Der findes i debatten en gennemgående holdning om, at på de blødere pladser skal der pinedød skiftes ud for enhver pris. Og erstatningen skal helst være en ung spiller, som måske engang bliver god. Eriksen har været et fint eksempel på, at det ikke løser de underliggende problemer, at give en ung, talentfuld spiller fast spilletid uanset præstationerne. Desuden gælder hver eneste betydende landskamp ranglistepoint som afgør nationernes seedning til kvalifikationsturneringerne for de næste slutrunder. Derfor kaster man sig ikke blindt ud i et radikalt generationsskifte.
Forudsætningen for at forstærke og forbedre landsholdstruppen er, at der dukker bedre spillere op end de eksisterende, men tilsyneladende stammer den positive attitude til diverse landsholdsboblere fra den omstændighed, at de ikke har fået tilstrækkelig med spilletid mod gode modstandere til at vise, at de ikke er bedre end de pt. foretrukne. Ingen af "de gamle spillere" kunne levere 3 indsatser a la Nicolai Jørgensens og stadig blive rosende omtalt. Bortset fra Cornelius har ingen af "de nye spillere" vist at de er landsholdsduelige, og Cornelius tror jeg ikke kan konkurrere med Bendtner om 9´er pladsen, når denne vender tilbage.
Spillerne på det u17 landshold som spillede EM & VM for 1-2 år siden er udråbt til at være den næste gyldne generation. 6-7 af spillerne befinder sig allerede i udenlandske klubber og dertil er yderligere et par danskere skiftet til storklubber. Så om få er Danmark tilbage i den europæiske top.....måske. Forrige gang man roste en ungdomsårgang til skyerne var generation Kvist. Stort set alle fra u17 truppen blev Superligaspillere, men det er fåtallet som har repræsenteret det danske fodboldflagskib, a-landsholdet. Kvist og Zimling er nået længst efter en længere indkøringsperiode til international seniorfodbold. Duncan, Lorentzen og Absaflopsen har fået enkelte landskampe.
Da Rosicky halvskadet kom på banen mod Danmark, kunne man straks se, hvad international topklasse er. Han havde tempoet, idéerne og pasningsevnerne. Det er spillere med samme karakteristika, som det danske landshold mangler for at nå de spille- og resultatmæssige højder, som selvforståelsen åbenbart forder. Men det vil tage flere år, inden bare den første spiller i rækken når dette niveau, for de der har potentialet skal skaffe sig erfaringen og evnerne i Europas topklubber, inden de bliver gavnlige for landsholdet. Det er ikke den anden vej rundt.
I hear Glenn Hoddle has found God, that must have been one hell of a pass