Hej FAS. Beklager sent svar. Mange tak for det lille indslag på YT om colombiansk fodbold - det var spændende. Har fået anbefalet at se dokumentaren, som ESPN lavede, som hed noget i retning af "The Two Escobars", hvis ikke jeg husker forkert.
Du må gerne uddybe, hvad du mener med passionen rundt omkring i Sydamerika. Det var ikke mig, der sagde, at det er det mest passionerede fodboldland. Det var noget, Superliga Argentina skrev på deres Twitter. :-)
Dog vil jeg sige, at jeg ikke har oplevet en liga som den argentinske, hvor de græder så meget over en scoring, nedrykning, Rosario-fan, der begik selvmord, efter de rykkede ned, uanede mængder fyrværkeri, vilde jubelscener (se denne, hvor Lautaro nærmest flænser sin trøje i stykker af ren voldseufori over sin scoring mod Cruzeiro i Libertadores
https://bit.ly/2UhOsfF), Simeone, der ikke ville holde med sin søn, hvis han spillede mod Racing, Milito, Holan, Sebastián Saja, Mateo med flere, der alle græd af forskellige grunde, der havde forbindelse til fodbolden plus meget, meget mere.
Jeg synes også, at chilenske fans er ret vanvittige. Og så er der ingen tvivl om, at de brasilianske klubfans er utrolige af det, jeg har set. Holder stadig på, at Flas topniveau er ubegribeligt ud fra Copa Sudamericana-finalen mod Independiente. Læste i øvrigt forleden, at Cruzeiros fans har noget, der minder om et venskab med Raja Casablancas hardcore fans - passer det?
Når det kommer til landsholdet, er der forskel på, hvordan brasserne anskuer fodbold kontra argentinerne. Brasserne har en fest, mens argentinerne lidt a la Lautaro-jubelen ovenover går fuld amokka over en scoring og altid er ved at flænse trøjen i stykker og åbner munden på vid gab og brøler, mens de har deres knyttede næver ved livet og løfter dem op og ned i eufori. Det afhænger for mig at se lidt af humøret, hvad man er til. Dans/glæde eller passioneret jubel.
Apropos argentinsk fodbold håber jeg, at Defensa vinder mod Union, og at Racing dummer sig mod Tigre. På den måde får vi et brag af en finale, når de to hold mødes om lidt over en uge. Please lad det ske. Ville være fedt. Tigre har haft ok form på det sidste, så det er muligt. Men jeg regner nu alligevel med, at Racing tager titlen på søndag. Det er heller ikke sikkert, Defe kommer forbi Yeimar og kompagni.
Suazo så jeg faktisk lidt af i en kamp mod Espanola i sommerturneringen i Chile, dengang de stadig havde rettighederne på Fanatiz. Så spændende ud.
De andre kender jeg ikke og vil jeg prøve at se.
Er du sikker på, at de andre spillere har lige så meget kvalitet? For min indskydelse er, at argentinsk og brasiliansk fodbold bare er dét niveau over de andre ligaer i Sydamerika. Det er kun Mexico, der kan matche de to sydamerikanske ligaer i en nord- og sydamerikansk kontekst. MLS mangler for mig at se stadig noget, og igen i år har de fået klø af de mexicanske hold. Toronto var dog tæt på at vinde sidste år over Chivas.
Ved du egentlig noget om den økonomiske situation i de sydamerikanske ligaer? Mig bekendt er det Mexico, der er den absolutte nummer et, hvis vi snakker hele den latinamerikanske kontekst, så kommer Brasilien. Dernæst Argentina. Peru er vist ret fattige. Antager jeg også, at Bolivia og Venezuela er. Ecuador skulle i hvert fald være rigere end Uruguay, for det læste jeg en artikel om på La Oral Deportiva. Har en formodning om, at Chile, Colombia og Paraguay ligger et sted midtimellem.
Kigger vi på transfermarkedet, er det også tydeligt at se, at de argentinske og brasilianske klubber altid har the upper hand på det lokale marked i Sydamerika. Eksempelvis med Soteldo til Santos. Santos, der by the way er big time i økonomisk krise. (
https://bit.ly/2U3dHTI)
Hvordan er den generelle økonomiske situation rundt omkring i de sydamerikanske klubber? Tænker man eksempelvis på Flas vindue med Arrascaeta og rygter om Rafinha og Caceres, tænker jeg, de ikke er dårligt kørende økonomisk. Klart nok med alle de fans, de har. :-)
Jeg tænker, at en klub som America de Cali er ret dårligt kørende økonomisk, siden de kun lige forleden er blevet fjernet fra den liste der?
Noget helt andet: Noget af det, jeg synes, der er det fedeste ved brasiliansk fodbold, er den passion og fest, de finder i fodboldspillet. Ren glæde. Alle de historier, jeg har læst om eksempelvis Neymar, Kaka, Pele, Ronaldinho, Rodrygo og Vinicius, der alle fortæller, at konstant spillede fodbold på gaden. Spændende er det også, at mange af de her fodboldspillere udtaler, at de brugte enormt meget tid på at spille futsal. Genial ide. Dengang, jeg spillede fodbold, hadede jeg selv at spille futsal, fordi man havde så lidt plads med bolden. Men det er noget, der er vigtigt at kunne håndtere, og det kan de her brassere i den grad.
Jeg læste også, at Gabriel Jesus og Robinho paradoksalt nok udtalte sig i positive vendinger om de dårlige baner i Brasilien. Årsagen?
“The non-league pitches we have around are a kind of challenge to see if you have skills or not. They are full of holes. So, if you can control a ball here, that’s enough to tell if you’re different from the others. Those who actually learn how to play here and are not afraid, those who know how to touch the ball, when they play on natural grass, they can do whatever they like.”
Citat fra en dokumentar, jeg så om Gabriel Jesus.
Robinho: “To play on the streets is difficult, but at the same time it makes you improve because there are lots of holes, and the ball bounces in a particular way, so it challenges your way to improvise. There are lots of movements that I do today that is not something we practice, it happens in the moment and we improvise. So to play street football, it allows you to do play unexpectedly all of a sudden.”
Så også noget lignende i Frankrig, hvor mange af deres dygtige spillere som Pogba, Umtiti, Aurier, Benatia, Brahimi med mange flere startede med at spille gadefodbold i Frankrigs ghettoer. Den der spilleglæde gør underværker for spillerne rent teknisk.