Redigeretons 14. dec 2016
Efterhånden, som der er færre og færre hold fra landene omkring Danmark på landeranglisten, bliver årets rangliste mere og mere irrelevant, og næste års rangliste tilsvarende mere og mere relevant.
For mig at se er det punkt nu passeret, hvor dette års rangliste er overhalet i relevans af næste års rangliste.
Derfor giver jeg her en oversigt over ranglisten for næste år som klangbund til resten af sæsonens europæiske kampe.
Jeg har valgt at lægge snittet på 13.-20. pladsen:
13. Schweiz (23,700 point / alle hold ude)
Overraskende har Schweiz allerede her ved vinterpausen mistet alle fem hold i de europæiske turneringer. Årets pointhøst var sølle 4,300 point.
14. Østrig (23,100 point / alle hold ude)
Igen er alle hold, dvs. fire, ude. Dog en ganske udemærket pointhøst alligevel i år med 7,375 point.
15. Grækenland (22,500 point / 2 hold stadig med)
Med to hold tilbage kan forårets præstationer fra PAOK og Olympiakos stadig sende grækerne forbi Østrig og Schweiz ved starten af næste år. PAOK har som useedet Schalke, mens Olympiakos også som useedet har Osmanlispor, begge i 1/16 finalen i Europa League.
Pointhøsten for i år står pt. på 4,800 point. Ikke imponerende - endnu.
16. Kroatien (20,875 point / alle hold ude)
Kroatien missede fjerde hold af fire i form af Dinamo Zagreb med 0-15 i målscore og 0 point i Champions League. Årets pointhøst landede på 5,125, hvilket sandsynligvis ikke er godt nok set med det lange lys.
17. DANMARK (19,450 point / 1 hold stadig med)
Flotte 7,250 point lyder (F)DK´s score på hidtil i år. Men mulighed for forbedring via kampene mod Ludogorets, og evt. flere kampe, om nogle måneder. Bare en uafgjort sender Danmark forbi Østrigs score for i år. Mere urealistiske tre sejre til foråret sender altså Danmark forbi Kroatien ved starten af næste års rangliste.
18. Rumænien (17,350 point / 1 hold stadig med)
Astra forsvarer de rumænske farver i resten af sæsonen. Menuen står på belgiske Genk i 1/16 finalen i Europa League. Ikke urealistisk med videre avancement.
Årets pointhøst står pt. på det meget beskedne niveau 3,100 point.
19. Polen (17,000 point / 1 hold stadig med)
Her er det Legia, som skal forsøge at forøge årets pointhøst fra de nuværende 3,625 point. Det sker i to kampe mod Ajax i 1/16 finalen i Europa League, hvor vi må håbe på, at Dolberg/Schöne spiller dansk.
20. Israel (16,125 point / 1 hold tilbage)
Det er ret godt skuldret med 6,750 point hidtil i år. Besiktas må dog gerne stoppe høsten over de to kampe mod Hapoel Beer-Sheva i 1/16 finalen i Europa League.
I min vurdering er det altså de syv lande på denne oversigt, som jeg ser Danmark kæmpe med i næste års europæiske sæson. Måske er det for ambitiøst at tage Grækenland med på listen, når vi ser opad; det afhænger måske mest af de to sidste holds præstationer i denne sæson. Længere oppe ser jeg lande som Holland, Tjekkiet, Tyrkiet, Belgien og Ukraine som umiddelbart uopnåelige på 1-3 års sigt.
Ser vi nedad, er det kun to lande, der stadig har hold med i år, hhv. Bulgarien og Cypern med hver 1 hold. Min vurdering er altså, at de ikke bliver konkurrenter de(t) de kommende år.
Giver det også mening for jer at skifte ranglisten ud allerede nu, eller skal vi - her i traditionernes måned - fortsætte, som vi altid har gjort?
En gang Coban Imperial, altid Coban Imperial