Det skal ikke forstås som om, at jeg er modstander af at give ham chancen, men hypen om Daniel Wass går meget på de mange spektakulære frisparksscoringer.
Der kan ikke være tvivl om, at Wass er ekstraordinær på de direkte frispark, men hvad med resten af pakken?
Arh, det er vel først de seneste to kampe, at han virkelig har skildt sig ud på frispark. Han har været hypet længe fordi han rent faktisk præsterer at score mål i udlandet, hvilket er en voldsom mangelvare. Han har præsteret at være topscorer i en relativt lille klub, selvom han ikke er angriber. Fra hans position er 10 mål på en sæson virkelig flot, og det har trukket både overskrifter og stor interesse fra klubber, som vi bestemt ikke kan negligere i forhold til landsholdet, så som Marseille.
Jeg er med på, at det er de færreste der har set meget til ham, og det har jeg da heller ikke (noget har jeg dog). Det der er interessant omkring ham er, at han er en helt anderledes og direkte spillertype end dem vi har, og med tanke på hvor mange ret gode boldvarmere vi har plads til kamp efter kamp, var han jo et sublimt alternativ fordi han 1) kan nogle andre ting og 2) har været brændvarm i snart halvandet år i træk i en række der er væsentligt stærkere en den danske.