Enig - Qemal Stafa er slet ikke noget rart sted at spille, og vi må i det hele taget håbe, at stadion ikke falder sammen om ørerne på de to hold og tilskuerne.
Albanerne er meget lidenskabelige omkring deres landshold, banen er forfærdelig og samtidig er betonen på tribunerne noget nær ikke-eksisterende mange steder.
Jeg tog en tur omkring stadion for et par år siden, og da blev jeg overbevist om, at jeg i hvert fald ikke havde lyst til at bevæge mig op på øverste tribuneafsnit på den åbne langside...
For at se på det sportslige, så er Albanien ikke noget dårligt hold. De har deres store problemer i det fysiske, hvor de især i højden mangler nogle afgørende centimeter.
Til gengæld er de nogle glimrende boldspillere, der kan sætte et godt tempo på deres kombinationer, og det er slet ikke noget der behager mig, når nu Anders Møller Christensen skal være midterforsvarer.
Og så har de fordelen af at kende forholdene i Albanien, som jeg vil vurdere til at være blandt de dårligste blandt de "etablerede" hold i den europæiske kvalifikation. Desuden har fair play aldrig været på mode i Tirana og omegn, så jeg vil ikke blive forundret over, hvis der kommer diverse skrækhistorier om, hvordan landsholdet er blevet drillet og chikaneret.
PS: Der burde ikke være problemer med at komme fra hotellet til stadion. De udenlandske landshold plejer at bo på Hotel Sheraton, og det ligger lige bag det ene mål. Det tager vel omtrent to minutter at vade fra hotellets lobby til stadions hovedindgang...
Horst Hrubesch: Manni Bananenflanke - Ich Kopf - Tor
Manni Breuckmann: Hertha gegen Wolfsburg - dass ist das Duel der Eunuchen der Liga. Sie wollen's so gerne, können's aber nicht!