Snak

Mere indhold efter annoncen
Pis
Jeg er sjældent ude med riven efter træneren og er glad for Riemer, men jeg forstår simpelthen ikke, at han ikke rykkede AC ind i midten efter første halvleg - enten i et tremandsforsvar eller isf. Vestergaard, der var så tydeligt udfordret på lige præcis de ting, AC er bedst til - at skubbe op og forudsige fare.

Status efter de første fire kampe er vel: to overbevisende sejre, en sejr med præstation under niveau og en uafgjort under niveau. Målscore på 12-1, hvor de seks kom mod Belarus og fire var foræringer fra grækerne.

Som det bedste hold i gruppen har vi spillerne til at udnytte fejl og slå til, når det gælder. Men vi skal have styr på presset og sammenhængen mellem defensiv og midtbane hver gang.
Meget enig.
Vedr. Vestergaard. Ligeså god, og mener rigtigt god !, ligeså elendig er han desværre når vi møder hold der er gode i omstillinger eller kontra hvor hans manglende fart udstilles.
Han er faktisk en klasse forsvarspiller efter min mening på mange områder. Luftspillet, det opbyggende spil og ikke mindst hans evne til at læse spillet og erfaring (spillede BL fra han var 18 år vel?) Men hans ene svaghed, manglende fart, er desværre en kæmpe hæmsko nogle gange. Det blev udstillet i dag.

Når det sagt så skal man heller ikke underkende at vores normale styrke den defensive midtbane heller ikke fungerede i dag. Et forsvar bliver tit rost selvom det er dem foran der har gjort arbejdet. Modsat svigter de så er det de bagerste der ser dumme ud og får kritikken, hvilket lidt uretfærdigt.
Men ja i dag burde AC været rykket ind. Så meget dårligere er de alternativer vi havde som højre back vel ikke ?

Det her forhåbentlig en enlig svipser for virkeligt dårligt kamp af os i dag.
Vi havde marginalerne og heldet med os i dag. Det fint for syntes jeg vi har savnet i mange kampe de sidste år. Så den her kamp glemt hurtigt og man husker tit kun resultaterne og ikke hvad der reelt skete.

Havde vi ikke haft det her lidt held men modsat marginalerne imod os, så havde vi siddet her og skulle forklare hvorfor vi havde tabt. For det havde vi !

Håber vi lærer noget af den her kamp. Vi skal ikke sætte os i samme situation en anden gang, for så slipper vi nok ikke så godt fra det som i dag.

En ting jeg bemærkede var at nu dommeren tillod en meget hård linje. Så vi skulle været meget mere fysiske i vores opdækninger.
Man kan jo måle antal frispark efter hvor linjen er, og rette ind efter det.
Er det en dommer der fløjter for alt, ja så må man holde lidt igen. Og falde lidt lettere når vi selv har bolden. Det fik vi intet ud af i dag af en virkelig god PL dommer der ikke hoppede på noget skuespil overhovedet.
Men i dag skulle man gå den anden vej og gået meget tættere på grækerne. De fik det lidt for let med at få deres spil til at fungere. Lyder kynisk men når man kunne se de bare spillede den rundt det meste af kampen, så været mere kyniske og begå nogle flere frispark.
I stedet for løbe sig træt uden at kunne få bolden.

Havde dommer linjen været modsat (en der fløjtede for alt) så havde vi også fået problemer med grækernes kombinations spil som de er rigtigt gode til. Men vi havde modsat også fået vores eget spil til at køre.
I dag blev vi nærmest overfaldet (på den lovlige måde som den dommerlinje der var blevet lagt) hver gang vi forsøgte at få vores spil til at køre.
I starten af 2 halvleg kørte det godt for os,- men var netop kun grundet grækerne var alt for afventede, som de senere vi rettet op på, og igen var meget fysiske i deres opdækninger.
Her mener jeg vi gjorde os dårlige ved ikke som minimum at køre lige til grænsen af dommer linjen som grækerne gjorde.

Man kan altid let være bagklog. Det benytter jeg mig så af :-) Nørgaard virkelig god i en kamp hvor dommerlinjen er hvor de fløjter for det mindste. Han læser spillet godt og lukker huller.
Men Højbjerg virkeligt pyntet i sådan en kamp i dag der blev meget fysisk og hvor man altså må ind i nærkampene hvor det også gør ondt.

Derudover syntes jeg slet ikke der var den her attitude som Riemer ellers været garant for før. Spillerne kæmpede, men virkede lidt bange for fejle.
Det nok svært at ændre. Der sker bare noget mentalt og psykisk når det ikke kører for holdet.

Isaksen og Mæhle gjorde det dog rigtigt godt, efter min mening. Specielt i 1 halvleg når vi havde iniativet/spilovertag. Froholdt gjorde det også rigtigt godt forstået på den måde, ja han lavede nogle fejl. Men de skal altid tilgives hvis man hele tiden forsøger og ikke gemmer sig. Det gjorde han i hvert fald ikke.
Dorgu som jeg har skamrost før hold da op hvor var han skyggen af sig selv i dag. Hvor var elendig de minutter han fik :-) Selvfølgelig sværere når grækerne havde iniativet da han kom ind. Men som minimum kunne man forvente han kæmpede lidt. Han virkede nærmest ligeglad :-)

Det blot de navne der lige poppede op for gode eller dårlige ting efter min mening. Resten middelmåde/underpræsterede.

Nu venter en hel anden kamp mod Belarus. Men kampen mod Slotland kan godt blive noget lignende. Dvs fysisk. Så der skal vi altså op i geare, selvom sikker på de ikke kan bare noget af det tekniske spil som grækerne kan på en god dag, som de havde i dag.
Ja, overordnet sidder smilet stadig på læberne, men armene er kommet ned igen.

