Wass var elendig igår. Sjældent set, at kikse så voldsomt, når man får chancen. Det var helt skidt med fejlafleveringer, dårlige beslutninger og manglende defensiv opbakning.
Uagtet, at det er et hårdt slag for de, der har skreget på Wass som landsholdsspiller, så vidnede kampen igår om, at han ikke har klassen til at være med fra start.
Det samme gælder i øvrigt Vibe, der var fuldstændig overmatchet på dette niveau. Han er et blank stykke papir, når han ikke kan løbe fra sin modstander.
Erik Sviatchenko viste også, at springet fra FCM til international fodbold er for stort lige nu. Placeringsproblemer og for mange tabte dueller trak ned, og Simon Kjær kom på overarbejde.
William Kvist var også ringe, og det er sgu sølle at se ham dreje et par omgange med bolden og hælde den tilbage til Schmeichel. Han blev iflg. MO ikke hjulpet af Wass´ tilstedeværelse, men jeg har dog svært ved at se det som en gangbar undskyldning for fejlafleveringer og manglende blik for den fremadrettede aflevering.
Vi savnede Højbjergs fysik og dynamik centralt.
Det hjalp dog heller ikke voldsomt på indtrykket, at hverken Chr. Eriksen eller MKD kunne ramme en medspiller.
Godkendte præstationer fra de to venstre backs, Kjær, LJ, Bendtner og Schmeichel.
På trods af sin alder, så virker LJ både fit og med overskud til at tage løbene fremad. Han bør være det klare førstevalg derude.
Forudsat at alle er klar, så bør opstillingen mod Serbien være:
Schmeichel
LJ-Kjær-Agger-Boilesen
Kvist-Højbjerg
Schøne-Eriksen-MKD
Bendtner
Jeg ved Schøne ikke har leveret voldsomt på landsholdet, og Vibe bringer fart på kanten, så muligvis kan der byttes ud her. På hjemmebane kommer vi dog til at spille i mindre rum offensivt, og her vil jeg foretrække Schøne.
Dog kommer vi godt nok til at mangle fart i den opstilling. Et alternativ kunne være Nicolai Jørgensen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.