Snak

Enig.

Og det er også et spørgsmål om hvem man kan få - og hvem der har lyst til at træne et hold, der kun spiller ca 10 kampe om året.

Jeg tror generelt, vi har været godt stillet med dem, vi har haft på posten.

(Horst Wohlers undtaget …)

Jeg er vældig glad for Reimer Bo, men bare lidt forbeholden efter en kamp, hvor nogle af de defensive dyder, vi har haft i årevis, virkede langt væk. Én ting er Vestergaard, en anden at vi ikke gik hårdere til dem fysisk og fik lavet nogle prof frispark, når nu dommerlinjen tillod det, og tingene ikke kørte.

Claro - men så bliver vi måske også lidt forvænte med sølle ét mål indkasseret.

Claro - men så bliver vi måske også lidt forvænte med sølle ét mål indkasseret.

Jeg er meget enig med ph.C. Kan også virkeligt godt lide Riemer men derfor kan man godt være utilfreds med en kamp.

Og generelt så forsøger jeg at bedømme spillerne og taktik og undlade at hvad resultatet af kampen endte i cifre indgå i min bedømmelse.
Fordi der kan være kampe hvor jeg syntes vi faktisk har gjort det udmærket, men været lidt uheldige og ikke haft marginalerne med os. Der piner det mig at se hvordan journalisterne generelt sabler dem ned. Og modsat hvor vi har heldet med os, så pludselig skamroser dem selv hvis spillet faktisk ikke var godt.

Det kan godt være vi kun har ladet 1 mål gå ind hos os. Hvilket resultatmæssigt super flot. Men i går sad jeg for første gang og havde en virkelig dårlig fornemmelse. Ikke den her sikkerhed som jeg har følt i de tidligere kvalifikationskampe. Mod Skotland skabte vi måske ikke en eneste rigtig oplagt chance,- men vi totalt dominerede dem i alle spillets facetter !. Det er vel mere end man på nogen måde kunne forvente eller drømme om.

Derimod i går mod Grækenland følte jeg at det var klart Grækenland der havde overtaget i store dele af kampen. Og man skal ikke underkende betydningen at vi indenfor kort periode scorede de 3 mål.
Havde de kommet foran , hvilket ikke urealistisk da de klart havde spilovertaget fra start og kom til chancer,- så havde vi faneme fået det endnu sværere end vi trods alt fik.
Nu blev ballonen punkteret hurtigt og deres spil dalede tilsvarende i niveau efterfølgende. Og der gik længere tid før de kom ind i kampen igen.
Og blev bedre og bedre, og meste af 2 halvleg følte jeg det kun var et spørgsmål om tid før der blev scoret i mod os. Og hvor mange ?
Den følelse hader jeg :-)

Ved at uundgåeligt at der er nogle kampe for selv de bedste hold og landshold i verden , hvor spillerne ikke præstere og taktikken viser sig ikke at holde stik til det man havde forudset. Og så kendestegnes en vinderhold netop ved at at kunne hive en sejr eller minimum en uafgjort hjem.
Eller hvor modstander holdet bare har en dag hvor alt fungerer for dem !. og man får det virkeligt svært.
Så resultatet og det kun enlige mål scoret imod i kvalen super positivt.

Og ikke for jeg vil have vi skal dvæle ved det nega i den her kamp, men håber der bliver analyseret så hvis vi står i en tilsvarende situation senere, hvilket kunne være mod Skotland, at så skal vi sgu kunne vinde de her dueller og ikke løbe rundt som vilde høns efter bolden. Og vi andre skal ikke sidde og bide negle og håbe på heldet bliver ved med at følge os.
Det fortjener vi simpelthen ikke med det hold vi har, og hvad de hidtil har præsteret.

En anden ting som først tænkt nu mens jeg skrev. Hvad der også kan have spillet ind.
I og med vi fik de her 3 hurtige og ikke nødvendigvis sige heldige mål, men hvor vi absolut havde marginalerne på vores side. (sjældent man scorer på alle sine chancer).
Så blev spillerne nok lullet lidt i søvn. Og svært ved at rejse sig efterfølgende.