En mærkelig kamp, hvor resultatet lige så godt kunne have været det modsatte. Mange ujævne præstationer, hvor Andersen, Højlund, Froholdt og Mæhle efter min mening var de bedste.

Man siger "never change a winning team", men Riemer burde vide, at Vestergaards manglende fart ville blive udnyttet af grækerne, hvilket den også blev, så snart de fik en omstillingsmulighed. Eksperimentet med AC på højre back fungerer fint mod svagere modstandere, som Hviderusland -- eller Grækenland, når de spiller hjemme -- men ikke så godt mod stærkere hold, som Grækenland på udebane. Og med Højbjerg ude ville det give mening at lade AC spille sin normale position for ikke at forstyrre forbindelsen mellem de to defensive midtbaner og de centrale forsvarere for meget.

En stor del af vores offensiv gik gennem Isaksen, og selvom han blev ved med at udfordre blev han ikke for alvor farlig, da han stadigt mangler de sidste par procent, som kun kommer med regelmæssig spilletid. Damsgaard burde have været mere involveret i anden halvleg.

Iøvrigt fedt at Højlund kan rejse tilbage til sit klubhold med endnu mere selvtillid, end han kom med.
Jeg er helt enig i, at vi virkede underligt kyset i perioder og burde have spillet lidt hårdere. De burde nu også have fået gult tidligt.

Ja, Jannik er dygtig til mange ting, men når man mangler fart, skal man også kunne kompensere, og her faldt han helt igennem. Han var simpelhen konstant et skridt for langsom, også i tanke. Betydningen af den usikkerhed, det giver, mod et hold med dygtige teknikere og hurtige fødder, tror jeg, man let undervurderer.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg synes ikke det var så slemt - vi har også klart nogle tilsvarende muligheder i den anden halvleg, der med lidt mere held kunne have punkteret de grækere (Joachim har et stærkthovedstød og der er en tilfældig bold på træværket plus lidt andet).

Jeg er også på Vestergaard som fantastisk mod Belarus - så når vi skal spille mod dem igen skal han være der - men imod grækenland skal det være Joachim og AC, med en hurtig højreback istedet.

Synes i øvrigt Eriksen gjorde det ganske udemærket og Højlund er en dejlig spiller. Og selv om Froholdt er en smule begrænset teknisk, så er det pres han leverer bare fantastisk til at skabe nogle tilfældige chancer. Er også blevet ret vild med O´Riley - godt jeg ikke er landstræner og skal skuffe nogle af dem.
Riemers resultater indtil nu er svære at kritisere. Det er også svært at kritisere hans retorik i interviews. Indtil videre er han bestået på rigtig mange parametre.

Det er dog en ret bekymrende begyndende tendens, at vi har så lidt kontrol over kampe mod hold, som vi enten er nogenlunde jævnbyrdige med eller burde være bedre end. Her tænker jeg på Skotland og Grækenland.

Skotland i parken blev en dødssejler, og vi formåede ikke at tage det greb om kampen, som vi skal gøre, når vi møder Skotland i et fyldt parken. Billedet var det samme i går mod Grækenland, hvor vi vinder på et par græske fejl - godt nok delvist fremprovokerede fejl, det medgiver jeg, men det var alligevel i højere grad graverende individuelle fejl end et fantastisk dank pres, hvis man kan opstille sådan en skala. I kampen på udebane mod Grækenland var jeg heller ikke imponeret, og det skal nok forarge mange, for vi vandt 3-0, og der gik jo lidt klaphat i medierne efterfølgende. Vi scorer to mål på enkeltmandspræstationer fra Damsgaard og AC, men inden da er kampen rodet, vores offensive udtryk usammenhængende og vi formår ikke at skabe store chancer mod et ringe græsk hold, hvilket også giver sig til udtryk ved, t to af de tre mål er på langskud.

Nuvel, vi har hevet flotte sejre i land, men mod Grækenland har vi primært vundet på individuelle fejl og to langskud, mens spillet i størstedelen af tiden har været usammenhængende, vi har ikke haft kontrol og chanceskabelsen har været relativt sparsom. Det så vi især også mod Skotland. Jeg nyder de underholdende kampe, jeg nyder Riemers retorik og de flotte resultater, men jeg kan endnu ikke se, hvad planen for dette landsholds spil er. Det går lige med åbne kampe mod Grækenland, fordi vi har bedre spillere end dem, men når vi møder bedre hold, kan jeg godt frygte, at vi trækker det korteste strå, hvis vi ikke formår at hvile på bolden og have et velstruktureret offensivt spil. Det kan jeg ikke se endnu, og det bekymrer mig, når vi har mødt Grækenland to gange og Skotland på hjemmebane.
Helt enig, @Bio. Og selv mod hold som Grækenland, som nok er mindre gode end os, men dog ret stærke teknisk, skal vi helst kontrollere mere. Ikke nødvendigvis via kæmpe overtag i boldbesiddelse, men i hvert fald fysisk og defensivt.
Det er heller ikke nemt at gøre alle tilfredse.

Under Olsen - og til dels Hjulmand - blev der spillet for henholdende og til siden. Det blev man også træt af.

Spillet under Riemer kan lidt naivt set minde om en offensiv udgave af Hareide. Det er så også galt.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Folk har altid meninger, bare man ikke er negativ hver gang, så er det vel fint. Jeg var eksempelvis ikke specielt negativ i den sidste periode under Hjulmand, ligesom jeg også ser Morten Olsen som en af de største landstrænere i vores historie.
Annonce