Snak

@ Sotd

Jeg er da enig i, at der mangler kvalitet, men pointen er, at alderssammensætningen ikke nødvendigvis behøver at være et relevant kriterie. Problemet med landsholdet er manglende kvalitet generelt.

Nu hyler Mr123 igen op i bedste AaB-ånd om, hvor dygtig Helenius er. Manden er ikke tæt på en stamplads på et middelmådigt PL-hold. Det er blot et eksempel på, at der mangler kvalitet, når der skal diskuteres landsholdet.

Nu omformulerede jeg heller ikke indlægget overhovedet, så det er taget lidt ud af kontekst. Det blev skrevet i en debat omkring problematikken omkring generationsskiftet.

Jeg ser dog Danmarks problemer lidt ligesom det Belgien har kæmpet med i en længere periode. Nemlig at de unge spillere på 19-21 år var bedre end deres 25-30 årige, som burde være de bedste og bærende. Det synes jeg er et kæmpe problem. Derfor mener jeg også at vores landshold kan være rigtig spændende om 5 år, når de unge er blevet modne og fundet deres niveau.

Der er ikke mig bekendt ret mange hold, som klarer sig super godt når deres unge spillere er bedre end de etablerede. Det kan godt ske det er tilfældigt, men jeg synes dog det er relevant at tage op, at vi ikke har ret mange klassespillere i en aldersdifferensieret gruppe på 5 år. Og at dem vi har i gruppen 24-27 eller 25-29 eller hvad man nu vil kalde den spiller i skod klubber. Det har ikke været sådan i al den tid jeg har fulgt dansk fodbold. Det startede omkring EM ´92, og fra den tid og fremefter har vi altid haft en del etablerede spillere i gode klubber og som profiler på landsholdet.

Selvfølgelig er det ikke umuligt at opnå et enkeltstående resultat med spillere på 30+ år, men det er dog et kæmpe problem hvis de næste spillere ikke er klar til at tage over, som har været tilfældet de sidste 2 år. De næste i rækken er 18, 19, 20, 21 år og ikke 24-27 som de burde være. Der er så langt ned til den næste base af spillere som det aldrig har været før i den periode. Selv da Michael og Brian Laudrup stoppede var der jo spillere i en nogenlunde "færdig" forfatning klar til at tage over, så som Thomas Helveg, Martin Jørgensen, Ebbe Sand, Stig Tøfting og Thomas Gravesen.

Jeg synes det er lidt problematisk at vi i de sidste 3 år kun har taget afsked med spillere. Der er ingen der har taget over i stedet for. Simpelthen fordi vi er sprunget et halvt årti over mht. kvalitetsspillere. Det er lidt sjovt at det store fokus der var på eksempelvis årgang ´85 fes totalt ud i sandet, som måske den ringeste generation af fodboldspillere vi nogensinde har produceret. I hvert fald i nyere tid.

De bedste spillere fra ´85 er William Kvist, Niki Zimling, Kris Stadsgaard, Kasper Lorentzen og Jesper Hansen.

Der var så sindssygt meget fokus på lige præcis de talenter fra ´85 og efterfølgende også en del på dem fra ´86 og ´87 og ser man bort fra William Kvist, Lasse Schøne, Nicklas Pedersen, Kasper Schmeichel og Niki Zimling så er der jo INTET kommet ud af de spillere. Hvad fanden gik der galt? Hvorfor har vi haft 3 år i træk uden så meget som én eneste profil? Der er da nogle hæderlige spillere, men der er jo ingen af de nævnte som man vil kigge tilbage på om 20-30 år og mindes med glæde.

Nå, det bliver også lidt en sludder for en sladder, jeg synes dog det er spændende at kigge lidt på årgange og perioder i fodbolden og finde ud af hvad fanden der gik galt. Belgien har haft enormt døde perioder, som de først for alvor er ved at have gravet sig ud af nu, simpelthen fordi deres årgange med kvalitet var for spredt.

Der er ikke nødvendigvis gået noget galt. Danmark kan per automatik ikke forvente stor kvalitet i alle årgange. Det vil være naturstridigt, hvis vi skulle kunne producere spillere kvalitet i lind strøm.

