Snak

@ Lele...


Wow hvad sker der her...Italiensk fankultur er en joke ?


https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/roma-legende-alle-boer-opleve-la-bombonera/

Wow hvad sker der her...Italiensk fankultur er en joke ?

En joke er lige at stramme den lidt for meget. Jeg har selv været på Stadio San Paolo flere gange og der var super stemning. Generelt var stemningen i Italien endnu bedre førhen og sammenlignet med de største kampe i Argentina, så virker det ikke imponerende, men jeg vil dog stadigvæk mene at den italienske fankultur er rimelig højt. Et af de mest fanatiske fodboldlande i Europa. Den rå Sydamerikanske fankultur er dog i en kategori for sig selv.

Haha, FAS.

Han sagde videre:

“I couldn’t tell you what I experienced in those six months in Argentina,” De Rossi told Sky Sport Italia.

“It’s a unique place, very similar to Italy, more than we might think, especially as half of the population there has Italian origins. They live with absolute passion for everything, from food to music and football.

“You might find their domestic league debatable in terms of tactics and (technical, red.) quality, but in six months I never saw a player pull back or not give 200 per cent.”

Til Sky Sport siger han, at han har brug for en hel karantæne for at forklare, hvordan det var at være i Argentina.

Har set interviewet på Sky, og han mener det - der er ikke noget spas der.

I forhold til hans ord om fansene i Italien, tja, det har jeg følt i noget tid. Det er jo naturligt nok. Der er sket et fanformdyk siden tessera del tifoso. I 90´erne og 80´erne var det et meget flot niveau, de italienske klubber havde.

Dét sagt er der stadig unikke ting, du kun finder i Italien. Her tænker jeg på de politiske manifestationer og lokalpatriotismen. Uanset om vi kan lide det eller ej, så bidrager klubber som Hellas Verona, Lazio, Inter, Juve, Livorno, Pisa med flere til en ekstra dimension med deres politiske manifestationer, hvad end der er tale om venstre eller højrefløj.

Det gør de på mange måder. Lazio med sange om antikommunistrevolution i 50´erne i Budapest, Livorno-fans og spillere med venstrefløjshyldester, Verona med Hitler-hyldester, Lazio-ultras går rundt i gaden og laver Mussolini-hilsener på gaderne i Milano med mere.

Deres budskabsbannere og had er også noget mere personligt og passioneret end argentinernes infantile "RiBer putos jejejejejejjejeje"-vås. Romas fans havde et banner fremme i 2014 om Ciro Espositos mor, der havde skrevet en bog om hendes søns dødsfald (dræbt af en Roma-ultra, De Santis).

Hvad stod der på banneret? Hurtig oversættelse: "Hvad bliver det næste? Skal du også lave en film om, hvor slemt det var at miste din søn?"

Altså implicit: Hvor mange penge vil du tjene på, at din søn er død? Hvor ægte er dine følelser for, at du har mistet din søn? Køligt. Mind you, jeg er 100 % på napolitanernes side her, men et iskoldt diss skal altid anerkendes - uanset hvor det kommer fra...

Lidt andet diss-niveau, end hvad argentinerne kan "præstere", når de møder deres såkaldte "ærkefjender". Virker til tider lidt påtaget, men det ændrer ikke på, at følelserne er imponerende isoleret set - det mangler bare dybde og substans, hvis du dykker lidt ned i, hvorfor de hader det andet hold. Der har jeg mere respekt for eksempelvis Rangers-Celtic. Du ved: katolikker/protestanter, pro UK/anti UK, IRA-fans/anti IRA med mere. Et derby, der også når hele vejen over til Belfasts gader af de ting, jeg lige har beskrevet.

Jeg forstår 100 %, hvorfor Celtic og Rangers ikke kan lide hinanden. Independiente og Racing hader jo kun hinanden, fordi det er noget, de "skal" gøre.

Der er selvfølgelig også lidt en anden lokalpatriotisme, som går igen - blandt andet i TRs Juve-Napoli, som er ekstra sensitivt for napolitanerne på grund af historikken mellem Piemonte og Napoli, hvor napolitanerne ifølge en del fik stjålet Gud ved hvor mange penge.

