Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
@SOTD

Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte, for der er så meget at tage fat i. But here we go:

"Jeg synes godt nok han spillede ringe. Når man ser på hvilke spillere Arsenal havde med i går, så burde han klart overstråle dem, selvom han er lidt rusten. Det gjorde han ingenlunde."

Han var nu den bedste af offensivspillerne, hvilket der var bred enighed om i Arsenaltråden samt hvad jeg ellers læste på Twitter. Du kan evt. supplere med Arseblog´s rating: http://news.arseblog.com…er-ratings/

"En klasse angriber SKAL være i stand til at trække ned og modtage bolden og skabe noget selv, når de andre er så meget ringere end ham (altså holdkammeraterne). "

I hvilken verden skal en targetman kunne gøre det? Hvor mange angribere af den type kan det?

"men han kan jo ikke bare stå og glo i 90 minutter "

Det gjorde han til gengæld overhovedet ikke. Han tilbød sig gennem hele kampen.

"Hvor meget tid brugte han helt ærligt på at slås med modstandere? Det meste af tiden forsøgte han at løbe dybt."

Det meste af tiden foregik netop med en forsvarsspiller i ryggen hvor han netop udfyldte rollen som targetman.

"Han trak ikke (meget sjældent hvis han gjorde) ned i banen og deltog i spillet på anden vis"

Som nævnt er det ganske enkelt forkert.

"og når han ikke løb offside så stod han ofte LIGE bagved en WBA forsvarer så han var umulig at spille."

Det er noget man gør for at komme bagom forsvarsspilleren og give et forspring når den spilles dybt. Du ser adskillige stærke angribere gøre det. Van Persie har scoret helvedes mange mål netop på den måde.

"Og ellers stod han stille"

Nej.

"Han deltog ikke i tilbageløb"

Jeg så ham adskillige gange lægge pres nede på midten af egen banehalvdel.

Ærligt talt, SOTD, så virker det til at du ikke så kampen. Flere af dine beskrivelser er skudt en del ved siden af.

"Men han så jo allerede død ud efter en times spil - Og det handler sgu ikke om kampform. Det handler om helt almindelig fysisk form og konditionstræning."

Han er først i gang med at genopbygge sin fysiske form efter en operation.
https://kortlink.dk/sudv
Han modtog jo ikke bolden. Det er der hele humlen er. Jeg forstår ikke hvordan man kan forsvare hans kamp og sige at den var god, når han ikke deltog i spillet.

Jeg så ham trække ned ved assisten, korrekt. Hvilket vel også indikerer, at han kunne have gjort mere hvis han ikke havde så travlt med at traske ind i offsiden hele tiden.

Jeg siger ikke, at han skulle være banens bedste spiller. Min eneste anke går på, at folk har travlt med at sige han spillede en god kamp. Det gjorde han saftsuseme ikke! Det gjorde de andre heller ikke, men det skal vel ikke hive Bendtner op at alle andre på banen også spillede som en pose nødder.

Det er muligt at han spillede godt, i forhold til det de andre rendte og lavede, men det ændrer ikke på præmissen at han spillede en på alle måder ret ringe fodboldkamp. Hvis man skulle flå John "Faxes" lorte karakterskala ind, så spillede Bendtner måske til 5 og de andre offensivspillere på Arsenalholdet til 3. Så ser 5 selvfølgelig flot ud, men faktum er jo at det er en ret anonym, eller decideret skidt, karakter. De andre var bare endnu dårligere.

Jeg synes personligt at Helenius spillede bedre i de 45 minutter han fik imod Tottenham, end Bendtner gjorde i de 120 han fik imod WBA. Og at man sidder og drømmer om Bendtner på landsholdet er fair nok - Men det er bare ikke sagligt, eller begrundet at drømme om det på baggrund af gårsdagens kamp.
Silkeborg IF
@SOTD

Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte, for der er så meget at tage fat i. But here we go:

"Jeg synes godt nok han spillede ringe. Når man ser på hvilke spillere Arsenal havde med i går, så burde han klart overstråle dem, selvom han er lidt rusten. Det gjorde han ingenlunde."

