afløser/arvtager for sidstnævnte. Og Froholdts løbepensum og dynamik giver midtbanen en helt anden dimension. Tidligere har man gerne villet se Dams og Eriksen sammen på banen, men det er svært at se, hvem der i givet fald skulle vige pladsen.
Til gengæld er der et tydeligt kvalitetstab på højrekanten, når det ikke er Isaksen. Skov Olsen havde måske flere defensive pligter i går, men han virkede tilbageholdende i duellerne mod Grækenlands venstre back. Her savnede man virkelig Gustavs kompromisløse aggressivitet.
Fra min sofa var Biereth ikke så dårlig, som mange gør ham til. Offensivt blev det ikke til meget, og han kunne have forvaltet enkelte chancer bedre, men han var stærk i det høje pres og når han faldt ned i banen for at holde spillet i gang med ryggen mod mål.
Til sidst synes jeg, Riemer fortjener anerkendelse. Det er fair at stille spørgsmålstegn ved hans dispositioner i den søvndyssende affære mod Skotland, men han ramte plet mod Grækenland, og sammenholdt med hjemmesejren over Portugal viser det en imponerende taktisk sans. Han virker stadigt til at være den rette mand til jobbet.
Seks point i de næste to kampe virker meget realistisk. Så kan vi eventuelt stå i den gunstige situation, at et point I Glasgow vil være nok til at vinde gruppen.