"Ofte løser spillerne det selv"
Der er der, problemet er for landsholdet.
Der mangler ledere
Man kunne måske også dreje det hen til mere disciplin kontra frigjorthed.
Under Hariede nød jeg virkeligt hvordan han fik organiseret vores forsvarsspil (og galt så minimum også midtbane) med meget faste aftaler, og fravalgt og tilvalg af nogle "typer" så vi gik fra en lang periode fra hvor jeg følte andre landshold næsten kunne score ud af det blå imod os, til at vi blev nogle der næsten var umulige at score imod.
Under Hjulmands tiltrædelse nød jeg den frigjorthed holdet fik og man så andre typer, som feks Mæhle. Og hvor offensiven blomstrede.
Senere i hans trænerperiode syntes jeg dog meget blev hængt op alt for stramt taktisk, så spillerne (også de offensive) virkede låste.
Måske noget han begyndte med da Hareides opbygning af et betonforsvar, begyndte at virke hullet efter et par år.
Under Reimer fornemmer jeg han med sin ideal opstilling, 4-3-3 ønsker lidt mere disciplin af vores backs. Men her har vi været lidt ramt, med have de typer til det. F.eks Dorgu som er meget udisciplineret, men som til gengæld har unikke evner fremad banen.
Men er altid en balancegang med hvordan vi skal spille.
Hvor meget disciplineret (faste låste aftaler) kontra hvor frigjorte vi skal være til at spillerne kan improvisere og spille flottere fodbold.
Hvor skal grænsen gå fra spille på resultater kontra flot og måske også mere effektiv fodbold når det fungerer.
Jeg syntes faktisk Riemer pt har fundet en fin balancegang. Hvis man ser bort fra hans første kampe, hvor jeg tænkte det var for naivt og alt for risikofyldt. Men han har selvfølgelig skulle bruge nogle kampe til at justere, den måde han vil spille på. Og syntes det er attraktiv fodbold, som faktisk også effektivt samtidigt.
Nogle gange måske ønsket forsvaret var som dengang Hareide havde det. Men det ville så have gået ud over vores angrebsspil.
Syntes generelt alle forlanger begge ting, og fair nok da man til dels godt kan få begge dele. Men er en vægtning hvor meget der ligges i den ene eller anden del.
Vil man have vores hold skaber mange chancer, -men nogle gange straffes for det og man ender med at se dumme ud mod et hold man burde slå ?
Eller ønsker man vi ikke vinder så ofte, men til gengæld næsten aldrig taber ?
Det er svært og ikke selv helt klar over hvad jeg ønsker :-)
Kynisk kan man nok konkludere:
Ved at spille frigjort ville vi normalt have lettere ved at kvalificere os til en slutrunde. (og der ikke straffes så hårdt ved et nederlag, da flere kampe der er afgørende)
Ved at spille disciplineret (lidt ala Hareide og Richard Møller Nielsen) så have det svære ved kvalifikationer.
Til gengæld være bedre ved slutrunder og knald eller fald kampe.