Han var nu den bedste af offensivspillerne, hvilket der var bred enighed om i Arsenaltråden samt hvad jeg ellers læste på Twitter. Du kan evt. supplere med Arseblog´s rating: http://news.arseblog.com…er-ratings/

Men han spillede jo ikke godt, fordi de andre spillede endnu ringere. Det svarer lidt til dem der mener at den svenske liga er god, fordi den er så tæt og det er forskellige hold der vinder hver gang. Det er jo ikke et argument for, at han spillede en god kamp, at de 3 der lå bag ham var deciderede dårlige.

"En klasse angriber SKAL være i stand til at trække ned og modtage bolden og skabe noget selv, når de andre er så meget ringere end ham (altså holdkammeraterne). "

I hvilken verden skal en targetman kunne gøre det? Hvor mange angribere af den type kan det?

Hold nu op. Bendtner har i årevis været en glimrende spilstation, både som boksspiller, og til at trække ud i siderne og tilbage i banen. Det har han gjort for landsholdet i 5 år. Selvfølgelig skal en top angriber være i stand til at læse kampen og trække tilbage, når der ikke bliver spillet lange bolde op i ansigtet af ham. For det gjorde der jo altså ikke hele tiden. Langt fra faktisk.

"men han kan jo ikke bare stå og glo i 90 minutter "

Det gjorde han til gengæld overhovedet ikke. Han tilbød sig gennem hele kampen.

Ja, ved at løbe offside.

"Hvor meget tid brugte han helt ærligt på at slås med modstandere? Det meste af tiden forsøgte han at løbe dybt."

Det meste af tiden foregik netop med en forsvarsspiller i ryggen hvor han netop udfyldte rollen som targetman.

Uenig. Det meste af tiden foregik ved at han løb rundt nede blandt de 3-4 mand, viftede med armene og løb offside. De eneste tidspunkter hvor han kæmpede om bolden var når de lange bolde blev slået op imod ham, som han så skulle tage ned, eller heade tilbage.

"Han trak ikke (meget sjældent hvis han gjorde) ned i banen og deltog i spillet på anden vis"

Som nævnt er det ganske enkelt forkert.

Nej. Se. Nu debatterer vi på samme niveau.

"og når han ikke løb offside så stod han ofte LIGE bagved en WBA forsvarer så han var umulig at spille."

Det er noget man gør for at komme bagom forsvarsspilleren og give et forspring når den spilles dybt. Du ser adskillige stærke angribere gøre det. Van Persie har scoret helvedes mange mål netop på den måde.

Præcis. Men ikke når man bliver ved med at stå der, og medspillerne ikke spiller den i dybden. Så går SELV van Persie tilbage i banen og tager bolden med sig.

"Og ellers stod han stille"

Nej.

Jo. Se nu gør vi det igen. Det er sjovt ikke?

"Han deltog ikke i tilbageløb"

Jeg så ham adskillige gange lægge pres nede på midten af egen banehalvdel.

Adskillige gange så jeg det ikke. Jeg så ham lægge pres på 3-4 gange og ellers traske rundt på modstandernes banehalvdel. Men, som du selv er inde på, er det ikke sikkert at hans opgave var at presse modstanderne, så det er vel fair nok.

Ærligt talt, SOTD, så virker det til at du ikke så kampen. Flere af dine beskrivelser er skudt en del ved siden af.

Mange tak, men jeg sad og så kampen. Jeg er dog ikke udpræget Bendtner eller Arsenal fan. Jeg sad og så kampen udelukkende for at se om han ville være interessant for landsholdet lige nu. Og det synes jeg ikke han beviste at han var. Dertil er hans grundform for ringe.

"Men han så jo allerede død ud efter en times spil - Og det handler sgu ikke om kampform. Det handler om helt almindelig fysisk form og konditionstræning."

