Lad os kigge på det, gamle dreng.
Den italienske ultra-kultur har jeg vel heller ikke brugt på Sydamerika?
Amigo, jeg siger bare, at siden italienerne, argentinerne og brasserne opfandt en fankultur, som er unik, så er det dem, jeg respekterer mest.
Hvis demokratiet blev opfundet i Grækenland, så er det dem, jeg respekterer for, at demokratiet findes i dag. Der er sikkert blevet viderudviklet på ideen, men jeg kan rigtig godt lide at kigge på, hvem der er skaberne/opfinderne af noget.
Lad os sige, at en videnskabsmand opfandt mobiltelefonen. Lad os kalde ham Fernando Sousa. Så har jeg selvfølgelig kæmpe respekt for ham. Han er pioneren. Skaberen. Opfinderen. Og vigtigst: Han havde ideen. Jeg elsker gode ideer.
Så kan vi hurtigt blive enige om, at Apple, Huawei, Samsung og alle de andre har viderudviklet på ideen, men generelt er det bare sådan hos mig personligt, at jeg har fuld respekt for opfinderne. Og der er det altså tydeligt, at argentinerne, brasserne og i en europæisk kontekst italienerne har haft førertrøjen på, når det kommer til at være innovative på tribunerne.
Og helt ærligt... vi er vel enige om, at det er langt nemmere at bygge videre på en ide end at skabe noget, der ikke eksisterede før, er vi ikke? Okay, fair nok, rent hypotetisk ved vi ikke (jeg skriver ikke det her for at lyde som en argie-biased type), om brasserne og italienerne lod sig inspirere af argentinerne, fordi de - ifølge Wiki-linket - var de første til at skabe noget, der minder om en aktiv fanscene. Men det forekommer mig tvivlsomt. Tidskonteksten taget i betragtning.
Jeg er helt enig med dig i, at både Chile, Uruguay, Colombia, Paraguay, Bolivia, Venezuela og Peru alle har en aktiv fanscene, der ikke kan undervurderes. Hvis der er elementer i de forskellige fanscener, som bruger midler, som ingen andre bruger, og som de opfandt, så har jeg stor respekt for det. Men det ændrer ikke på, at fundamentet for at skabe de her fantiltag alle blev affødt af (går jeg da ud fra) noget argentinsk og brasiliansk.
Tjek eksempelvis her fra den spanske Wiki:
"Durante la década de 1980 el fenómeno llegó a Chile, Paraguay, Ecuador y Perú, y posteriormente su uso se fue extendiendo por otros países de Hispanoamérica, como Costa Rica, Guatemala, México y Colombia (donde los miembros de las barras bravas son denominados barristas). Allí han adquirido progresivamente notoriedad, en especial desde comienzos de la década de 1990.
Además, en Brasil surgieron en los últimos años grupos que se autodenominan barras bravas y se diferencian de las torcidas organizadas, emulando en todos los aspectos a sus pares argentinas, habiendo clubes que poseen tanto una torcida organizada como una barra brava, especialmente en el sur del país."
Den sydlige del af landet er jo formentlig Gremio og Nal. Men meget spændende med første strofe. Barra bravaerne kom til de andre latinamerikanske lande i 80´erne først. Det er alligevel ret sent, synes jeg faktisk. Men det er jo ikke svært at regne ud, hvor de fik inspirationen fra?
Egentlig meget interessant med barra bravas og torcidas. En af de helt store forskelle, har jeg lige kunnet læse mig til, er angiveligt, at torcidaerne går rundt i deres eget brand/tøj, mens barra bravas går med klubbernes officielle tøj. Passer det?
Jeg orker ikke diskussion om Europa kontra Sydamerika - jeg kan lide begge to. Jeg gider ikke at vælge mellem dem, selvom når det kommer til rå fodboldpassion, vinder Sydamerika selvfølgelig, men lige på det her punkt synes jeg godt, du kunne udvise bare lidt respekt for Europa. :-)
Det er lidt interessant, fordi når jeg taler med sydamerikanere og generelt læser, hvad de har at sige om Europa, så er de alle sammen dybt fascinerede af, hvor velorganiserede vi er, hvor smukke byer vi har, hvor velstrukturerede vi er, hvordan vi er solidariske i vores system, og hvordan vi har styr på infrastruktur og har meget lidt fattigdom og kriminalitet. Det virker nogle gange lidt, som om de ser op til os, hvilket jeg har så meget respekt for, men jeg ser nu også op til dem for den måde, de lever livet på og den glæde, særligt brasserne spreder. Elsker dem.
Med dig er alt, der er europæisk og argentinsk noget, Lucifer 666 har skabt. :-) Det er sgu meget sjovt.
Serberne har btw fine fans i de to store Beograd-klubber, men jeg synes nu egentlig, den polske scene overall er langt bedre. De kroatiske har også to store klubber, men de er også en del efter polakkerne. Seriøst, selv i Polens 4. division kan du se pyroshow og fine ultras.
Jeg ved ikke med dig, men jeg synes, det kunne være fedt at se nogle flere interkontinentale kampe. Bare sådan en venskabskamp eller venskabsturneringer.
Napoli-Boca ville jo være rimelig fedt på grund af Maradona-connectionen, men det samme ville en Flamengo-Hajduk Split eller Racing-Legia Warszawa. Det er altid fedt at se forskellige stilarter på tribunen. Og selvfølgelig også på banen.
Tænker også, at det kunne være fedt at se tyrkiske og nordafrikanske hold samt indonesiske hold, som også har en ok aktiv fanscene. I Indonesien er det lidt interessant, for hvis ikke jeg husker forkert, er de enten inspirerede af ultraerne eller en af de sydamerikanske fanscener.
Og selvom det centrale og sydlige Afrika har en lidt anden fankultur, hvor det ofte handler om at danse på livet løs, så er det egentlig også interessant, fordi det er anderledes. Sådan lige en TP Mazembe mod Independiente i DR Congo. Damn, det kunne være fedt.
Så er der også iranske og japanske, sydkoreanske og andre asiatiske klubber, og så tror jeg, vi har alle med. Samt selvfølgelig Nordamerika og Mellemamerika.
Deportivo FAS er jo en smuk repræsentant for elsalvadoriansk passion, af hvad jeg har kunnet se. Alianza virkede også gode.