Asker Hedegaard Boye har en fin artikel om det danske fodboldlandsholds aktuelle situation i Weekendavisen. Den inkluderer bl.a. nedenstående afsnit som er lige i skabet:
"For det tredje er der midterforsvaret, hvor pladsen ved siden af Agger længe har været til salg til højestbydende. Kjær er det naturlige valg qua sin erfaring i store europæiske klubber, men ikke altid det populære valg. Det er til gengæld den tre og et halvt år yngre Okore, som stadig nyder godt af nyhedens interesse. Når Kjær koster et mål, falder hammeren. Når det sker for Okore, er folkedomstolen langt mildere stemt. Det samme gør sig gældende i den aktuelle approach til tvekampene Rommedahl versus Nicolai Jørgensen, Bendtner versus Cornelius eller Schmeichel versus Stephan Andersen. Dette dilemma er imidlertid ikke særligt for Olsens regeringsperiode, ej heller typisk dansk. Det er akkurat den samme mentale blokade, som alle øvrige små og mellemstore fodboldnationer går og tumler med: Vi tillægger de gode såvel som de dårlige resultater for stor betydning og nægter at indse, at vi befinder os i en permanent lappeløsningstilstand og må få det bedste ud af lidt."
I hear Glenn Hoddle has found God, that must have been one hell of a pass