Han er først i gang med at genopbygge sin fysiske form efter en operation.

Det er muligt, men det passer jo så meget godt, når jeg siger at det hans grundform der mangler, og ikke kampformen.
Silkeborg IF
Men han spillede jo ikke godt, fordi de andre spillede endnu ringere. Det svarer lidt til dem der mener at den svenske liga er god, fordi den er så tæt og det er forskellige hold der vinder hver gang. Det er jo ikke et argument for, at han spillede en god kamp, at de 3 der lå bag ham var deciderede dårlige.

Nej, men nu er det vel kun sinker der forventer at han løber ned på egen banehalvdel, henter bolden, vender og løber op og sætter den ind. Bendtner er i den givne position utrolig afhængig af de spillere som omgiver ham, da det er den vej der spilles. Dermed kan man sagtens konkludere, at han spillede en god kamp under de givne forudsætninger.

Hvordan vil du inkorporere i dit vrøvl om at han ikke tilbød sig, at han var den spiller på banen med flest chanceskabende afleveringer, samt den spiller med flest vundne hovedstødsdueller? Umiddelbart virker det til at han forvaltede det han fik ganske godt.

At han var den der vandt flest hovedstødsdueller skal nok i stor grad ses, som udtryk for at det var ham som man sigtede efter, og at de andre omkring ham var 1,70 høj og ikke gik op i hovedstødsdueller. Så det kan man ikke bruge som præmis for at vurdere om han var bedre end de andre eller ej.

EDIT: Læste måske det du skrev forkert. Hvis han var den spiller på banen der vandt flest hovedstødsdueller, så er det selvfølgelig flot. Hvis han var den Arsenal spiller som vandt flest, så er det ret ligegyldigt. Hvad vil det i øvrigt sige at vinde sin hovedstødsduel? At man er ham der rammer bolden, eller at holdet får fat på bolden efter duellen? For det er jo ikke prangende i sig selv at ramme bolden, hvis man header den videre til der hvor man selv skulle stå, og modstanderne så blot triller den rundt om en. Så kunne det jo være, at forsvarsspilleren bevidst trak sig lidt i duellen, fordi man kunne se at han i bedste fald kunne snitte bolden.

Igen bliver det fremhævet som universiel sandhed, at når man er den bedste af to onder, så er man god. Det er ikke rigtigt. At Nicklas Bendtner var den bedste af de 4 offensive spillere for Arsenal har vi allerede konkluderet, men at det skulle være ensbetydende med at han spillede en god kamp, nægter jeg at acceptere.

Hvor mange chancer skabte Arsenal rent faktisk? Hvis du snakker om målet så ja, det skabte han. Eller rettere, han lagde op til det. Men det fortæller vel igen mere om hvor ringe hans medspillere var, at de ikke kunne finde ud af at skabe noget, end at Bendtner skulle være god.

Det er fint nok, at vi er uenige på hvorvidt han spillede en god kamp eller ej. Jeg synes på ingen måde han spillede en god kamp, det gjorde resten af holdet dog heller ikke. Men jeg synes man har voldsomt travlt med at finde gode momenter for at få ham gjort landsholdsklar, end hans præstation fortjente. Hvis han havde spillet sådan imod Armenien så var der ingen, som havde været oppe og ringe over hans præstation. Så havde man haft travlt med hvor dårligt holdet spillede, i stedet for at fremhæve den mindst ringe på banen.

EDIT EDIT:

Hvor finder i alle de statistikker henne? Det eneste jeg kan finde er, at Arsenal havde 4 afslutninger inden for rammen, West Bromwich havde 5. Arsenal havde 2 hjørnespark, West Bromwich havde 11. Så hvis en chanceskabende aflevering kræver en afslutning indenfor rammen, så kan Bendtner meget vel have vundet den ved at lave 2 gode afleveringer på 120minutter. Det er vel ikke et argument for at han spillede en god kamp. Ej heller, at han konstant trak ned i banen og gjorde sig spilbar. Blot at de få gange han gjorde, skabte han noget, hvorfor han måske burde have gjort det oftere. Ja det er lidt søgt, men vel ikke mere end de modsatte argumenter.
Silkeborg IF
Mere indhold efter annoncen
Annonce
moderator
@SOTD

Jeg argumenterer ikke for at han spillede godt fordi de andre spillede ringe. Men selvfølgelig skal arbejdsvilkårene tages i betragtning. Andet ville være dumt.