Derfor rammer vi naturligvis svagere årgange, hvilke alle sammenlignelige lande har været ude for. Vi skal vel blot prise os lykkelige for, at vi endnu ikke er røget i så dybe huller som eksempelvis Belgien. Endnu værre med lande som Ungarn og Østrig, der har været fuldstændig fraværende ved slutrunder i umindelige tider (bortset fra da Østrig selv var arrangør).

At vi rammer en dårlig kvalifikation er således ikke unaturligt, og skulle vi misse VM er således ingen katastrofe eller nødvendigvis et udtryk for, at dansk landsholdsfodbold er i alarmtilstand.

Kvaliteten af de unge spillere, der er på vej ser fornuftigt ud, og altafgørende er selvfølgelig regelmæssig spilletid på højt niveau. Derfor skal vi håbe, at de træffer nogle karrierevalg, der er hensigtsmæssige og ikke rådner op på bænken rundt omkring. Det er den største fare.

Et land af Danmarks størrelse, og med Danmarks fodboldhistorie, kan jo maksimalt forvente kvalifikation til hver anden slutrunde i snit. Og det klarer vi jo trods alt. Alt andet er urealistisk. Der er jo ingen sammenlignelige lande, der har præsteret det samme gennem de seneste 20-30 år.

Vi har været med til 4 af de seneste 6 VM, og 7 af de seneste 8 EM. Det er nærmest naturstridigt.

Mine er fra Frankrig 84 mod Jugo, hvor min far siger, at han vil drikke en snaps pr scorede mål.

Han blev halvstiv.

Nu er der jo gået sport i klubtrådene med ´de forpulede landskamppauser´.

Ud over folks mystiske tillærte, indoktrinerede tilhørsforhold til mærkelige engelske klubber, forstår man det jo godt - holdet spiller svært dårligt og spillerne kommer tilbage med småskavanker.

Men jeg undrer mig stadigvæk over det.

Men jeg undrer mig stadigvæk over det.

For mig er landsholdet noget af det vigtigste mht min fodboldglæde, mit første minde (ja, jeg er lidt yngre end jer andre) er fra VM-98 hvor Laudrup spillede Sand fri mod Nigeria. Og de efterfølgende 15 år har landsholdet budt på både kæmpe store opture, men også store skuffelser. Ikke nødvendigvis rationelle skuffelser (bla 3-0 mod Tjekkiet og 3-0 mod England) men rationalitet er jo heller ikke noget der følger de fleste fans. Hvertfald ikke i øjeblikket. Dog har jeg de sidste 3-4 år været lidt ligeglad, ikke fordi jeg er mindre patriotisk omkring landsholdet, jeg synes bare der mangler noget sjæl, og den sjæl finder jeg mere og mere i min egen klub, AaB, hvorfor at landsholdspauserne pt er mere irreterende end de er noget jeg ser frem til.

Ikke det nødvendigvis er Olsens skyld, for det mener jeg ikke det er, der mangler bare de folk der viser de er klar til at dø med støvlerne på for de rød-hvide farver. Og jo mere ligeglade spillerne virker, jo mere mister jeg personligt lysten til at følge holdet.

Det mest tidlige minde jeg kan huske. Det var EM96. Jeg husker, hvor ondt det gjorde at Portugal fik udlignet. Jeg tror det var første gang jeg oplevede, hvor ondt det kunne gøre på en at se modstanderen score imod Danmark.

Jeg ville sådan ønske, at Morten Olsen lagde brillen og slog i bordet.
Det uduelige overbetalte pressekorps og de slappe overbetalte parfumespillere trænger til en opsang.

De er en flok tomme flasker. Hele bundtet.

http://www.youtube.com/w…YiU-2SIShu8

Hvis spillerne lignede nogen der gad jobbet. Hvis landstræneren gjorde. Hvis Lars Berendt ikke opfattede enhver kontakt med pressen som en krig. Hvis Simon Kjær ikke blev udtaget. Hvis DBU ikke havde lallende tosser ansat i deres kommunikations- og marketingsafdeling.

I så fald ville den folkelige opbakning kunne genopbygges. Hurtigt.

1. Fyr Lars Berendt.
2. Fyr Morten Olsen.
3. Find en sponsor, der ikke er ude-af-trit-med-virkeligheden-og-the-new-normal og ikke i forvejen er upopulær i den brede befolkning, og som er interesseret i aktivt at co-brande sig selv med landsholdet.