Ang. Albiceleste er det en ganske ventet trup.
Man må forstå, at landsholdsfodbolden adskiller sig fra klubfodbolden ved i mindre grad at eksperimentere og nedbryde hierarkier, da man skal være sikker på at kunne præstere den ene gang om året. Deraf de "underlige" landstrænere Verden over.
Her har Demichelis en helt særlig rolle, som også Pellegrini har luret fra Málaga-tiden. Hvad han ikke har i fodboldtalent og hurtighed, opvejes med lederskab i en så usammenspillet defensiv. Jeg tror faktisk, han er tiltænkt en startplads, fordi ellers hiver man ham ikke med - alt for stor indflydelse.
- Samme argument kan vel bruges mod Tevez.
Mange i artikeltråden snakker defensiven ned som det svageste punkt, hvilket jeg ikke er enig i. Man lukkede under 1 mål ind pr kamp i CONMEBOL-kvalen. Zabaleta og Garay er stadig øverste hylde med et par kompetente jokere i Otamendi og Fede, mens den omskolede venstreback Rojo er defensivt orienteret. Campagnaro - og generelt Inter-veteranerne - forstår jeg dog ikke, hvorimod López trods alt har løftet spillet markant med Getafes genoprejsning siden de to skandaløse kampe med udvisning mod Celta og 2-0-nederlag mod Betis ultimo februar.
Midtbanen er derimod uvant tynd. Mascherano skal nok bidrage til firebackkæden, men Gago når ikke at blive 100% fit og Éverito er et stort ? efter et i bagklogskaben ligegyldigt lejemål til Newell´s. Det rkeative skal nok komme fra di María, La Ligas assistkonge, som i denne sæson har været rykket en del ned på en mere central midtbaneplads - at spille ham udelukker altså ikke et tremandsangreb med Agüero, Messi og Lavezzi/Higuaín. Har altid været meget imponeret af di María, som jeg herinde vist nok kaldte Verdens bedste omstillingsspiller under en Argentina-landskamp sidste år. Måske overilet, men pointen synes at stå efter denne imponerende sæson. Det skal dog komme fra ham eller en af føromtalte Valencia-ekser, fordi andre folk i deres bedste alder såsom Pérez, Biglia og Sosa er jo arbejdsheste, mens den af mig ellers så lovpriste Augusto senest har mistet sin playmaker-plads til Krohn-Dehli i Celta. Álvarez og Rinaudo kan de stikke skråt op.
I angrebet, som jeg ved nærmere eftertanke måske alligevel vil kalde slutrundens bedste, er jeg egentligt kun utilfreds med old-boys Palacio. Til gengæld meget utilfreds. De Santo bidrager med noget fysik, som kan blive værdifuld sidst i kampene til at skabe plads for de lutter hurtige angribere omkring ham - alternativet var vel store Pratto som måske endda var at foretrække.
Spillere, jeg dog gerne havde set med:
- Willy Caballero, som så godt nok ikke var inde i Sabellas overvejelser.
- Ansaldi, som imponerede mig under EL-kampagnen sidste sæson og kunne have været holdets eneste naturlige alternativ til venstreback. Rojo er gammel midtstopper.
- Fazio - dog ikke Musacchio der som FAS nævner har været ringe efter nytår.
- Pastore, som har spillet et flot forår i det franske. Alternativt kometen Lanzini, som kunne være den kreative joker og tilegnes erfaring fremadrettet.
- Zárate, som er hjemlig topscorer og en Palacio-type - blot bedre og mere perspektivrig.
Sabellas tropper skal nu nok klare sig videre uden min hjælp - eneste lille frygt er åbningskampen mod debutanterne Bosnien der ligesom Argentina vil komme med vildskab. Forudser en fysisk kamp, ikke just til argentinernes fordel.
Man må forstå, at landsholdsfodbolden adskiller sig fra klubfodbolden ved i mindre grad at eksperimentere og nedbryde hierarkier, da man skal være sikker på at kunne præstere den ene gang om året. Deraf de "underlige" landstrænere Verden over.
Her har Demichelis en helt særlig rolle, som også Pellegrini har luret fra Málaga-tiden. Hvad han ikke har i fodboldtalent og hurtighed, opvejes med lederskab i en så usammenspillet defensiv. Jeg tror faktisk, han er tiltænkt en startplads, fordi ellers hiver man ham ikke med - alt for stor indflydelse.
- Samme argument kan vel bruges mod Tevez.
Mange i artikeltråden snakker defensiven ned som det svageste punkt, hvilket jeg ikke er enig i. Man lukkede under 1 mål ind pr kamp i CONMEBOL-kvalen. Zabaleta og Garay er stadig øverste hylde med et par kompetente jokere i Otamendi og Fede, mens den omskolede venstreback Rojo er defensivt orienteret. Campagnaro - og generelt Inter-veteranerne - forstår jeg dog ikke, hvorimod López trods alt har løftet spillet markant med Getafes genoprejsning siden de to skandaløse kampe med udvisning mod Celta og 2-0-nederlag mod Betis ultimo februar.
Midtbanen er derimod uvant tynd. Mascherano skal nok bidrage til firebackkæden, men Gago når ikke at blive 100% fit og Éverito er et stort ? efter et i bagklogskaben ligegyldigt lejemål til Newell´s. Det rkeative skal nok komme fra di María, La Ligas assistkonge, som i denne sæson har været rykket en del ned på en mere central midtbaneplads - at spille ham udelukker altså ikke et tremandsangreb med Agüero, Messi og Lavezzi/Higuaín. Har altid været meget imponeret af di María, som jeg herinde vist nok kaldte Verdens bedste omstillingsspiller under en Argentina-landskamp sidste år. Måske overilet, men pointen synes at stå efter denne imponerende sæson. Det skal dog komme fra ham eller en af føromtalte Valencia-ekser, fordi andre folk i deres bedste alder såsom Pérez, Biglia og Sosa er jo arbejdsheste, mens den af mig ellers så lovpriste Augusto senest har mistet sin playmaker-plads til Krohn-Dehli i Celta. Álvarez og Rinaudo kan de stikke skråt op.
I angrebet, som jeg ved nærmere eftertanke måske alligevel vil kalde slutrundens bedste, er jeg egentligt kun utilfreds med old-boys Palacio. Til gengæld meget utilfreds. De Santo bidrager med noget fysik, som kan blive værdifuld sidst i kampene til at skabe plads for de lutter hurtige angribere omkring ham - alternativet var vel store Pratto som måske endda var at foretrække.
Spillere, jeg dog gerne havde set med:
- Willy Caballero, som så godt nok ikke var inde i Sabellas overvejelser.
- Ansaldi, som imponerede mig under EL-kampagnen sidste sæson og kunne have været holdets eneste naturlige alternativ til venstreback. Rojo er gammel midtstopper.
- Fazio - dog ikke Musacchio der som FAS nævner har været ringe efter nytår.
- Pastore, som har spillet et flot forår i det franske. Alternativt kometen Lanzini, som kunne være den kreative joker og tilegnes erfaring fremadrettet.
- Zárate, som er hjemlig topscorer og en Palacio-type - blot bedre og mere perspektivrig.
Sabellas tropper skal nu nok klare sig videre uden min hjælp - eneste lille frygt er åbningskampen mod debutanterne Bosnien der ligesom Argentina vil komme med vildskab. Forudser en fysisk kamp, ikke just til argentinernes fordel.
En gyser er at holde med flagermus og ulve.
Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly