Mon ikke Zimling kommer til, at få masser af spilletid nu hvor der er kommet dansk blod til Mainz.
Jeg synes dog ikke at vores midterakse er egentlig kritisk. Hvis altså bare Morten Olsen også så spillertyperne på samme måde, som jeg gør - Og her må jeg nok give ham The Benefit of the Doubt over min vurdering, MEN:
Jeg kan sagtens skabe en god og balanceret midterakse ud fra følgende spillere:
Christian Eriksen
Leon Andreasen
Michael Krohn-Dehli
Lasse Schøne
Jakob Poulsen
William Kvist
Pierre-Emile Højbjerg (er med som alternativ fordi vi ikke har set ham endnu)
Men det forudsætter, at man ikke allerede har sat et tal på ryggen af dem, som det eksempelvis er sket med Schøne. Jeg synes det er befriende at han har fået øjnene op for, at Krohn-Dehli måske kan bruges anderledes dog. Men for helvede hvor er det dog irriterende, at der ikke er plads til Schøne i puslespillet - Bare engang imellem. De spillere ovenfor er jo RIGELIGT gode nok til at kvalificere os til 2/3 af alle slutrunder. Og vores målmandskapaciteter er også fine. Det samme med centerforsvaret. Og med Bendtner på spidsen er det skam OGSÅ fint. Problemerne opstår for mig at se på siderne af banen. Helt fra de to backs, og op til vores kantspillere. Vi har bare INTET der matcher det vi har i den centrale akse. Hverken på kvalitet eller potentiale. Nuvel, Peter Ankersen kan måske tage skridtet op. Men vi er flade på venstre back, hvilket den vel 10 venstre back på 5 år indikerer. Vi er helt og aldeles inkompetente på vores kanter. Ikke bare lidt, men helt igennem. Rommedahl var ikke super på sine helt gamle dage, men han var dog rigtig kant. Krohn-Dehli har så meget kvalitet at han snildt kan spille den venstre kant, men han bliver måske i virkeligheden misbrugt en smule i den form for kantfnidderi vi gerne vil praktisere. Og det er sgu et problem at vores klart bedste angriber er bedst på bagerste stolpe, når vores brede opstil er håbløst og stationært. De indlæg der kommer er fra en presset mand, der ikke for alvor har sluppet sin markering, eller også er de slået inden vi nærmer os feltet. Og det kan som være fint nok. Hvis det ikke var 9/10 indlæg der blev slået fra en back, som ikke er kommet helt med frem og har sluppet markeringen. Vores kanter kan jo ikke.
Jeg så meget gerne, at vi komprimerede vores offensiv en smule ved, at trække vores offensive kanter ned på linje med det centrale maskinrum, og så rykkede hhv. Schøne og Eriksen frem, som "offensive" midtbanespillere og med Bendte på spidsen. Det giver en mulighed for, at de kan ligge og dunke bolde ind, men også ankomme sent i feltet eller samle nedfaldsbolde op.
Så kunne vi have Krohn på en mere defensiv venstre kant, Kvist som oprydder og Leon Andreasen som defensiv højre kant. Og når jeg siger kant så skulle de i virkeligheden ikke være kant. Tilgengæld skulle Kvist kunne droppe tilbage i forsvaret, når vores backs tog løb frem i banen. Vores backs er historisk set bedre offensivt end defensivt, og det er sådan set ligegyldigt om de hedder Lars Jacobsen, Peter Ankersen, Simon Poulsen eller Jakob Ahlman. Så ved, at spille med mere klassiske wingbacks når vi er på bolden og 3 mand i forsvaret (Inklusiv William Kvist) ville vi kunne skabe nogle anderledes overtals situationer, og kvaliteten af boldspillere kan man næppe komme udenom når man har Schøne og Eriksen som primære forcer og så skubber Krohn og Leon frem i overtal. Det er sgu da en lækker konstellation af spillere der kan gennembryde, spille bold og afslutte fra distancen.
Silkeborg IF