Jeg har dog rimelig stor tiltro til, hvis f.eks Danmark havde kommet bagud fra start, hvor grækerne havde nogle muligheder, så sikker på vi havde set de danske spillere rejse sig eksplosivt og vise masser af attitude og kampgejst. Og gå et eller 2 geare op.

Men kan kan så spørge sig selv hvorfor skal vi virkeligt komme bagud og være presset op mod en mur, før vi endelig finder den attitude frem ? Hvorfor gøre det så meget sværere for os.
Det skal der nok en psykolog til at forklare. Men nok noget menneskeligt.

Riemer dog netop kendetegnet ved at kunne tilføre den faktor. Hvor vi netop spiller som vi er bagud og nu ligeglade og sluppet alle hæmninger og angst for at fejle. Hvor vi var frie og bare kørte på.
Den her attitude og det at turde har han netop været så fantastisk god til at få tilført vores hold, i de tidligere kva kampe. Og ser jeg som hans helt store styrke. Og den aller vigtigste egenskab for en dansk landstræner efter min mening.

I går var der den ikke !. Tænker det ved Riemer også. Men sikkert ikke noget han vil gå ud med i medierne. Slet ikke efter der nu er landsholdspause, så intet konstruktivt ved at gå ud med det nu.

Men den skal på plads fremover igen. Og lære af denne kamp, at man kan miste den og hvordan kan man så komme tilbage igen ?
At det ikke skal være sådan at vi skal komme bagud og se den totale katastrofe før den findes frem.
Og netop Rimer tidligere talt op, at den her attitude er et krav til spillerne !. At de må lave fejl, men den her rigtige indstilling skal vi altid have.

Så kan vi virkeligt drømme stort for det her landshold. Og det vi mange allerede har fornemmet af det man har set her i kvalen.
Så bliver det som Jussi rigtigt formuleret en offensiv Hareide udgave, hvor vi kan bide sker med selv de største. Ikke fordi vi kan drømme om have verdensklasse spillere til hver position og en 2´og 3´er der er næsten ligeså gode, som de helt store fodboldnationer. Men fordi vi har den her ekstra faktor. Det her geare at mentalitet hvor vi præsterer max næsten altid og nogle gange overpræsterer.

Så håber det i går var en enlig svipser, på alt det positive og yderst lovende jeg hidtil har set med det her landshold.

Generelt elsker jeg bare at se det danske landshold spille og vinde :) ..der er aldrig noget der er fejlfrit og til tider har der da været noget dødvande - men stadig mest sejre under de tidligere trænere. Riemers måde at spille på er ret meget tjubang fodbold, som mod modstandere, der er mindre klar på det, kan give nogle gevaldige opture, men også nogle kedlige overraskelser når man møder nogle velforberedte store nationer (f.eks. Spanien/Tyskland osv.) - lidt lige som alle troede vi nærmest var verdensmestre da vi smadrede Uruguay 6-1 i 86, men så kom solidt ned på jorden da vi mødte Spanien. Skotland er ikke gode nok til at få os ned på jorden - men det er heller ikke den type hold der er vildt mange af ved et VM slutspil.

Jeg er glad for, at spillerne efter kampen udtrykte samme utilfredshed, samt Riemers pointe om Grækenland som et såret dyr og dermed et uforudsigeligt hold. Lad os bare antage, at AC er tilbage i midten, og at udtrykket er anderledes modent næste kamp.

Jeg har svært ved at hidse mig op over kampene mod Grækenland, forstået på den måde, at jeg ikke havde forventet at vi kunne kontrollere os henover dem, med relativt komfortable sejre til følge. At vi ender med at vinde hhv. 0-3 og 3-1 var måske nok et par mål for meget samlet set, men vi vinder på individuel kvalitet, præcis det samme som vi sidder og ærgrer os over når vi spiller gode kampe mod Tyskland, Belgien og Portugal, men taber alligevel. Det er jo sådan det er…

Selvfølgelig kan man finde ting der kunne være anderledes, men jeg synes det er fint med en træner som ikke bare pr. definition hiver det svagest præsterende led ud. Det viser spillerne tillid, at de kan levere en svag halvleg, og stadigvæk få lov til at spille kampen ud, som tilfældet var med f.eks. Vestergaard. Så kan man tage erfaringerne med sig til næste gang, hvilket jeg da også tænker han gør.

