Nu er der heldigvis ingen fare for, at medier og de fleste fans her til lands pludselig begynder at vurdere dansk fodbold særlig kritisk. Og det er jo fint, især for de rigtig mange, der ad den vej kan fortsætte med at skabe resultater under mulighederne i både DBU og topklubberne. For er de lidt pressede kan de heldigvis altid regne med, at en enkelt eller to fornuftige resultater eller tendenser i de seneste kampe, vil afstedkomme hukommelsestab og ny forblændelse hos dem, der vurderer.
Sådan er det, og da enigheden omkring denne tilgang bæres bredt - endda i pressen, bliver det nok ikke anderledes.
Ikke desto mindre er badeferiekampe mod hold som et decideret ringe Ungarn og et Sverige, der slet ikke spillede i 1. halvleg naturligvis ikke brugbare som realistisk vurdering af landsholdets stade og muligheder. Mangel på modstanderkvalitet, nerve og betydning gør kampene ret ligegyldige.
Derfor kan man stadig godt rose unge Højbjerg for en fin indsats, hvor han afslørede god tro på eget spil og evner. Fint. Men selvsvingsreaktionerne er på baggrund af ovenstående og det forhold, at Højbjerg i helt udpræget grad havde vanvittig meget plads, og samtidig nærmest får pluspoint for hver vellykket tæmning, helt ude af proportion. Han spillede fint og det så ganske lovende ud. Og så var det heller ikke bedre. Punktum.
Vh.
Adriaanse