At du bliver ved med at ævle om at han ikke tilbød sig dybt, men blot stod og ventede på at løbe dybt gør det ikke mindre forvrøvlet. Han tilbød sig NETOP dybt gennem hele kampen. Han var dog flere gange for tæt markeret til at blive spillet, bl.a. fordi de øvrige offensivspillere var for nemme at lukke ned og siær fordi Eisfeld slet ikke kom nok med i spillet. Og så skrev du altså ikke bare at han skulle tilbyde sig, men at han skulle "skabe noget selv". Forventer du at en tung targetman udover at trække dybt sætter 2-3 medspillere og på egen hånd bryder modstandernes kompakte forsvar, eller hvor langt ude er vi?

I øvrigt havde han gennem kampen 47 afleveringer. Blandt Arsenal´s midtbanespillere og angribere havde kun Arteta flere. Til sammenligning havde spillere som Sessegnon 49, Shane Long 15 og Sinclair 37.

"Men, som du selv er inde på, er det ikke sikkert at hans opgave var at presse modstanderne, så det er vel fair nok."

Det er jeg ikke inde på, nej. Men han skal ikke tæske rundt som en anden Kuyt. Som sagt er han på vej tilbage til den fysiske form. Under alle omstændigheder var han netop nede og jage bolde. Derudover var han en nøglespiller på de defensive dødbolde.

"Det er muligt, men det passer jo så meget godt, når jeg siger at det hans grundform der mangler, og ikke kampformen. "

Jeg antog du lagde op til at han havde svigtet på netop den fysiske træning. Men det var måske ikke tilfældet?

"og at de andre omkring ham var 1,70 høj og ikke gik op i hovedstødsdueller."

Dawson: 1,88. Lugano: 1,88. Og WBA er i DEN grad et hold der går op i at dominere i luftrummet.
https://kortlink.dk/sudv
Men jeg synes man har voldsomt travlt med at finde gode momenter for at få ham gjort landsholdsklar, end hans præstation fortjente. Hvis han havde spillet sådan imod Armenien så var der ingen, som havde været oppe og ringe over hans præstation. Så havde man haft travlt med hvor dårligt holdet spillede, i stedet for at fremhæve den mindst ringe på banen.

Det er selvfølgeligt et fint forbehold. Jeg synes omvendt, at folk har for travlt med at tale ham ned. Efter 1 års pause er han (som jeg læser det) den bedst præsterende offensivspiller på et Arsenal hold. Han får generelt roser af fans og træner. Han skaber (lægger op til) Arsenals mål og scorer iskoldt på sit straffespark på trods af, at WBA´s fans forsøgte at psyke ham. Jeg synes ikke man kan forvente meget andet, og jeg er sikker på, at et par ugers ekstra træning og et indhop hist og her er nok til at gøre ham skarpere.
@SOTD

Jeg argumenterer ikke for at han spillede godt fordi de andre spillede ringe. Men selvfølgelig skal arbejdsvilkårene tages i betragtning. Andet ville være dumt.

At du bliver ved med at ævle om at han ikke tilbød sig dybt, men blot stod og ventede på at løbe dybt gør det ikke mindre forvrøvlet. Han tilbød sig NETOP dybt gennem hele kampen. Han var dog flere gange for tæt markeret til at blive spillet, bl.a. fordi de øvrige offensivspillere var for nemme at lukke ned og siær fordi Eisfeld slet ikke kom nok med i spillet. Og så skrev du altså ikke bare at han skulle tilbyde sig, men at han skulle "skabe noget selv". Forventer du at en tung targetman udover at trække dybt sætter 2-3 medspillere og på egen hånd bryder modstandernes kompakte forsvar, eller hvor langt ude er vi?