Mange roser ham for hans retorik, men her synes jeg faktisk ikke han har imponeret mig. Han virker som en der relativt hopper på eksperternes bølge og jargon. Her kunne jeg godt tænke mig at høre en landstræner have nogle flere nuancer, fordi han immervæk ved mere. Der synes jeg Hjulmand var mere styrende i forhold til hvilket billede der skulle tegnes af kampene, ud fra hvad han tolkede og havde forestillet sig skulle ske.

Og så synes jeg det er ærgerligt at han efter kampen går ud og siger, at han nu håber at kunne stille i stærkeste opstilling næste gang, fordi det har han jo ikke rigtigt haft mulighed for endnu. Det er måske rigtigt nok, men det er også en lidt ærgerlig retorik overfor de spillere som faktisk er gået ind og har grebet chancen i større eller mindre grad. Også selvom han selv fangede den og skyndte sig at få det skudt ind. Det virkede klodset. Også set i lyset af, at vi faktisk ikke har været specielt hårdt ramt i relation til vores modstandere. Det er sådan lidt “format-løst” efter min mening. Måske er jeg bare præget af at have haft “No-bullshit” Kent Nielsen som træner for min klub. Han ærgrer sig sikkert også, men gider ikke engang bruge et sekund på at adressere det, når journalisterne prikker til ham i forhold til skader. Han “ærgrer sig” på de skadede spilleres vegne, men underminerer bestemt ikke dem der er til rådighed - uanset hvor ringe de så måtte præstere.

Havde det nu været Jon Dahl, der havde udtalt sig på samme måde, så var det nok blevet kørt helt op. Men fordi Riemer har både trup og medier med sig i øjeblikket, så glider sådan nogle uheldige blundere lidt af. Hvilket også er fair nok. Jeg kunne dog godt ønske mig mere.

Selve kampforløbene er for mig at se ganske hæderlige. At vi ikke kan åbne et hold som Skotland er jo ikke noget nyt. Det er der mange hold som har svært ved. Så kan man gå Gung Ho på dem som grækerne gjorde, og blive straffet, eller også kan man spille med tålmodighed og håbe at man kommer igennem panseret. Eller nøjes med 2x uafgjort. Det vil i min verden også være helt fint. Så meget bedre end Skotland er vi sgu heller ikke.

Jeg er overordnet set tilfreds med Riemers første år i rollen, taget i betragtning af den situation, landsholdet var i, da han overtog. Da han blev ansat, så jeg ham som en overgangstræner, der skulle gennemføre et generationsskifte ved at finde afløsere for Kjær, Schmeichel, Eriksen og Delaney -- noget Hjulmand aldrig ville have været i stand til, i lyset af hans historie og det fælles traume, han delte med mange af spillerne.

Riemer har givet os nogle gode, ja til tider fantastiske kampe, og vi har vist, at vi på en god dag kan spille lige op med næsten hvem som helst (måske med undtagelse af Spanien). Endnu vigtigere er det, at han har fået sammensat et hold, hvor ingen for alvor savner Hjulmands gamle stjerner, selvom pressen og podcast-segmentet stadig virker i fornægtelse i forhold til Eriksens rolle på holdet og niveauet generelt. Der er meget at glæde sig over.

Jeg kan godt se sammenligningerne med tidligere landstrænere, når det gælder filosofi, men jeg synes også, det giver mening at sammenligne deres personligheder. Olsen fik ry for at være for konservativ og ændrede ikke sin spillestil for at tilpasse den til talentmassen. Hjulmand var det modsatte -- konstant eksperimenterende til det overdrevne (kampen mod San Marino, hvor han nærmest skiftede hele startopstillingen, står tydeligt i hukommelsen). Hareide var en pragmatiker forklædt som hyggeonkel.

Riemer passer egentlig ikke rigtigt ind i nogen af de kasser. Han er ikke taktisk fastlåst, hans udgangspunkt er ikke defensiv organisation, og han ønsker ikke boldbesiddelse for boldbesiddelsens skyld. Han vil have en mere direkte spillestil, accepterer risikoen og giver spillerne lov til at fejle, så længe de rejser sig og prøver igen. Der er ikke noget galt i at eksperimentere, så længe man er ærlig over for sig selv omkring, hvad der virker, og hvad der ikke gør det. På den måde synes jeg, at han passer rigtig godt til det hold, vi har lige nu.

