@Mr
Liga og klub mener jeg bestemt har en afgørende indflydelse på en spillers anvendelighed. Fordi ligaen og klubben repræsenterer en udviklende faktor hos spilleren - stor klub, stor udvikling/ hård skoling, lille klub, mindre udvikling/ mindre hård skoling.
Så Thomas Dalgaard skal i en alder af 30 år tage til Æresdivisionen og tilegne sig helt grundlæggende kompetencer, som han mangler for at kunne klare sig på landsholdet? Jeg er med på, at Dalgaard er blevet en bedre fodboldspiller siden Lazyboy-tiden i Randers, men det er alligevel noget naivt at tro, at Dalgaard skulle udvikle sig eksplosivt.
Der er en grund til, at Olsen refererer til Superligaen som en udviklingsliga, og ønsker så mange spillere til større udenlandske ligaer som muligt (hvis de får spilletid). Det gør landsholdet stærkere.
Man så det så fornemt vist i trupperne ved slutrunderne 2002/2004. Næsten ingen hjemlige spillere, stærke landshold. Tilsvarende 2010/2012. Væsentligt flere hjemlige spillere, langt svagere landshold.
Til Dalgaard. Når han - udover udlandsskiftet (såfremt succesfuldt) - giver mig tro på ham, handler det om god, gammeldags træfsikkerhed. Hen er helvedes giftig. Det ville ikke bekymre mig det fjerneste, at hans fremmeste kvaliteter ikke er modtagelse af bolden med ryggen til målet. Der er så meget kreativitet i Eriksen, Krohn, Schöne osv., at de såmænd nok skulle få spillet ham fri til muligheder alligevel.
At der ikke er glæds over, at udlandsemnerne i bowlen øges for landsholdet helt generelt - det lærer jeg aldrig at forstå.
Fraregnet FCK (og fåtallige emner hist og pist) er Superligaen - og da i den grad 1. division - jo komplet uegnet til at skabe et interessant landshold. Spillerne skal ud i Europa - jo flere desto bedre.
Åh, altså..Mr. Det er netop her, hvor du laver den vanlige fejlslutning.
Der kan sikkert laves analyser, som viser en positiv statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af spillere, som spiller fast i europæiske topligaer og landsholdets resultater. Der er ingen, der benægter, at det er sundhedstegn, hvis de fleste spillere spiller på europæisk topplan.
Du skal holde for øje bare, at der er tale en tendens, men ikke nogen naturlov. Danske spillere i udlandet er ikke pr. definition bedre end danske spillere i Superligaen.
Landstræneren udtager (gudskelov) det som han mener er det bedste hold - ikke det hold med flest spillere, som spiller regelmæssigt i bedre ligaer. Morten Olsen skal ikke vælge ud fra et udlandskriterie, men ud fra, hvem han anser for de bedste spillere til den enkelte opgave.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk