Redigerettors 29. sep 2016
Ja da, Arsenal_love (og evt. andre)
Det har været en helt igennem superuge set med danske øjne:
- Det altoverskyggende højdepunkt er selvfølgelig FCK´s fire point (tre på papiret og et mere ift. indbyrdes med Brugge), som udløste 0,5 point mere til landekoefficienten, som nu ligger så højt som 6,250
- Det resultat betyder, at det vil være en kæmpe skuffelse, hvis FCK ikke kommer til at spille europæisk til foråret, og som Kattejammer henviste til, siger upartiske eksperter, at andenpladsen i gruppen er mere realistisk end tredjepladsen pt.
- Endelig betyder resultatet, at vi i bakspejlet kan vinke endeligt farvel til både Norge, Sverige og Hviderusland, som har alle hold ude, men også Skotland og Polen, da deres ene hold tilbage synker mod sidstepladsen i deres puljer.
- Kigger vi opad, får vi først øje på Rumænien. Efter i aften er der kun 0,400 point op, og FCK har indhentet 0,300 point på rumænerne bare i denne uge, selvom rumænerne har to hold med i Europa League, som begge ligger på sidstepladsen efter to kampe, og dermed med relativt små muligheder for forårsbold. Men endnu vigtigere end at hente Rumænien i år på 17. pladsen er det, at vi ved starten af næste sæson efterhånden er ved at distancere rumænerne. Efter i aften er Danmark 2,200 point foran Rumænien ved starten af næste år.
- Og kigger vi så opad mod dem, vi skal koncentrere os om, nu hvor Rumænien åbenbart ikke vil lege med, fik FCK både flere point til Danmark i denne uge end Kroatien (et hold), Grækenland (tre hold med) og Østrig (tre hold med). Se, det er vildt. Der er stadig langt op til de tre lande på 14.-16. pladsen både i år og næste år, men hvis det kan lykkedes FCK ikke at komme mærkbart længere bagud på Danmarks vegne i år ift. de tre lande, er det en kæmpe præstation.
- Og så til slut. Selvom alle de store landes hold nu er med, er Danmark stadig det bedste land i denne sæson. Spanien/England går sandsynligvis forbi i næste europæiske uge, men at Danmark har kunnet holde førstepladsen så længe, er et godt udtryk for, at der er gang i noget godt i år.
Eneste malurt i bægeret er, at jeg sådan savner minimum et dansk hold i Europa League gruppespillet. Og det er stadig FC Midtjylland, som skuffelsen mest går i retning af. Sikken skam.
En gang Coban Imperial, altid Coban Imperial