Jeg er sgu stadig høj af den debut Højbjerg præsterede. Jævnfør den tidligere debat herinde om manglende førsteholdsfodbold etc., så beviste han, at man sagtens kan udvikle sig i et ekstremt godt træningsmiljø.
Hans spilintelligens er på et højt niveau, og hans vendinger med bolden, hans afleveringer og hans blik for spillet overstiger konkurrenterne på landsholdet. Desuden er han ærgerrig og kommer med masser af vilje og power.
Spillere som Zimling, Andreasen, Poulsen etc. må fremover være at betragte som garderinger på den position. Højbjerg skal spille fast fra dags dato på landsholdet, og MO udtalte vist også, at det slut med U/21-landsholdet for Højbjergs vedkommende.
Seneste rygte er, at Gladbach er ude efter ham på en lejeaftale, og det vil jo være fantastisk, hvis det bliver en realitet. En god solid subtopklub med masser af tilskuere vil udvikle ham yderligere.
Det giver en fantastisk tryghed at vide, at vi har en midtbaneakse med Højbjerg og Eriksen de næste 10-15 år.
Hvad angår resten af holdet, så beviste Schmeichel, at han skal være førstevalg. Han vil blive matchet langt højere til daglig end Stephan A., og virker mere solid.
Simon Kjær bliver bedre og bedre på landsholdet, og det er tydeligt, at den megen spilletid hos Lille har gavnet ham gevaldigt. Han er klart vores bedste duelspiller, og ham er jeg fuldstændig tryg ved.
På højreback spillede Lars J. fint, men det er en gru, at han til stadighed ikke kan ramme en medspiller med sine indlæg. Det står dog temmelig lige mellem ham og Peter Ankersen, og MO må se, hvem af dem, der får den bedste start i udlandet.
Lasse Schøne befinder sig tydeligvis ikke godt på kanten, og han kommer for langt væk fra Eriksen, når han kommer derud. Spørgsmålet er om, der kan findes plads til ham centralt.
Kasper Kusk har ikke slået til i landsholdsregi, og han skal bygge på fysisk for lige nu, så er han for let at skubbe væk på internationalt niveau.
Kritikken er Braithwaite blev lige skinger nok, for han skal ikke være eneangriber. Det er hans kompetencer ganske enkelt ikke til, og det er tydeligt, at han fungerer langt bedre med en fysisk makker ved sin side.
Jeg kan godt lide Braithwaites bevægelighed og pågående spil, og han var jo kampafgørende igår.
Endelig så viste både Ahlmann og Knudsen, at vi er fint dækket ind på venstreback, så længe modstanden ikke er for voldsom. Ingen af dem blev udfordret voldsomt defensivt, men offensivt fungerede de begge fint.
Min idealopstilling til EM-kvalen:
Schmeichel
LJ - Kjær - Agger - Boilsen
Kvist
Højbjerg - Eriksen
Schøne - Bendtner - MKD
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.