Costa RicaDer var fuld runde i weekenden med kampe både lørdag og søndag.
Santos de Guápiles tog hjemme mod Alajuelense, der ikke har fået den bedste start på dette års turnering, men som dog på det sidste er ved at komme i gang. I midtugen blev det jo til en sejr hjemme over Saprissa og igen i weekenden var de helt suveræne. Santos fik ikke et ben til jorden og det blev til en 4-1 sejr til
La Liga i en ensidig affære. Honduranske Jerry Palacios bragte udeholdet foran efter 22min på et skud udenfor feltet og Àlvaro Sanchez øgede føringen på en ripost efter 45min. Álvaro Sánchez var igen på pletten efter 65min. Den unge landsholdsspiller Christopher Meneses, der lige nu har "besat" venstrebacken på landsholdet scorede til 4-1 efter Palacios havde ramt overliggeren på frispark. 5min før tid reducerede Mario Viquez på et ikke eksisterende straffespark for Santos, men det fik heldigvis kun kosmetisk betydning.
https://www.youtube.com/…_BpGbhrlwCQPå Estadio Eladio Rosabel Cordero i Herediano tog
El Team mod Carmelita. I en chancefattig forestilling kom udeholdet foran i starten af 2. halvleg, da Ignacio Quesada fik lov til at stå umarkeret i feltet og han flugtede sikkert udeholdet foran. Hjemmeholdets topscorer fik Yendrick Ruiz fik sit hovedstød reddet på stregen inden det lykkedes indskiftede Minor Díaz at udligne på en flugter efter et Herediano-pres i de døende minutter af kampen. Derved sluttede et intens fight 1-1.
https://www.youtube.com/…6INVd8LYkUgDet fallerede "storhold", Deportivo Saprissa, tog hjemme på kunstgræsset på Estadio Ricardo Saprissa Aymá mod
La Tromba del Caribe fra Límon. Efter flot kombinationsspil bragte Alexander Espinoza udeholdet foran i det 35. min; en føring der holdt til pausen. Forsvars- og landsspiller Michael Umaña udlignede efter en hjørnesparkskombination på hovedstød til 1-1 for
El Monstruo Morado, men blot 2min senere kom Límon igen foran ved Kareem McLean, der fulgte eget hovedstød på stolpen op med sikkert at udplacere Adrian de Lemos i hjemmeholdets mål. Herefter indledtes et sandt Saprissa-pres, men effektiviteten manglede og først i overtiden fik hjemme
La S udlignet, men der skulle en fod fra Límons Ricardo Harris til at sikre Saprissa det ene point i et underholdende opgør, der altså sluttede 2-2.
https://www.youtube.com/…G29j8hlQk3wI det nordlige Costa Rica tog San Carlos mod Pérez Zeledón i et opgør der sluttede uden vinder. Mario Bello bragte hjemmeholdet foran efter 28min, da han scorede på saksespark efter oplæg fra Steven Sanchez. Keilor Soto udlignede efter 54min for
Los Guerreros del Sur, da hjemmeholdets målmand Danny Carvajal forærede ham en gratis chance i feltet og opgøret sluttede 1-1.
Belén Siglo fik deres første sejr i dette års turnering, da holdet hjemme på Polideportivo de Bélen slog et tamt spillende Puntarenas med 2-0. Det første mål blev scoret efter en frisparkssituation, hvor offsidefælden kiksede totalt for
Los Tiburones del Pacíficos forsvar, og tre Belén-spillere stod således fuldstændig umarkeret i feltet og forsvarsspiller Ariel Contreras kunne med sæsonens første scoring bringe hjemmeholdet foran. Efter 39min var der igen svag opdækning i udeholdets bagerste rækker, og det udnyttede Ever Alfaro til at afgøre kampen.
https://www.youtube.com/…0adcaairK8YTopholdet Cartagínes var på besøg på det noget primitive stadion Estadio Muncipal de Labrador, hvor hjemmeholdet fra Uruguay de Coronado tog imod. Efter en flot start fra Cartagínes´ side, så ser det ud til at det er ved at være hverdag igen. Det lykkedes i hvert fald kun at få 1-1 med hjem fra San José. Dave Myrie, der tidligere både har spillet i norsk og amerikansk fodbold, bragte hjemmeholdet foran på hovedstød efter hjørnespark allerede i det 9. min. Situationen blev ikke lettere for Cartagínes, da forsvarsspiller Carlos Johnson fik sit andet gule kort og dermed rødt i starten af anden halvleg. Alligevel lykkedes for for Cartagínes at sætte Uruguay under en form for pres og Cartagínes fik da også udlignet da "garderhøje" Iván Pailos headede Paolo Jiménez fri, der lige nåede at få afsluttet før Richardo González i hjemmeholdets mål kunne nå at få tacklet ham. For anden runde i træk lykkedes det altså kun Cartagínes at opnå uafgjort.
https://www.youtube.com/…M_gMKsFjvDgI den samlede stilling er Cartagínes stukket af. De har 20point på førstepladsen. Pérez Zeledón har 16 på anden pladsen. Mellem nr 3 (Carmelita) på 11point og nr 11 (Belén Siglo) på 8point er der altså kun 3 points forskel, så det tegner til at blive en aldeles spændende kamp om de 4 pladser i semifinalen. Kun Limón på 12. og sidstepladsen er sat lidt af. De er på 5point.