Jeg har aldrig set eller hørt Bendnter blive omtalt, som en tung targetman, det skal jeg være ærlig og indrømme. Så det er måske nok bare mig der i de knap 100 kampe jeg (trods alt snart) har set ham i, har placeret ham i den forkerte angriber kasse. Jeg mener nemlig at han er en teknisk utrolig dygtig spiller, som tilfældigvis bare også er høj, og med årene er blevet ganske habil med hovedet. I hans tidligere år, og egentlig også stadigvæk, ville han jo hellere have bolden i brystkassen eller i fødderne, end han ville i hovedet. Det kan godt ske, at han har ændret sig meget i den periode hvor han ikke har fået så meget spilletid, men tung targetman har jeg desværre aldrig set ham som. Når jeg skriver "skabe noget selv", så mener jeg selvfølgelig ikke at han ene mand skal sætte 3-4 mand hele kampen igennem, men jeg synes jo netop at han tidligere har været god til at trække ned, vende med bolden og løbe imod mål, så han bliver retvendt og kan afslutte fra kanten af feltet, eller udfordre sin direkte modstander. Det gjorde han ikke - Og det tillægger jeg måske en snert af manglende kamptræning. Trods alt. Eller taktisk oplæg, det skal jeg ikke kunne sige.

I øvrigt havde han gennem kampen 47 afleveringer. Blandt Arsenal´s midtbanespillere og angribere havde kun Arteta flere. Til sammenligning havde spillere som Sessegnon 49, Shane Long 15 og Sinclair 37.

Igen. Hvor finder du alle de statistikker? Jeg kan ikke finde dem noget sted. Jeg vurderer ham udelukkende ud fra hvad jeg så, og ikke hvad statistikkerne siger - Men det burde jeg nok tage med mig også. Når jeg har dem, vel og mærke. At han havde flere afleveringer end Ryo og ham den mørke jeg ikke kender handler nok mere om, at de konstant løb direkte ind i en modstander. For de havde bolden en del. Især i anden halvleg, og burde have gjort noget bedre ved den. Igen: Hvad betyder det, at have en aflevering? Er det, at man forsøger at slå den, eller at man slipper bolden? Tæller de mange hovedstød, som Bosse nævnte med? For så giver det jo god mening når man af og til slog bolden op på Bendtner som så headede bolden rundt i øst og vest.

"Men, som du selv er inde på, er det ikke sikkert at hans opgave var at presse modstanderne, så det er vel fair nok."

Det er jeg ikke inde på, nej. Men han skal ikke tæske rundt som en anden Kuyt. Som sagt er han på vej tilbage til den fysiske form. Under alle omstændigheder var han netop nede og jage bolde. Derudover var han en nøglespiller på de defensive dødbolde.

Det sidste er vi enige om. Og det ganske entydigt endda. Det giver dog også meget god mening med den mængde små/skidt folk de havde løbende på midtbanen. Alt andet havde været uansvarligt. Vedr. det første så bliver vi nok bare ikke enig. Jeg synes ikke han jagtede bolden, som han plejer. At han er på vej tilbage i fysisk form har jeg forsøgt at skråle igennem siden første indlæg - Men det drukner nok i alle de andre (åbenbart dårlige) argumenter.

"Det er muligt, men det passer jo så meget godt, når jeg siger at det hans grundform der mangler, og ikke kampformen. "

Jeg antog du lagde op til at han havde svigtet på netop den fysiske træning. Men det var måske ikke tilfældet?

Nej, det nævnte jeg ikke noget om. Der var én som sagde at han var ude af kamptræning, hvor jeg så nævnte at det ikke var på grund af manglede grundtræning at han ikke kunne løbe i mere end 60-70 minutter, men at hans grundform ikke var på plads. Det er trods alt to ret markante forskelle. Man kan sagtens have en spiller i ekstraordinær god form, men som ikke kan følge med på det tekniske niveau fordi han er ude af kamptræning. Man kan dog også have en spiller, som snildt er med teknisk, men som løber tør for kræfter fordi han ikke har løbet nok km, og med høj nok intensitet. Jeg siger ikke at Bendtner har svigtet nogen eller noget, jeg siger bare, at han fysisk og konditionsmæssigt ikke er hvor han skal være, og at det ikke har noget med kamptræning at gøre. Det skal finpudses i hver dagen, og ikke på 90 minutter hist og her.

"og at de andre omkring ham var 1,70 høj og ikke gik op i hovedstødsdueller."

Dawson: 1,88. Lugano: 1,88. Og WBA er i DEN grad et hold der går op i at dominere i luftrummet.

Jeg snakkede om Arsenals spillere. - Jeg lavede også en edit, men den fik du nok først med for sent.
Silkeborg IF
Man kan sagtens have en spiller i ekstraordinær god form, men som ikke kan følge med på det tekniske niveau fordi han er ude af kamptræning. Man kan dog også have en spiller, som snildt er med teknisk, men som løber tør for kræfter fordi han ikke har løbet nok km, og med høj nok intensitet. Jeg siger ikke at Bendtner har svigtet nogen eller noget, jeg siger bare, at han fysisk og konditionsmæssigt ikke er hvor han skal være, og at det ikke har noget med kamptræning at gøre. Det skal finpudses i hver dagen, og ikke på 90 minutter hist og her.

Ren Jens Bangsbo her
'This world is about money, so when you are offered those millions you take them. Few people will ever earn so many. I am one of the few fortunates who do. I may be one of the worst buys in the history of the Premiership but I don't care.'
Det er selvfølgeligt et fint forbehold. Jeg synes omvendt, at folk har for travlt med at tale ham ned. Efter 1 års pause er han (som jeg læser det) den bedst præsterende offensivspiller på et Arsenal hold. Han får generelt roser af fans og træner. Han skaber (lægger op til) Arsenals mål og scorer iskoldt på sit straffespark på trods af, at WBA´s fans forsøgte at psyke ham. Jeg synes ikke man kan forvente meget andet, og jeg er sikker på, at et par ugers ekstra træning og et indhop hist og her er nok til at gøre ham skarpere.

Jeg kan godt følge det du mener. Jeg tog udgangspunkt i den, mere eller mindre, lange debat der har været, både herinde, og i medierne generelt, på hvorvidt Bendtner var klar til landsholdet. Og hvis det er præmissen, så synes jeg ikke han viste noget, som de øvrige angribere vi har rundt om ikke også har vist.

Det virker, på mig, som om man desperat forsøger at hive ham op til at være klar, så man kan drømme videre om at vores angrebsproblemer er løst. Jeg synes dog der var uendelig langt til det niveau man ved han har, og at han er blevet hypet op til at have spillet en "decideret god kamp" både herinde og af medier, synes jeg er en voldsom overstatement.

Arsene Wenger har rost ham, men han har også rost ham for træningsindsatsen. Det skal man nok ikke lægge alt for meget i. De danske medier blæser det dog op, som om han var en fornøjelse at følge. Det var han sgu ikke.

De overskrifter man kan læse rundt omkring indikerer jo, at aviserne gør hans præstations sensationsagtig, men så man kampen, ved man godt at den ingenlunde var det:

SLUT: Bendtner på tavlen i Arsenal-sejr!
Bendtner-comeback med mål og sejr
Ros efter comeback: Bendtner har topkvalitet
Bendtner tilbage med assist og straffescoring

Og så kommer man ind og læser, at dem som rent faktisk så den samme kamp, som jeg gjorde, og som normalt er saglige, synes han spillede godt. Jeg var sgu ved at få kaffen galt i halsen, da jeg så at han eftersigende skulle have spillet en god kamp.
Silkeborg IF
Annonce