Men han er ikke ufejlbarlig. Jeg hæfter mig mindre ved spillestilen og mere ved den ujævne forberedelse til visse kampe. Mod Portugal på hjemmebane sad taktikken lige i skabet. Mod Skotland var afhængigheden af så mange indlæg en fejl. Mod Hviderusland var det et pletskud at bruge AC som højre back, men mod Grækenland hjemme var det ikke den rette løsning. Vi var heldige, at de misbrugte så mange chancer, for vi kunne let have været bagud med to efter et kvarter. Man skal anerkende, at Riemers succes delvist skyldes, at han har haft marginalerne med sig.

Men man bliver træt af alt det, man får for meget af, så det er nok kun et spørgsmål om tid, før stemningen vender sig imod ham.

Gode nuancer Npl og SotD. Jeg er enig i rigtig meget. Hvad angår spillet, så er jeg faktisk fint tilfreds med, at kampene mod mindre nationer bliver lidt mere underholdende. At vi overlader noget kontrol, får et lidt mere åbent kampbillede og løber den risiko. Det gør det mere interessant at se landsholdet i 70-80% af kampene i løbet af et år, så den risiko kan jeg godt leve med, for det vil jo nok kaste et par nederlag eller uheldige præstationer af sig.

Bekymringen for den stil opstår blot, når vi ser lidt længere frem: I Danmark kan vi godt lide at kalde vores landshold for det bedste af de næstbedste. At se os selv som værende lige under de store i Europa. Under Hjulmand var kvalifikationskampene og kampene mod jævnbyrdige eller dårlige hold til sidst kvælende kedelige, men den kontrol vi havde på bolden i de kampe, om end den var kedelig, kunne vi overføre til kampene mod de største nationer. Vi kunne hvile på bolden, have perioder hvor vi sad på spillet. Med hvad vi har set indtil nu, vil jeg stille mig tvivlende overfor Riemers landsholds evne til det. Jeg tror, vi kan løbe ind i nogle alvorlige snittere, hvis kampe mod store nationer gribes an på samme måde, hvor man åbner kampene.

Som jeg tidligere har skrevet: Vi har vundet to gange mod Grækenland på to gigantiske forsvarsfejl og på to enkeltmandspræstationer. Begge gange i kampe uden kontrol og uden derudover at skabe store chancer i åbent spil. I min optik er det åbenlyst kritisabelt, men omvendt scorer vi tre mål i begge, så måske skal jeg bare stikke piben ind.

@Skjold
Er det ikke netop herinde, der skal være plads til nuancer? Jeg er helt enig i vurderingen af kampene mod Hellas - fremragende resultater, men på en lidt billig baggrund i form af forærede mål, selvom den første var en magtdemonstration. Så jeg synes, du skal beholde piben i mundvigen.

Jeg er på ingen måde bekymret over vores kvalitet, som jo også betyder, at vi tager imod gaverne fra Grækenland. Riemer fortjener også stor ros for sin første tid, og han skal have snor til at eksperimentere lidt. Han kan meget vel vise sig at være den perfekte landstræner med sin pragmatiske tilgang og joviale, men samtidig kravstillende, mandskabspleje. Pragmatismen må så også betyde, at han selvfølgelig går anderledes til kampene mod de store. Mon ikke han over tid også udvikler en mere kontrollerende stil uden at gå på kompromis med intensiteten?

Jeg kan egentlig også godt lide hans direkte kommunikation, og jeg er sikker på, at en svipser, som den @sotd nævner, ikke betyder noget som helst for spillerne. Det er sgu meget rart at høre træneren anerkende det, alle kan se, frem for at blive småirriteret eller gå high brow på den. Det var Hareide også ret god til, synes jeg.

Det eneste, der får mig til at ryste lidt på hånden, er, at Riemer ikke forudså udfordringen med Jannik i midten mod Grækenland. Selv syntes jeg, det virkede spændende med AC på backen igen, men jeg er jo ikke træner og har ikke set Grækenlands kampe i øvrigt, men kan forstå, at deres udtryk i den anden kamp mod os ikke burde komme som nogen overraskelse. I så fald var det altså en taktisk bummert af de større, vil jeg mene.