Jeg er også helt overbevist om, at Fjelgaard fremmaler et billede, som er langt mere kritisk end den egentlige situation.
Den røde tråd handler om at opdrage spillerne til at have tekniske færdigheder. Selvom man begynder at spille mere direkte, har man stadig brug for tekniske færdigheder. F.eks. kunne Dortmund ikke spille som de gør, hvis ikke spillerne havde et højt teknisk niveau.
Hvis u-landsholdene spiller mere direkte fodbold kan det altså fint harmonere med tankerne i den røde tråd - og selvfølgelig har DBU haft dette med i deres overvejelser, da de ansatte trænerne. Og naturligvis har trænerne godtaget elementerne i den røde tråd.
Fjelgaards kritik er derimod ganske unuanceret. For det første har han tilsyneladende ikke sat sig ind i, hvad den røde tråd indebærer. Han lader til at tro, at det bærende element er landsholdenes system.
For det andet går han konsekvent efter kritikken for kritikkens skyld. Hans denotation af direkte spil leder tankerne hen på kick and rush, og han forholder sig oerhovedet ikke til, at man godt kan spille flot, teknisk betonet direkte fodbold. Det er en forfærdeligt unuanceret kritik.
Men det er bt - og Fjelgaards - niveau. Man ser det samme i deres nye magasin ´mandagstræner´, hvor de har Berendt i studiet til en snak om Bendtners afvisning af DR journalisten.
Berendt leverer et meget nuanceret svar på kritikken, hvor han både fremhæver, at det ikke er optimalt, at Bendtner svarer som han gør, men at Bendtner også er i sin gode ret til det - og han nuancerer det med mediesituationen i England og lukker fuldstændig munden på Fjeldgaard. Og spørgsmålene fra studievært Brüchmann er fuldstændigt neutrale og ingenlunde kritiske.
Efterfølgende reducerer Brüchmann i sin blog i dag Berendts ageren til ´det fuldstændigt groteske forsvar´ af Bendtner. Det er vanvittigt unuanceret, tenderende til lodret løgn, når man har set de oprindelige interview. Blogindlægget kan iøvrigt ses her:
http://blogs.bt.dk/peter…krisen-dbu/Man kan dog ikke svare kritisk på det, fordi Brückmann censorerer kommentarerne - og samtidig beskylder DBU for at være lukkede.
Og hvor vil jeg så hen med det? Jo, BT og Ekstra Bladet lever af at sælge klik. Derfor benytter de sig af laveste fællesnævner. Det er som oftest at finde de kritiske vinkler på landsholdet og DBU og udelukke de positive vinkler. Derfor viser de sjældent det sande billede, og derfor bør man næppe tage deres kritik for gode varer.
Fjelgaard og Brückmann lever til dels af at kritisere DBU. De har åbenbart tilsidesat alt journalistisk objektivitet i bestræbelserne herpå.