Costa RicaSå må vi hellere igang med opdateringer fra Costa Rica.
Der var
Clásicos Provinciales i søndags, da Alajuelense hjemme tog imod Herediano i en kamp som
El Team højest overraskende endte med at vinde med hele 3-0. Forsvarsspiller Pablo Salazar blev kampens store spiller med 2 mål. Det første kom efter en dødbold allerede efter 2 min. Efter 54 blev føringen udbygget, da Salazar får foden på et indlæg og ikke levner Dexter Lewis en chance i hjemmeholdet mål.
El Team er tættere på at komme foran 3-0 end
La Liga er på at reducere og det lykkedes da også evighedstalentet Marvin Angulo at lukke kampen til 3-0, da han følger op på egen brændt chance efter 85 min.
http://www.youtube.com/w…eA3klhvc1CIOm det var det kraftige jordskælv, der ramte Costa Rica i sidste uge, der stadigvæk sad i tankerne hos Puntarenas skal jeg lade være usagt, men de leverede i hvert fald en præstation mod Cartagínes som de ikke helt kunne være bekendt. Målet de kommer bagud 1-0 på er dog en sand perle af Randall Brenes. Han kan ikke rigtig finde en at aflevere til og dribler derfor først en mand lige udenfor feltet, for derefter at hamre bolden op i modsatte målhjørne uden chance for Jhonathan Viales i Puntarenas´ mål. Puntarenas får dog udlignet til 1-1 på et frisparksmål fra 40-45 meter, hvor Luis Torres i hjemmeholdets mål ikke så alt for heldig ud. Andres Lezcano bragte igen hjemmeholdet foran efter 76 min og uruguayanske Iván Palios lukkede kampen på straffespark efter 82 min.
http://www.youtube.com/w…Odo7Gq-CwUwFor anden uge i træk skulle Limón spille hjemme og for anden uge i træk blev det til en sejr. Denne gang en af de større af slagsen. Uruguay de Coronado var holdet, der blev rundbarberet. Første halvleg blev en ganske lige affære, hvor begge hold scorede én gang hver. Først bragte Henry Cooper
La Tromba del Caribe foran med 1-0 efter 41 min, og Eduardo Abarca fik udlignet lige inden pausen, da han får headet bolden ind efter et hjørnespark. Til gengæld stod anden halvleg total i hjemmeholdets tegn, dog godt hjulpet af 2 udvisninger til
Lecheros. Først er det dog 2-målsskyutten fra sidste uge Delberth Cameron, der flot vendte rundt på en tallerken i feltet med et par mænd i ryggen og dermed bragte hjemmeholdet foran med 2-1. Det er herefter de røde kort begynder at komme. Først blev udeholdets målskytte smidt ud for at parere bolden med hånden på stregen og på det efterfølgende straffespark scorede Cameron til 3-1. Efter 61 min var den gal igen i Uruguays forsvar. Denne gang var det Henry Cooper, der fik lov til at vende rundt inde i feltet og han udplacerede sikkert den tidligere Herediano-keeper Ricardo González i udeholdets mål. Rudy Dawson blev udvist efter 68 min, da han modtog sit andet gule kort, og veteranen Kurt Bernard lukkede målfesten efter 70 min, da han "curlede" bolden op i målhjørnet på et frispark.
http://www.youtube.com/w…4s3G7rTw92MI en kamp der var ret vigtig i forhold til at spille sig væk fra de nederste pladser, der vandt Belén Siglo XXI hjemme med 1-0 over Carmelita. Målscorer blev nok engang Ariel Santana, da han fulgte op på en løs chance. I den resterende del af kampen, skete der ikke det store og dermed spillede Belén sig et godt stykke op i rækken.
http://www.youtube.com/w…6XC7P83MD4ESantos de Guápiles mødte hjemme de detroniserede "grundspilsmestre" fra Pérez Zeledón. En af Larissas tidligere yndlinge, Diego Madrigal, headede hjemmeholdet foran efter 10 min. Brunet Hay udlignede for udeholdet lige inden pausen, da han også formåede at heade et indlæg i buret. Der skete ikke meget før til allersidst i kampen, ja faktisk i 4min overtid, før der blev begået et lidt besynderligt straffespark. I langsom gengivelse kan man endda se at "forseelsen" blev begået udenfor feltet, men ikke destro mindre, så scorede Cristhian Lagos for 6 kamp i træk til slutresultatet 2-1 til
La Marea Rojahttp://www.youtube.com/w…xueGyW8rbJoRundens sidste kamp var også den mest målrige. Det var dog noget af en en-vejs-forstilling. Bundholdet San Carlos tog imod det mest vindende hold i costaricansk fodboldhistorie Deportivo Saprissa og
El Monstruo Morado var dog også
Los Toros del Norte langt overlegen. José Luis Cordero modtog bolden på kanten af feltet og han kom til en afslutning, hvor han dog var ret heldig med at bolden blev rettet af, så den ikke levnede Danny Carvajal i San Carlos´ mål nogen chance. Deyver Vega udbyggede føringen efter 32, da han kom til baglinjen og fra en meget spids vinkel fik afsluttet og scoret til 2-0 i det område af målet, som målmanden burde have dækket af. To minutter senere kom San Carlos dog tilbage i kampen, da et udspark fra Carvajal fik lov til at passere hele vejen frem til Bryan Vega, der sikkert udplacerede Víctor Bolivar i Saprissas mål. Glæden varede dog kun kort, for allerede minuttet efter headede Douglas Sequeira bolden i mål til halvlegsstillingen 3-1 til Saprissa i en underholdende kamp. Godt 20 min inde i anden halvleg scorede José Luis Cordero sit andet mål efter et kombinationsspil, der ville være Barcelona værdigt. 5-1 blev det efter 57 min, da Manfred Russell på kanten af offside løb fra San Carlos´ forsvar og endnu engang var overbevisende i sin afslutning. Douglas Sequeira lukkede og slukkede denne rundes målscoring i costaricansk fodbold, da han headede bolden i mål efter et hjørnespark til slutresultatet 6-1.
Synes i øvrigt ofte der bliver scoret efter hjørnespark i costaricansk fodbold. Ved ikke om det siger noget om angriberne eller forsvarsspillerne, men hælder nok til det sidste.
http://www.youtube.com/w…Xxr4p-d1CuI