Fandme skønt med den sejr.
Jeg hæfter mig ved fem ting:
1) Eriksen i åbent spil. Der var en klar forbedring i forhold til de seneste par kampe. Hans gode aktioner kom når han fik boldene mens han var i sprint, hvilket også er der, hvor han har gjort det bedst for Tottenham. Han er mindre god, når det er ham, som skal sætte tempoet, men god, når andre sætter det for ham.
2) Den centrale midtbane. Jeg var faktisk positivt overrasket over at have Kahlenberg og Kvist inde i maskinrummet samtidig. Det fungerede ret godt, især offensivt. Mindes ikke at have set Kvist spille bedre på landsholdet. Men nu havde han vist også lige fyret hans mentaltræner, som er en opblæst idiot af rang. (har haft ham som underviser, så den udtalelse er ikke grebet ud af den blå luft..)
3) Bendtner på tavlen. Det er tydeligt for enhver, at når Kaiser Nicklas har fået hul på bylden, så er det ligegyldigt, hvem han står over for, han scorer bare. Og så kan man ærge sig på landsholdets vegne, at Agger ikke lod ham prikke hul på bylden i testkampen mod Tyrkiet. Vil til hver en tid påstå, at det var en dårlig ledelsesmæssig beslutning af ham, hierarki eller ej.
4) Agger som stamspiller. Bjelland og Kjær har udgjort det centrale forsvar i tre ud af fire kampe i kvalifikationen. Det er de tre kampe, hvor vi har fået point. Tør Morten Olsen satse fremadrettet på de to, og dermed lave et lille generationsskift, eller vil han holde fast i en skrøbelig spiller, hvor man altid frygter en skade eller to?
5) Dødbolde. Vi får intet ud af Eriksens hjørnespark fra højre side, hvorfor får Boilesen ikke lov til at smække den indover der? Han fik chancen på et frispark, hvilket førte til Kjærs mål. Og er der virkelig ikke andre spillere i truppen, som kan sparke de dødbolde i stedet for Eriksen? Han kan ikke overføre præcisionen fra træning til kamp på landsholdet.