@ Polka
Altså det der med om det skal være en turnering kun for mestre eller ej var et skifte der skete tilbage i 97/98, hvor man åbnede turneringen for hold der ikke var blevet mestre. Det var dér det radikale skift skete. Siden da har man så fortsat bevægelsen mod at have de bedste hold med istedet for nationale mestre. De nye ændringer er på ingen måde noget markant skifte ift. hvordan tingene kører nu. Om man synes om det eller ej, kommer jo an på hvad man ønsker prioriteret. Er fokus på øget kvalitet er det her ret entydigt et skridt i den rigtige retning. I forhold til spænding, kan det her også have en marginal positiv effekt, med mindre man vil lave en meget voldsom omkalfatring af hele fodboldsystemet i Europa. Noget af det der har gjort Champions League mere og mere kedelig over de sidste sæsoner er at superklubber bliver mere og mere suveræne, og turneringen derfor nærmest først begynder at blive spændende i kvartfinalerne. De sidste 5 sæsoner har der kun været 8 forskellige semifinalister, det laveste nogensinde. Hvis man ønsker at bryde denne dominans er det langt mere sandsynligt at Roma, Napoli, Gladbach osv kan gøre det ved fast at deltage i CL end Viktoria Plzen og FC København kan gøre det, nærmest ligegyldigt hvor ofte de hold kommer med i CL. Og denne ændring gør det jo netop nemmere for subtopholdene fra Italien og Tyskland, hvilket forhåbentlig kan give en lidt bredere top i Champions League. Hvis man drømmer sig tilbage til tiderne hvor Malmø, Steaua Bukarest, Røde Stjerne osv. kunne kæmpe med om titlerne, så skal man jo ændre hele strukturen for fodbolden på en måde, der virker usandsynlig. Bosman-dommen skal tilbagerulles, hvilket vel vil kræve markante EU-lovændringer ift. den frie bevægelighed, plus formentlig tiltag som salary caps, markant omfordeling af de store landes TV-penge til mindre lande osv. Altså en masse politiske forandringer, som det virker helt usandsynligt at gennemføre eller finde megen støtte til.
Som Jonathan Wilson skriver her
http://www.si.com/planet-futbol/2016/08/23/uefa-champions-league-dull-structure-format-appeal-elite-clubs , så har UEFA ganske rigtige ødelagt deres to store turneringer EM og Champions League på to forskellige måder. EM har fået en håbløs udvidelse, der har gjort turneringen for lang, kedelig og kvalitetsfattig. Formatet betyder så også at det er mere tilfældigt hvem der vinder, da hele det tidligere EM, de 16 hold, nu foregår via knockout. Noget der på fineste vis blev illustreret allerede ved det første EM med det nye format. Grunden til at man åbner EM op for hold fra flere lande, mens man i CL tænker mere på kvalitet, må være at national deltagelse i et EM gør en stor forskel ift. interesse for turneringen i det land, hvorimod national deltagelse i CL ikke gør den store forskel for interessen i et land. Derfor kan man i CL istedet fokusere på at øge kvaliteten og spændingen, hvilket er blevet nedprioriteret i EM, ihvertfald i forhold til kvalifikationen og gruppespillet som udgør langt størstedelen af kampene.