Roma-Lazio er en klassiker, og det handler om noget, der er typisk italiensk: Hvem er mest romersk? Hvem har mest romersk identitet? Hvilken klub har flest fans i og fra Rom? Hvilken klub har det mest romerske navn, trøjer med videre? Italiensk lokalpatriotisme, når det er bedst.

Dét sagt er det ikke samme dybde som Celtic-Rangers, men der er alligevel noget, fordi det historiske/lokalpatriotismen spiller ind.

Andre spændende opgør er selvfølgelig, når eksempelvis Livorno møder et hold som Lazio eller Hellas Verona. Så får vi lige venstre- mod højrefløjen. To forskellige ideologier mod hinanden.

Når dét så er sagt... så har argentinerne en sindssyg passion for fodbold, og jeg er helt enig i dét, TR skriver. Dog er den italienske fan decline ikke lige så voldsom som hos englænderne.

Kig bare på kommentatorerne... jeg elsker de italienske, de er så hyggelige og fremstår ret sympatiske. Fin passion. Trevisani, Caressa, you name it. Men indlevelsen er lige ét halvt til et helt hak vildere hos Vignolo, Giralt og De Paoli.

Når det kommer til alt det der med at græde 24/7, fordi et argentinsk hold vinder ligaen, Libertadores, fordi en spiller indstiller karrieren, fordi en spiller scorer i et clasico, så er de ret unikke.

Læg dertil også deres jubelbrøl, som er det sygeste, jeg har oplevet i den tid, jeg har fulgt med i fodbold. Det er der ikke nogen, der overgår.

Italiensk fankultur har bidraget til en hel fanscene i Europa, og her tænker jeg selvfølgelig på ultraerne. Helt tilbage fra 30´erne, da nogle Lazio-fans hang et banner op, hvor der stod "Forza Lazio", hvilket fik kamerafolket til at tage billeder af det, for det var helt nyt dengang. Siden dengang er der kommet kreative elementer på tribunerne som flag, bannere med mere, og den kreative fanscene hører i høj grad hjemme i Italien (ultraerne i 30´erne - 1932 for at være helt præcis), Argentina (barra bravas i 20´erne) og selvfølgelig torcidaerne (30´erne - nærmere betegnet 1939) fra Brasilien. Kilder: Italien-link: http://www.novegennaiomillenovecento.it/23-ottobre-1932-la-nascita-del-tifo-organizzato-biancoceleste/
Barra bravas: https://en.wikipedia.org/wiki/Barra_brava
Torcidas: https://pt.wikipedia.org/wiki/Torcida_organizada

Værd at nævne er det selvfølgelig, at Torcida Split blev opfundet i 50´erne og blev inspirerede af de brasilianske fans. Deraf navnet "Torcida" Split.

Så kan du tilføje de engelske hooligans, men for mig er deres "bidrag" til fodbolden nul og niks. Torcidaerne, barra bravas og ultraernes bidrag til fodbolden på stadion er ofte fremragende med recibimientoer, flag, tifoer, bannere, højlydt sang, klap med mere, når de altså ikke lige vælger at snitte hinanden Santiago Wanderers-"stilen." Eller som forleden med Nueva Chicago, hvor de sparker på folk, der ligger ned, som jeg også har set utallige gange i Brasilien.

Så for mig at se er fankultur noget, der tilhører Italien, Brasilien og Argentina helt ind i fodboldkulturernes sjæl. De har startet bevægelser og måder at gå til fodbold på, som ikke var set før de respektive steder eller nærområder/kontinenter. Pionerer.

At det så i dag er sådan, at ultraer fra Grækenland, Kroatien, Serbien og Polen på mange punkter har overhalet italienerne i deres vokale og visuelle støtte, det er der ikke det store at gøre ved.

Var der ikke alle de restriktioner i Italien, så det formentlig lidt anderledes ud.

Derudover er flere klubber stadig dygtige på tribunerne som Sampdoria, Atalanta, Napoli (når de gider), Salernitana, Foggia, Sambenedettese, Bari, Ascoli, Genoa med mange flere, jeg ikke lige husker og orker at skrive. Men sandt nok, som TR skriver, at de ikke er lige så sindssyge på tribunerne som San Lorenzo, Gremio, Flamengo, Boca, Sao Paulo, Racing etc.