Det rejser jo mange interessante spørgsmål, synes jeg.
Hvad er den største landskamp overhovedet? Hvad er det, vi måler det på? Passion/intensitet i opgøret? Trofæer/prestige i opgøret? Traditioner/historik i opgøret? Naboopgør? Politisk opgør/historisk politisk opgør?
Hvis kriteriet er passion og intensitet, tror jeg ikke, det er Argentina mod Brasilien, der tænder argentinerne mest. Så er det måske snarere Argentina mod England, der betyder mest for argentinerne. Islas Malvinas, Maradona, 1986, Guds hånd og alt det.
Af andre opgør kan de mange Balkan-opgør nævnes som Albanien-Serbien, Albanien-Nordmakedonien om nogle år, hvis det ender med en borgerkrig i landet, som nogle forudser, Bosnien-Serbien, Kroatien-Serbien, Israel-Palæstina (hvis de nogensinde mødes, da det jo er svært som følge af UEFA/AFC-forskellene), Israel-Tyrkiet, hvis det ender med væbnet krig en dag, Israel-Iran, Armenien-Tyrkiet, Grækenland-Tyrkiet, Rusland-Ukraine med mange flere. De har politiske og historiske undertoner.
Snakker vi trofæer og prestige, er det objektivt set Brasilien-Tyskland/Italien, der er størst som følge af VM-trofæerne. I Sydamerika er det faktisk mere Brasilien-Uruguay, end det er Brasilien-Argentina.
Traditioner og historik er nok stedet, hvor Brasilien og Argentina falder ind, fordi begge lande historisk har været de stærkeste i Sydamerika plus Uruguay.
Man kunne måske tilføje nogle kulturelle forskelle i Bra-Arg, fordi det er to forskellige fodboldstilarter. Så er der - og jeg ved, FAS bliver glad for denne her kommentar - ret åbenlyst mindreværd fra argentinernes side, hvilket jeg jo så bare synes er lidt synd for dem, men sådan er det vel, når man synger på Copacabana, at Maradona er større end Pele, at de aldrig vil glemme 1990, og Alejandro Fantinos "Eu tenho Messi, eu tenho papai. Você não tem nada!"-udbrud efter scoringen mod Iran i 2014 (
https://www.youtube.com/watch?v=SNjlKs5asJ0 - skal ses).
Så vidt jeg ved er der så også lidt had/irritation de to lande imellem. Det er ikke krig som Israel og Palæstina eller Serbien og Albanien, men man synes vist, argentinerne er lidt irriterende og arrogante, og at argentinerne er wannabe-europæere med mere. FAS kan sikkert uddybe.
Naboopgør er jo altid sjove - det ved vi fra Danmark-Sverige, Sverige-Norge, Danmark-Norge, Holland-Belgien, Holland-Tyskland med mange flere.
Hvis kriteriet er, at det skal være de stærkeste landshold i verden, kan du - i mine øjne - trække Argentina fra ligningen. Så er det nok mere Brasilien mod Frankrig, der er et af de største opgør i dag.
Jeg mener i øvrigt ikke, at rivaliseringen mellem England og Tyskland er så markant igen. Det er mere banter, end det er had. Havde vi befundet os i mellemkrigstiden, kunne det helt sikkert være, at det var et topopgør. Men det ville man jo også kunne sige om Italien mod England i slutnigen af 30´erne - Mussolini mod Churchill...