Problemet i forhold til den offensive del af spillet, i min optik, er at man har skabt for mange Kahlenberg/Eriksen/Krohn-Dehli typer gennem "Den røde tråd", og FC Nordsjælland spytter jo snart ikke andet ud end den type spillere. Så hurtige er de altså heller ikke, hvis man skal være helt ærlig, og de har ikke accelerationen og teknikken til at sprinte fra modstanderne med bolden. Vi har ikke spillere i truppen, som kan fise op og ned ad kanten og skabe ravage, som Grønkjær, Rommedahl, Jørgensen og Løvenkrands kunne.
Den type spillere findes dog heldigvis, og også nogle med dansk pas.
Jeg så gerne, og det er selvfølgelig mit bud på en midtbane og et angreb med fart, fysik og mål i, at man havde en kontrollerende midtbane bestående af Højbjerg, og indtil Sisto får dansk pas til næste år, Kvist eller Zimling. En højre kant bestående af Wass, og venstre bestående af Nicolai Jørgensen. Bag Bendtner skal Schöne få lov til at husere.
Og vil gerne komme med begrundelser for disse valg:
Højbjerg og Sisto er boks-til-boks typer, som fylder på i feltet, både hvad angår defensivt og offensivt. Med Sistos fysik i mente er det ikke helt skidt, da det giver bedre muligheder i luftrummet.
Wass har farten til at udfordre, og med sin fortid som højre back, kan han også dække bedre af defensivt, når Ankersen kommer i overlap.
Nicolai Jørgensen spiller til daglig venstre kant, og har både mulighed for at søge ind i banen i god fart, samt at kunne skabe overlap med Boilesen på landsholdet. Noget, han også har gjort med succes i U/21 regi. Desuden skal hans målfarlighed på hovedstød medregnes.
Schöne er vant til positionen, samtidig med at han også er en skudtrussel udefra. Han har styret Ajax´ offensiv med stor succes siden Eriksens afgang, og har også alderen til at bidrage med noget rutine.
Bendtner er i mine øjne selvskreven, da han har erfaringen fra de bedste ligaer, og han er den nuværende landsholdsspiller med flest mål på kontoen.
Men det er i hvert fald mit bud. Og hej, forresten. Det er mit første indlæg herinde..